fbpx ‚úÖHvad skal man spise i februar?ūüćĹ | GastroFun.dk

Hvad skal man spise i februar?

Hvad skal man spise i februar?
Indholdsfortegnelse

Februar. Måneden, der i den romerske kalender markerede slutningen på året, men for os er et tegn på, at kalenderåret fortsat er i sin spæde begyndelse - og ikke mindst, at vinteren officielt synger på sidste vers.

Den sidste vintertristhed skal bek√¶mpes med varme, samv√¶r og¬†n√¶re relationer samt god, n√¶rende kost. Februar, der ofte er en ret gr√•, kold og¬†v√•d¬†m√•ned, kalder derfor p√• masser af indend√łrs hyggestunder -¬†og dansk hygge er som bekendt lig med l√¶kker mad. Herunder skal vi se n√¶rmere p√• de r√•varer, den danske natur har at byde p√• netop nu, og som du helt sikkert b√łr inkorporere i februarmenuen.


 

Hvorfor spise efter sæsonen?

Det er ikke altid lige nemt at finde inspirationen eller lysten til at sammens√¶tte en l√¶kker, varieret kost fyldt med n√¶ring. Og derfor holder vi os gerne til den mad, vi allerede kender. Der er imidlertid en lang r√¶kke fordele forbundet med at spise efter s√¶sonen, og er du ikke allerede bekendt med disse fordele, s√• er det nu, du skal "spidse √łrer".

At spise efter sæsonen handler nemlig ikke ene og alene om at spise sundt og varieret.

 

Du kommer til at opleve meget mere velsmag

god smag

N√•r r√•varer er dyrket under deres bedste v√¶kstbetingelser og f√łrst h√łstet, n√•r de er modne, og ikke inden, topper de p√• smagspotentialet. Fordi de danske r√•varer ikke skal ud p√• en lang rejse, inden de n√•r frem til de danske butikker, er det ikke n√łdvendigt at h√łste dem "f√łr tid".

Ser vi lige bort fra dry aging / krogmodning af k√łd, s√• indeholder en r√•varer alts√• langt mere smag, des friskere den er.

Derudover er mange af vores danske r√•varer kendt for at v√¶re af en helt s√¶rlig kvalitet. Eksempelvis er det danske klima enormt gunstigt for en r√¶kke afgr√łder, blandt andet blommer. Derfor er de danske blommer faktisk noget n√¶r de allerbedste i verden.

Derudover er der et stramt kvalitetskodeks for danske r√•varer, som flere udenlandske r√•varer ikke kan st√• til m√•ls med. Danske lam er for eksempel yngre end mange udenlandske lam, og jo √¶ldre et lam bliver, jo mere "ulden" bliver den i smagen. Og lammek√łd skal bestemt ikke smage af uld.¬†Du kan l√¶se meget mere om lammek√łd her.


Du får en helt naturligt varieret kost

varieret kost

Okay, lad os lige f√• p√• plads, hvorfor du faktisk b√łr spise varieret, og hvorfor det m√•ske er sv√¶rt for dig at komme i gang med.

Du er drevet af rutiner og vaner - det er alle mennesker, og det ligger dybt forankret i vores natur. Dine vaner giver dig en f√łlelse af stabilitet og ro. Det er ogs√• √©n af grundene til, at vi elsker traditioner som eksempelvis jul.

Det er ikke nemt at tilegne sig nye vaner og man siger gerne, at det tager minimum 3 uger, f√łr en ny rutine begynder at f√łles naturlig. Derfor finder vi det langt nemmere at k√łbe ind p√• autopilot og fylde det, vi allerede kender, i indk√łbskurven - igen og igen.

Hvis du begynder at holde dig opdateret på hvilke danske råvarer, der er i sæson fra måned til måned, så bliver din kost helt automatisk varieret.


Du får et sundere legeme

sund

Det er nok ikke raketvidenskab, at en importeret r√•vare¬†har mistet en del af sin friskhed, inden den n√•r frem til din indk√łbskurv. Og jo l√¶ngere den har v√¶ret undervejs, jo mindre n√¶ring har den som regel - medmindre vi taler eksempelvis frosne √¶rter, med videre.

Danske sæsonråvarer når frem til supermarkederne på ganske kort tid, og derfor er de også fyldt med ekstramange vitaminer og mineraler.

Vi har allerede ber√łrt den naturlige variation, s√¶sonr√•varerne vil give dig, men ikke hvorfor variation i grunden er s√• v√¶sentligt for dit helbred.

Vi har behov for at f√• tilf√łrt n√¶ring fra mange forskellige kilder. Det er ikke helt fyldestg√łrende at n√łjes med at spise to slags gr√łntsager, to slags k√łd, to slags frugt - og s√• videre. En frugt er nemlig ikke bare en frugt. Frugter er sammensat p√• uendeligt mange forskellige m√•der. Der er eksempelvis visse sundhedsm√¶ssige fordele forbundet med at spise √¶bler, imens der er andre forbundet med at spise p√¶rer.

√ėnsker du at have et st√¶rkt og sundt legeme, er du n√łdt til at spise varieret. Og det g√łr du lige pr√¶cis ved at spise efter den danske s√¶son.


Du kommer til at spare penge på madbudgettet

penge

Udbud og eftersp√łrgsel h√¶nger som bekendt sammen, n√•r det kommer til r√•varernes kostpriser. N√•r en dansk r√•varer er i s√¶son, stiger udbuddet, og derfor bliver den som regel ogs√• langt billigere i supermarkederne. Derfor kan der helt bestemt v√¶re god √łkonomi i at handle s√¶sonbaseret.


Du er med til at¬†g√łre¬†noget godt for milj√łet

milj√łet

Der er mange til- og fravalg, vi tager i det daglige, som har en negativ indvirkning p√• milj√łet. Selv de mindste ting kan have en betydning. I hvert fald i det store og hele.

Ser vi p√• citronen¬†engang, s√• er denne for rigtig mange danskere en helt naturlig del af k√łkkenet og madlavningen. Og fordi citrontr√¶er har meget sv√¶rt ved at b√¶re frugt under vore himmelstr√łg, er vi n√łdsaget til at importere dem. Det samme g√łr sig g√¶ldende for r√•varer, der i √łjeblikket er uden for s√¶son herhjemme. Transport er noget, der vejer tungt p√• CO2-udledningen, ligesom den forberedelse og forarbejdning, r√•varerne gennemg√•r inden transporten, er belastende p√• klimaet.

Vi er godt klar over, at lige præcis citronen nok er svær at finde en dansk erstatning for, men det er mere grundprincippet om at træffe nogle informerede valg i det daglige: Kunne du eksempelvis ikke ligeså godt vælge de danske pærer, når de er i sæson, fremfor de importerede kiwier? Det er blot et eksempel.

For at opsummere, s√• er et s√¶sonbevidst k√łkken i hvert fald et meget milj√łbevidst k√łkken.


Du er med til at st√łtte¬†de danske producenter

danske producenter

Vi er en rigtig landbrugsnation - historisk set, trods alt. Og der er ingen tvivl om, at der er behov for at st√łtte det danske, √łkologiske landbrug.

Ved at v√¶lge danske s√¶sonr√•varer, er du med til at st√łtte op om det arbejde, de danske producenter knokler og k√¶mper for.


Det bliver¬†sjovere at st√• i k√łkkenet!

madlavning

Vi er klare fortalere for at g√łre madlavningen b√•de lettere og sjovere. Det er √©n af √•rsagerne til, at vi personligt har gjort sous vide¬†til en s√• naturlig del af dagligdagen: M√•ltiderne er pludseligt¬†langt mere smagfulde og sp√¶ndende, selv p√• en gr√• onsdag.

Og så elsker vi jo generelt at kaste os ud i nye råvarer, teknikker og grej.

Ved at k√łbe ind med de s√¶sonbevidste briller p√•, f√•r man en masse nye r√•varer ind i sit k√łkken. Det g√łr, at man bryder med sin komfortzone, og det tvinger os til at unders√łge, hvilke tilberedningsmuligheder de enkelte r√•varer byder p√•.

Det g√łr lige pludselig b√•de indk√łb, madlavning og¬†spisning¬†langt¬†mere interessant.


 

Hvad er i sæson i februar?

Rent vejrm√¶ssigt er februar muligvis ikke din favoritm√•ned, men der er heldigvis¬†masser af sk√łnne gr√łntsager p√• tapetet. Vi skal ogs√• kigge n√¶rmere p√• havets skatkammer.

Udover √¶blesorterne Jonagold, Belida, Rubens, Junami, med flere, byder frugt- og gr√łntafdelingen ogs√• p√• danske guler√łdder, k√łrvel, l√łg, br√łndkarse, rosenk√•l, r√łdbeder, portobellosvampe og meget, meget andet.

Og nej, vi har bestemt ikke glemt den popul√¶re stenbiderrogn. Ogs√• fersk torskerogn og delikate √łsters er at finde i denne sektion.

Grib notesblokken og g√łr dig klar til at notere, hvad du med fordel kan g√• efter, n√¶ste gang du skal p√• indk√łb. Herunder gennemg√•r vi nemlig et udpluk af vores februarfavoritter - og vi giver dig selvf√łlgelig ogs√• en masse tips og opskrifter med p√• vejen!


 

Stenbiderrogn opskrifter

salat med stenbiderrogn

Man skal ikke kaste med stenbiderrogn, når man selv bor i et glashus. Så kan alle udefra nemlig se dit griseri...

Det er ikke for sjov, at stenbiderrogn ogs√• g√•r under navnet "Nordens kaviar" og "Havets guld". Stenbiderrogn er nemlig en delikatesse langt udover det s√¶dvanlige. Derfor g√•r mange danskere helt i flitsbue, s√• snart den korte s√¶son¬†for friske stenbiderrogn g√•r ind - og det g√łr den¬†nu!

Stenbiderrogn smager ganske forrygende, og s√• er det afsindigt dekorativt¬†med sin svagt lyser√łde farve. De spr√łde sm√• perler n√¶rmest springer i munden, n√•r du spiser dem, og s√• frigives den friske smag af b√•de hav, salt og en snert af s√łdme. Det er for rigtig mange danskere smagen af for√•r og et signal om, at lunere og lysere tider er lige om hj√łrnet.

Den delikate rogn er stenbiderhunnens¬†√¶g. Stenbiderhunnen, ogs√• kaldt kulso eller kvabso, har rundt regnet 200.000 √¶g i sig i gydes√¶sonen. Stenbideren er en rund og kort fisk med sm√• finner, og fordi den er en ret d√•rlig sv√łmmer, gemmer den sig¬†langt det meste af √•ret p√• store dybder i det nordlige Atlanterhav og helt over til Canada inklusive Gr√łnland. Og helst p√• en havbund¬†med masser af sten. Stenbideren har f√•et sit meget specielle navn, da den suger - eller "bider" - sig fast til havbundens sten med sin sugekop.

Grunden, til¬†at februar er startskuddet for s√¶sonen for stenbiderrogn, er, at fisken her har forladt sit skjul og er sv√łmmet ind i det danske farvand for at gyde. Og her st√•r de danske fiskere klar til at fange den, inden den har lagt sine √¶g.

Stenbiderrogn har et h√łjt indhold af de sunde og vigtige omega-3-fedtsyrer - hele 2¬Ĺ gram per 100 gram - hvorfor stenbiderrogn sagtens kan erstatte den fede fisk, vi igen og igen anbefales at m√¶ske os i. Og med blot 107 kalorier per 100 gram, er det bestemt ikke en spise, der v√¶lter kaloriebudgettet. Derudover er stenbiderrogn ogs√• rig p√• b√•de selen, jod og kalium.

Du finder de friske, danske stenbiderrogn hos fiskehandleren og i de mere velassorterede af supermarkederne.

 

Hvordan tilbereder man stenbiderrogn?

Stenbiderrogn skal nydes akkurat, som de¬†er k√łbt: Frisk.

Din fiskemand har ofte fjernet hinderne og renset stenbiderrognen for dig p√• forh√•nd, men hvis ikke, g√łr du det nemt selv:

  1. Kom rognen over i en skål og skil det hele lidt ad med fingrene.
  2. Hæld herefter vand i skålen, så rognen dækkes.
  3. Tag et piskeris og pisk godt rundt i vandet og rognene. Efterh√•nden vil piskeriset "fange" hinderne. Tag l√łbende de l√łse hinder fra, indtil alle hinder er fjernet. De kan godt h√¶nge lidt fast i piskeriset, men du skal blot hive lidt, s√• slipper de. Det tager nogle minutter, f√łr rognene er helt fri for hinder.
  4. Hæld forsigtet og langsomt vandet fra skålen, så du kan se, om der ligger eventuelt "snavs" i vandet, som du kan nå at fiske op.
  5. Hæld herefter rognene igennem en si placeret over en skål.
  6. Lad sien stå og dryppe helt af for vand.

Stenbiderrogn serveres som regel som forret eller til frokost. Skal den serveres som forret, kan du typisk påregne cirka 70 gram per person. Serveres den derimod til frokost, kan du påregne lidt mere.

Man anretter ofte stenbiderrogn ovenp√• sm√• blinis med en smule creme fraiche samt finthakket r√łdl√łg, dild og friskpresset citronsaft ovenp√•. Det er dog ogs√• utroligt l√¶kkert at komme rognen ovenp√• hvide asparges (eventuelt med l√łvstikkehollandaise¬†eller sauce mousseline), salat, kartoffelsuppe, fisk (eksempelvis ovnbagt pighvar), pocheret √¶g, kartoffelr√∂stier, vafler og meget, meget mere.

 

Flere opskrifter med stenbiderrogn

Salte blinis med stenbiderrogn

Salte blinis med stenbiderrogn


Vaffel-blinis med stenbiderrogn og rygeostsalat

Vaffel-blinis med stenbiderrogn og rygeostsalat


Stenbiderrogn med pocheret æg

Stenbiderrogn med pocheret æg


Salat med stenbiderrogn, ristet rugbr√łd¬†og syltede r√łdl√łg

Salat med stenbiderrogn


Salat med stenbiderrogn

Salat med stenbiderrogn


 

√ėsters opskrifter

√ėsters

√ėsters, Vesters, hjemme bedsters. S√¶rligt n√•r de danske farvande gemmer p√• s√• mange godter lige nu - heriblandt friske danske √łsters!

√ėsters deler vandene, men hvad der for nogen smager af en saltet snotklat, er for andre luksusspisen over alle! Os, der ikke kan f√• nok af √łsters, vil nok beskrive smagen¬†som ren, frisk og¬†naturligt salt og mineralsk.

Der findes en r√¶kke forskellige √łsters, men herhjemme er de mest kendte Stillehavs√łsters og den europ√¶iske √łsters, ogs√• kaldt Limfjords√łsters herhjemme. Stillehavs√łsters har en dyb, aflang skal med flotte skarpe og¬†foldede kanter, imens den europ√¶iske √łsters / Limfjords√łsters har en fladere og mere rund skal. P√• Stillehavs√łsters er overskallen desuden mindre end overskallen, hvor det er lige modsat p√• den europ√¶iske / Limfjords√łsters.

√ėsters tager smag fra det vand, de lever i. Herhjemme vokser Limfjords√łsters relativt langsomt i vores k√łlige, danske farvand, hvilket betyder, at de udvikler en dybere og mere fyldig smag. Vores Limfjords√łsters er da ogs√• utroligt anerkendt uden for Danmark, hvorfor de eksporteres i stor stil til flere lande.

Du kan blive meget klogere p√• √łsters i denne artikel, imens du kan l√¶se om skaldyr i et mere generelt perspektiv i denne artikel.

 

Hvordan tilbereder man √łsters?

√ėsters kan spises b√•de r√• og let tilberedt. Det er meget almindeligt at nyde den friske, levende √łsters med lidt frisk citronsaft og hakket skalottel√łg. Og inden du g√•r helt i spagat over, at √łsters spises levende, kan vi fort√¶lle dig, at det ikke menes, at √łsters har hverken nerver eller en bevidsthed som s√•dan.

Du kan ogs√• pr√łve at udskifte den s√¶dvanlige frispressede citron med citronskum. Det giver lige en ekstra, s√¶rlig dimension til smagsoplevelsen!

Foretr√¶kker du at spise √łsters, n√•r de er tilberedt, kan de b√•de grilles, pocheres og gratineres. Husk blot, at √łsters er utroligt delikate i k√łdet, hvorfor de skal tilberedes ganske n√¶nsomt.

Som det ogs√• g√łr sig g√¶ldende for¬†bl√•muslinger, starter du altid med at kassere dem med eventuelle beskadigede skaller. Bank √łstersen mod bordpladen: Begynder den ikke s√• sm√•t at lukke sig, tegner det p√•, at den er d√łd - og s√• skal den kasseres. Har skallen ikke √•bnet sig efter eventuel tilberedning, skal den ligeledes kasseres.

De friske √łsters skal desuden have en frisk lugt af hav og hverken lugte af fisk eller havn.

Beh√łver du hj√¶lp til at √•bne √łsters, kan du finde¬†en vejledning her, men vi anbefaler til hver en tid at du¬†altid¬†har modtaget kyndig vejledning, inden du kaster dig ud i at √•bne din f√łrste √łsters. Det kan g√• s√• grueligt galt, og d√©n vil vi helst ikke tage p√• egen kappe!


 

√ėstershatte opskrifter

√ėstershatte

De kaldes skovens guld;¬†vores fantastiske, danske spisesvampe. Og hvis du allerede har v√¶ret p√• svampejagt i den danske natur, s√• beh√łver du bestemt ikke indstille jagten endnu.

Det er f√• svampe, der er aktive om vinteren. Der er dog¬†nogle, der trodser det kolde vejr - og ikke til trods for, men derimod p√• grund af frosten. Nattefrosten s√¶tter nemlig gang i blandt andet √łstershatten.

√ėstershatte vokser i s√¶rdeleshed op ad¬†b√łgestammer og l√łv- og n√•letr√¶er. Det er ogs√• muligt at finde √łstershatte i butikkerne p√• andre tider af √•ret, men disse er som regel polske. Skal du have helt friske, danske √łstershatte, er det nu, du skal holde √łjnene √•bne.

√ėstershat er en spisesvamp med masser af velsmag. De vildtvoksende af slagsen har en noget mere intens smag, men ogs√• de kommercielt dyrkede¬†√łstershatte er rigtig l√¶kre. De er blot en anelse mildere og mere delikate i smagen.

I naturen finder du som regel √łstershatte voksende i etagelignende klynger. Stokken er kort og sk√¶v med lyse lameller. Ovenp√• sidder den store, duebl√•¬†"√łstersformede" paddehat, der har givet svampen sit navn. Det er de fuldvoksne √łstershatte, der har denne bl√•gr√•¬†- indimellem brunlige - paddehat, imens de yngre √łstershatte er betydeligt lysere med et langt mere l√¶kkert og bl√łdt k√łd end de "voksne". Du kan naturligvis ogs√• finde danske √łsterhatte i supermarkederne, og her er det gerne de yngre, lyse af slagsen, der s√¶lges.

Beslutter du dig for at g√• p√• svampejagt, skal du altid huske at v√¶re forbeholden og sikre dig, at samtlige af svampens karaktertr√¶k stemmer overens. Er du ude efter √łstershatte, skal du holde dig fra "√łstershatte" med gule lameller og en gr√łnlig eller gulbrun paddehat. Dette er nemlig √łstershattens uspiselige f√¶tter, gummihatten.

 

Hvordan tilbereder man √łstershatte?

√ėstershatte kan i rigtig mange tilf√¶lde erstatte champignon. √ėstershatte b√łr dog ikke spises r√•, da de i s√• fald har en lidt bitter smag. Du tager ikke skade af at spise dem r√•, men de smager bedst, n√•r de tilberedes f√łrst. Derudover kan alt p√• √łstershatten spises. Da stokken er temmelig sej,¬†vil vi¬†anbefale, at du sk√¶rer den fra og bruger den til sovs eller suppe.

N√•r d√©t s√• er sagt, s√• skal du endelig sl√• dig l√łs med at bruge √łstershatte i sammenh√¶nge, hvor du ellers ville bruge champignon. Det kunne v√¶re i en¬†svampe-fl√łdestuvning, i tarteletterne, i en¬†pasta carbonara¬†/¬†penne carbonara¬†eller i¬†en dejlig¬†sauce.¬†Du kan ogs√• servere dem som et tilbeh√łr¬†til k√łd, eksempelvis kyllingebryst sous vide¬†eller¬†oksem√łrbrad sous vide.

Er du til svamperisotto, skal du helt sikkert pr√łve at bruge¬†√łstershatte i stedet for champignon i¬†denne svamperisotto. Det er en sk√łn udgave kogt p√• gr√łntsagsbouillon og tilsat spinat og r√łd peberfrugt.¬†√ėstershatte og spinat er generelt virkelig gode sammen. Er en mere traditionel svamperisotto mere dig, kan du ogs√•¬†holde dig til denne udgave.

√ėstershatte kan holde sig 3 - 4 uger, hvis blot de opbevares ved mindst 2¬†grader og h√łjst 6 grader celsius. Du kan ogs√• forl√¶nge holdbarheden ved at sylte dem. Syltede svampe er et godt tilbeh√łr til forskellige ting s√•som vildt, eksempelvis¬†krondyrfilet med friske bromb√¶r og ovnstegte jordskokker.

I Japan bruger man altid dashi til at lave den verdensber√łmte¬†ramen, da det giver suppen sin¬†karakteristiske r√łgede og fyldige smag. Du skal bruge svampe for at lave dashi, og det er nemt at lave selv! Dashi kan ogs√• bruges til andet end suppe, og hvis du har en svaghed for¬†molekyl√¶r gastronomi, vil du helt sikkert finde denne dekorative appetizer interessant.

Du kan ogs√• opbevare √łstershattene p√• frost, og du bestemmer selv, om du vil sautere dem forinden eller blot fryse dem, som de er. Du skal dog v√¶re opm√¶rksom p√•, at √łstershatte bliver lidt seje efter opt√łning, hvorfor de efterf√łlgende vil egne sig bedst til sammenkogte retter, saucer eller supper.


 

L√łg opskrifter

L√łg

L√łg er sikkert allerede en helt fast del af dit spisekammer, men lad os alligevel set lidt n√¶rmere p√• denne popul√¶re smagsgiver, som vi alle opfatter som temmelig g√¶ngs. L√łg findes i mange sorter, og overordnet set har de v√¶ret en helt fast del af¬†madlavningen i flere tusinde √•r.

I¬†sin tid troede egypterne p√•, at l√łgets gennemtr√¶ngende lugt kunne bringe de d√łde tilbage til livet. Derfor tilf√łjede man gerne et par l√łg til de¬†d√łdes gravsted.¬†Vi vil¬†nok alle beskrive l√łg som noget, der har en s√¶rdeles kraftig smag og lugt, men s√• kraftige¬†er det alligevel tvivlsomt, at de i er.

L√łg har en antiinflammatorisk effekt og styrker immunforsvaret. De er fyldt med antioxidanter og C-vitaminer, og grunden, til at det¬†svider i √łjnene, n√•r du sk√¶rer l√łg, er¬†de svovlholdige stoffer, der ogs√• er med til at give l√łgene deres skarpe smag. S√łdere l√łg indeholder f√¶rre af disse stoffer.

 

Hvordan tilbereder man l√łg?

L√łg kan t√•le alle tilberedningsformer. Skal de ikke spises r√•, kan de¬†eksempelvis svitses, ristes, grilles, koges, sauteres eller bages. L√łgets naturlige s√łdme kommer for alvor til sin ret ved bagning. Du kan pr√łve at bage et helt l√łg med skal i 60 minutter¬†ved 200 grader og servere¬†det som et sp√¶ndende tilbeh√łr til aftensmaden. Du¬†kan ogs√• halvere l√łget og pensle sk√¶refladen med lidt rapsolie og krydre med blandt andet salt og peber, og derefter bage det i 30 - 40 minutter ved 225 grader.

Har du nogensinde lavet dine egne ristede l√łg? Det b√łr du. Det er supernemt, de har en meget fyldigere smag end de f√¶rdigk√łbte,¬†og s√• kan du bruge dem til alt lige fra h√łjtbelagt¬†sm√łrrebr√łd, spegep√łlsemadder, ristede hotdogs¬†eller luksus¬†b√łfsandwiches¬†med krogmodnet oksek√łd.

L√łgmarmelade er ogs√• et fantastisk tilbeh√łr til b√•de k√łd, fisk, fjerkr√¶, eller ovenp√•¬†kartoffelpizzaen.¬†Hjemmelavet l√łgkompot kan virkelig¬†pifte en sandwich op, om det s√• er din¬†club sandwich, steak-sandwichen¬†eller¬†en¬†pulled pork sandwich.

L√łg danner generelt en god bund for smagene i b√•de supper og sammenkogte retter, uanset om de rives eller hakkes.

 

Flere opskrifter med l√łg

L√łgsuppe i br√łdsk√•l

L√łgsuppe


 

R√łdbede opskrifter

R√łdbede

Runde, aflange, kegleformede. Violette, sorte, hvide, gule, ja, selv stribede. Beder kommer i mange former og farver. Herhjemme kender vi bedste r√łdbeden: Den dybviolette og aflange af slagsen.

R√łdbeder er r√łdderne af r√łdbedeplanten. De svulmende r√łdder er udfaldet af en √•relang for√¶dling af r√łdbedeplantens stamfader,¬†Strandbeden. For√¶dling er i bund og grund fremavlingen af nye, bedre sorter og arter af b√•de planter og dyr.

R√łdbeden er klassikeren p√• danskernes frokostborde, hvor den gerne serveres syltet som et tilbeh√łr til¬†leverpostejen. R√łdbedeplantens¬†potentiale er dog mere vidtstr√¶kkende end som s√•. Plantens blade, de s√•kaldte¬†babyleaves, bruges ofte i salatblandinger og har en sk√łn n√łddeagtig smag. Babyleaves har violette st√¶ngler og gr√łnne blade.

Herhjemme er r√łdbede som regel noget, der bruges som et tilbeh√łr, men vender vi blikket mod¬†Rusland, har r√łdbeden en helt v√¶sentlig rolle i den russiske¬†nationalret,¬†"borsjtj":¬†Den mere eller mindre ber√łmte¬†r√łdbedesuppe.

I gamle dage brugte man desuden r√łdbedeplanten i medicinske sammenh√¶nge. Plantens indhold af jern er lettilg√¶ngeligt for menneskekroppen, hvorfor den har v√¶ret benyttet som et middel imod b√•de jernmangel og infektioner.

 

Hvordan tilbereder man¬†r√łdbede?

R√łdbede er en nem m√•de at pifte forskellige retter op p√•, b√•de smagsm√¶ssigt og rent visuelt. Du kan bruge b√•de r√• og syltede r√łdbeder i den friske salat. Det ser flot ud og giver en god spr√łdhed og s√łdme.¬†Syltede r√łdbeder smager i √łvrigt meget bedre, n√•r du sylter dem selv. Brug de syltede r√łdbeder til pariserb√łf, millionb√łf, br√¶ndende k√¶rlighed, stegt fl√¶sk med persillesovs eller skipperlabskovs. Sidstn√¶vnte er det garanteret l√¶nge siden, du sidst har smagt!¬†Syltede r√łdbeder er selvf√łlgelig ogs√• obligatoriske til den gode gamle¬†biksemad med spejl√¶g.

Kunne du t√¶nke dig at pr√łve kr√¶fter med russernes elskede nationalret, har vi naturligvis ogs√• en opskrift p√• denne. Serv√©r suppen med serranoskinke og revet peberrod, og du har et godt og m√¶ttende m√•ltid til de k√łlige vinteraftener.

Du kan ogs√• bruge r√łdbedesaft som et naturligt farvestof i forskellige kreative sammenh√¶nge. Pr√łv eksempelvis at farve glasuren p√•¬†hindb√¶rsnitterne¬†eller marengsen til fl√łdebollerne. Lyser√łdt skum i disse legoklodsformede fl√łdeboller kunne v√¶re rigtig sjove for ungerne til b√łrnef√łdselsdagen.¬†R√łdbedesaften vil udelukkende give farve og ikke smag.

M√•ske det var noget med en flot¬†farvestr√•lende pasta¬†til at pifte hverdagen lidt op med? Eller hvad med r√łdbedesyltede √¶g? De kan for eksempel serveres med en god hjemmer√łrt mayonnaise og br√¶ndte porrer. Du kan finde opskriften¬†p√• r√łdbedesyltede √¶g¬†her.

Hvis du er lidt tr√¶t af r√łdbedefarvede fingre og ditto sp√¶kbr√¶tter, er der r√•d for dette:¬†Gnid blot begge dele med en skive citron bagefter. Det g√łr reng√łringen lettere.

 

Flere opskrifter med r√łdbede

Pastasalat med r√łdbede

Pastasalat med r√ɬłdbede


R√łdbedet√¶rte med gedeost

R√ɬłdbedet√ɬ¶rte med gedeost


R√łdbede- og balsamicosf√¶re

√ā¬© Modern Recipes r√ɬłdbedebalsamicosf√ɬ¶re


R√łdbedepasta med stegt kulmule og porcherede vagtel√¶g

R√ɬłdbedepasta med stegt kulmule og pocherede vagtel√ɬ¶g


Syltede r√łdbeder

Syltede r√ɬłdbeder


Salat med spinat og r√łdbeder

Salat med spinat og r√ɬłdbeder


R√łdbedesyltede √¶g

 R√łdbedesyltede √¶g


 

Rosenkål opskrifter

Rosenkål

Rigtig mange af os har et forhold til denne ukronede dronning af k√•l. Nogle husker rosenk√•l som det udkogte tilbeh√łr til aftensmaden, der bare smagte af - ja - prut.

Rosenk√•l indeholder en del bitterstoffer, der ikke falder i alles smag. Typisk er b√łrns delikate smagsl√łg endnu ikke klar til meget bitre madvarer, men tilberedes rosenk√•len rigtigt, kan den meget nemt blive en gr√łntsag, der kan nydes af b√•de store og sm√•.

Dine barndomsminder uanf√¶gtet, s√• er det under alle omst√¶ndigheder v√¶rd at liste rosenk√•l ind i hverdagen. Rosenk√•l er nemlig proppet med vitaminer, mineraler, og antioxidanter, og det h√łje indhold af kostfibre g√łr, at de m√¶tter rigtig¬†godt og l√¶nge.

Det engelske navn for rosenk√•l er i √łvrigt¬†Brussels sprout, og det er der en ganske god grund til. Brussels er holl√¶ndernes navn for Bruxelles, og netop Bruxelles var kendt for at v√¶re meget glade for rosenk√•l i 1500-tallet.

 

Hvordan tilbereder man rosenkål?

Rosenk√•l smager dejligt b√•de r√• og tilberedt. Uanset hvilken serveringsform du foretr√¶kker, skal du blot sk√¶re stokken af f√łrst og fjerne de yderste blade. Pr√łv for eksempel at sk√¶re r√• rosenk√•l ud ganske fint og blande dem sammen med appelsinb√•de, ristede hasseln√łdder og finthakket l√łg og serv√©r¬†salaten med en god, kraftig olie-/eddikedressing med sennep og salt og peber. Det er yderst smagfuldt.

Du kan ogs√• lave en sk√łn rosenk√•lssalat med linser, for√•rsl√łg og ristede hasseln√łdder og servere den til en rigtig god steak. Det har vi en opskrift p√• her.

Rosenk√•l b√łr ikke skamkoges, men skal i stedet blot blancheres i letsaltet vand. Stik i dem med spidsen af en urtekniv undervejs¬†for at tjekke, om de er f√¶rdige - de skal give lidt modstand. Herefter kan du vende dem med en god olivenolie, lidt citronsaft og salt og peber. Lidt revet parmesan p√• toppen vil ogs√• g√łre godt.

Pr√łv ogs√• at sk√¶re rosenk√•len ud i kvarte og kom dem p√• panden med sm√łr. Bagefter drysser du dem med flagesalt, og s√• er de klar til servering. Du kan ogs√• riste dem i soya og servere dem til en pastasalat.

Mange af os har lidt sv√¶rt ved at komme op p√• de anbefalede 600 gram frugt og gr√łnt hver dag, og at mindst halvdelen af disse¬†b√łr komme fra gr√łnt,¬†g√łr det ikke meget nemmere. Ved at komme rosenk√•l i din smoothie om morgenen er du dog lidt t√¶ttere p√• m√•let! Blend rosenk√•l med jordb√¶r og m√¶lk, og du har indtaget en rigtig vitaminbooster lige fra morgenstunden.

Du kan opbevare rosenk√•l l√¶nge i k√łleskabet - i ugevis faktisk. De skal blot ligge i en luftt√¶t beholder.

 

Flere opskrifter med rosenkål

Rosenkål sous vide

Rosenkål sous vide


Flat iron steak

Flat iron steak


Forloren hare

Forloren hare


Pastasalat med r√łdbede

Pastasalat med r√łdbede


 

Torskerogn opskrifter

Torskerogn med tomatsalat

Inden du skriver d√•serogn p√• indk√łbslisten, s√• vent lige lidt. Det er nemlig en¬†lidt¬†anden slags, du b√łr g√• efter i februar m√•ned. At du sandsynligvis vil have sv√¶rt ved at vende tilbage til d√•seudgaven fra supermarkedet bagefter, er en risiko der er v√¶rd at l√łbe.

Du skal sl√• et smut forbi din fiskemand og bede ham om et par "bukser" - han vil garanteret vide, hvad du mener. Bukser er nemlig √łgenavnet for fersk torskerogn, takket v√¶re torskerognens meget karakteristiske bukseform. Torskerognen har nogle hinder omkring sig, der giver dem denne lidt sjove facon.

Torskerogn er n√¶sten 22 procent protein, hvorimod fersk torsk "kun" er lige knap 19 procent. Derudover er torskerogn sp√¶kket med omega-3-fedtsyrer og b√•de B- og D-vitamin. Mange af os er i underskud af D-vitamin i disse m√łrke m√•neder.

Vil du vide mere om fordelene ved at spise mere fisk, kan du blive lidt klogere i denne artikel.

 

Hvordan tilbereder man torskerogn?

N√•r du k√łber den ferske torskerogn, vil hinderne stadig sidde p√•. Dette skal du ikke lade dig skr√¶mme af. Det g√łr dem nemmere¬†for dig at koge rognen.

Du skal starte med at pakke "bukserne" stramt ind i bagepapir og lade dem simre i saltet vand, eventuelt med lidt eddike og hele peberkorn ogs√•. S√łrg for at vandet ikke kommer til at koge alt for voldsomt, for s√• risikerer du, at hinderne spr√¶kker. Det sker der som s√•dan intet ved, skulle "uheldet" nu v√¶re ude. Kernetemperaturen skal n√• op p√• 70 grader celsius, og kogetiden er cirka 30 - 45 minutter, alt afh√¶ngigt af din "buksest√łrrelse".

Herefter er torskerognen reelt set klar til at blive serveret, men det skal da ingen hemmelighed v√¶re, at skiver af sm√łrstegt torskerogn p√• en skive rugbr√łd, og med remoulade og citronsaft udover, er noget, man aldrig bliver for gammel til virkelig at s√¶tte pris p√•.

Og de fleste af os associerer da ogs√• torskerogn med rugbr√łdsmadder og madpakker, men torskerogn kan for√łvrigt g√łre det som et reelt aftenm√•ltid. Du kan servere torskerogn med¬†kartofler¬†og en god sennepssauce,¬†kaperssovs,¬†remouladesauce¬†eller brunet sm√łr¬†og lave en god salat¬†til. Lidt syre og bitterhed er altid godt til torskerogn.

Torskerogn kan sagtens b√¶re et helt m√•ltid, men det kan ogs√• serveres som tilbeh√łr. Pr√łv for eksempel at akkompagnere den¬†stegte, bagte¬†eller sous vide-tilberedte torsk¬†med torskerogn.

Du kan ogs√• pr√łve at r√łge¬†torskerognen.

 

Flere opskrifter med torskerogn

Torskerogn med tomatsalsa

Torskerogn med tomatsalat


Stegt torskerogn

Stegt torskerogn


 

Linser opskrifter

R√łde linser

Nu ledes dine tanker muligvis hen på en vis storbarmet, rap-i-replikken blondine fra Bryggen, men det er ikke dén slags linse, vi skal se nærmere på nu.

Linser er utroligt popul√¶re i veganske¬†og vegetariske kredse. De er fr√łene af nogle b√¶lgplanter, der tilh√łrer √¶rteblomstfamilien. Linser¬†kommer oprindeligt fra Centralasien og Mellem√łsten, men er i snart 11.000 √•r blevet dyrket andre steder¬†i verden ogs√•. De linser, du finder i dag, er allesammen dyrkede sorter, der stammer fra en plante ved navn "√¶gte linse".

Herhjemme er der planer om at dyrke mange flere vegetabilske proteinkilder, s√•som linser. P√• vores breddegrader vokser linser desv√¶rre relativt langsomt, og derfor bliver de nemt udkonkurreret af ukrudt.¬†Det vil imidlertid gavne b√•de vores helbred og jordens frugtbarhed at skabe mere diversitet i vores dyrkede afgr√łder. I dag udg√łres mere end halvdelen af verdens afgr√łder stadig af hvede, majs og ris.

Linser er naturligt fri for gluten, og s√• er de en fremragende kilde til protein. Hele 27 procent af linser best√•r af protein, hvor eksempelvis kidneyb√łnner best√•r af 8 procent protein, og fersk kyllingebryst af 23 procent protein. Kroppen er bedre til at genkende animalsk protein, men man kan roligt udskifte k√łdet med linser uden at bekymre sig n√¶vnev√¶rdigt over sit proteinindtag. Det anbefales faktisk, at man √łger sit indtag af planteproteiner, s√•fremt man √łnsker at indtage mere protein i det daglige. Grunden til dette er, at de fleste af os allerede f√•r rigeligt med k√łd i¬†kosten.

Udover at v√¶re en god kilde til protein, er linser ogs√• fyldt med vigtige mineraler, antioxidanter og jern. Det h√łje indhold af kostfibre er godt for ford√łjelsen og giver en god m√¶thedsfornemmelse, s√• de¬†h√łrer bestemt hjemme i en god sund hverdag.

 

Hvordan tilbereder man linser?

I mods√¶tning til t√łrrede b√łnner, beh√łver linser ikke ibl√łds√¶tning inden de koges. √Örsagen er, at indholdet af lektiner, der er giftige i for store m√¶ngder, er forsvindende lavt i linser. De lidt st√łrre, gr√łnne linser kan dog med fordel l√¶gges i bl√łd inden kogningen, s√•fremt man √łnsker at nedbringe kogetiden en smule. Du kan spare cirka 10 minutter af kogetiden¬†ved at l√¶gge dem i bl√łd f√łrst.

Linser kan i rigtig mange tilf√¶lde tr√¶de¬†i stedet for b√•de ris og¬†kartofler. Det er en god id√©, hvis du mangler noget variation i din kost. Som allerede n√¶vnt er linser meget popul√¶re i veganske og vegetariske k√łkkener, og linser er ogs√• hyppigt anvendt i forskellige k√łdalternativer s√•som linsefrikadeller, veganske "k√łdboller" og "k√łdsovs". Og det er ikke kun veganere eller vegetarer, der finder disse alternativer superl√¶kre og m√¶ttende.

Du kan ogs√• male linserne til mel og tilf√łje det til de hjemmelavede boller eller p√łlsehorn. P√• den m√•de f√•r hjemmebaget et godt boost af protein.

Flere opskrifter med linser

Veganske k√łdboller med linser

Veganske k√łdboller med linser og kik√¶rter


Indisk dahl

Indisk dahl


Linsefrikadeller

Linsefrikadeller


Krydret khrichri med brune ris og linser

Khichri med brune ris


Indisk lammegryde med linser

Indisk lammegryde med linser


Linsebolognese

Linsebolognese


Indiske belugalinser med aubergine

Indiske belugalinser med aubergine


 

Pastinak opskrifter

Persillerod

"...Mens de andre går og sveder
for at gi' hinanden lak
vil jeg pusle med r√łdbeder,
selleri og pastinak".

Halfdan Rasmussen beskrev¬†livet som en morgengave, og i samme omb√¶ring blev¬†ogs√• pastinakken n√¶vnt. Det kan vi s√•dan set godt lide, n√•r vi nu skal fors√łge at "s√¶lge" pastinakken som en rigtig sk√łn rodfrugt. For det er den nemlig. Og der er heldigvis stadig masser af pastinakker at komme efter i supermarkederne.

Pastinak har v√¶re dyrket i mange √•rtusinde.¬†Det¬†er en p√¶lerod, der har sin oprindelse i Syd-¬†og Centraleuropa.¬†Her vokser den stadig vildt. Det er n√łdvendigt for udviklingen af pastinakkens velkendte, s√łdlige og krydrede smag, at den uds√¶ttes for frost, hvorfor den ikke dyrkes i de varme lande.

Pastinakker og persiller√łdder har det med at blive forvekslet med hinanden, og det er der ingen skam i - ved f√łrste √łjekast minder de meget om hinanden. Du kan dog skelne de to fra hinanden ved at kigge p√• toppen af rodfrugten: "Pastinakken skal ned med nakken", som man siger, s√• hvis rodfrugten buer indad, er det en pastinak. Hvis ikke,¬†er det en persillerod.

Pastinak¬†har en s√łdere og mere krydret smag¬†end persillerod. Smagen minder¬†lidt om selleri. F√łr kartoflens indtog i de europ√¶iske k√łkkener, havde¬†pastinakken en meget¬†fremtr√¶dende rolle i europ√¶isk madlavning.

Pastinakker har det med at blive seje i midten, hvis du f√•r lov at vokse sig for store. S√• hvis du har muligheden, s√• g√• efter de mindre af slagsen. Uanset st√łrrelsen, er pastinakker fyldt med kostfibre, mineralerne jern, zink¬†og kalcium samt¬†B-, C-, og E-vitamin.

 

Hvordan tilbereder man pastinak?

Tilberedt¬†pastinak¬†har en helt anden smag end r√• pastinak. N√•r den er r√•, har den en temmelig skarp smag, hvorimod den bliver dejligt mild og¬†rund med en snert af n√łdder, n√•r den tilberedes. Fordi den er s√• karakteristisk i smagen, supplerer den de andre¬†bagte rodfrugter¬†s√¶rdeles godt.

Du kan ogs√• dampe pastinakken og servere den i en l√¶kker bouillon eller komme den i gryderetten.¬†Pr√łv eksempelvis at rive den i sovsen til¬†lasagnen. P√• den m√•de f√•r ungerne et ordentligt skud vitamin uden at bide voldsomt m√¶rke i det.

Most pastinak kan¬†tilf√łjes til kartoffelmosen¬†og serveres¬†til en sk√łn omgang¬†ragout,¬†boeuf bourguignon¬†eller¬†forloren hare. Tre gode bud p√• sk√łnne vinterretter at lune sig lidt p√•.

Pastinakker kan holde sig i¬†op til 3 uger p√• k√łl.

 

Flere opskrifter med pastinak

Brændende kærlighed med rodfrugtmos

Brændende kærlighed med chorizo og rodfrugter


Andebryst med rodfrugter stegt i andefedt

Stegt andebryst


Bagte rodfrugter

Bagte rodfrugter


 

Guler√łdder opskrifter

Guler√łdder

Du har nok h√łrt udtrykket, "at spille kong gulerod". Kong Gulerod¬†er en gammel fort√¶lling¬†om en flok gr√łntsagers kamp om magten i Frankrig, og her er det en¬†gulerod, der g√•r i spidsen for hele opr√łret. Vi kan godt forst√•, at det er en gulerod, forfatteren har valgt som historiens "konge", for guler√łdder kan p√• mange m√•der kaldes kongen over gr√łntsager - s√¶rligt for os danskere.

Guler√łdder er danskernes absolut favorit blandt gr√łntsager, og det er derfor ogs√•¬†den mest dyrkede gr√łntsag herhjemme.¬†Guler√łdder er elsket af personer i alle aldre, og om det er som et nemt mellemm√•ltid p√• kontoret, en snack til at holde de mindste i skak i ulvetimen, eller om de bruges som tilbeh√łr til aftensmaden, s√• er de s√łde, spr√łde guler√łdder¬†et hit.

Guler√łdder kommer i mange former og farver, men smagen er overordnet set den samme: L√¶kkert frisk og s√łdlig. Og de er allesammen supersunde og en meget billig vej til god n√¶ring.

Guler√łddernes orange farve kommer af stoffet beta-karoten, som kroppen lagrer i fedtdepoterne og¬†omdanner til A-vitamin efter behov. Beta-karoten er med til at beskytte kroppens allerst√łrste organ: Huden. Og du kan vurdere indholdet af beta-karoten ved at kigge p√• gulerodens farve: Des mere orange, des h√łjere er indholdet.

Guler√łdder er fyldt med kostfibre,¬†der holder dig m√¶t for meget f√• kalorier. 100 gram guler√łdder indeholder cirka 45¬†kalorier. Dertil forebygger de hjertekarsygdomme og tarmkr√¶ft, og det er i √łvrigt ikke uden grund, at mor altid sagde,¬†at guler√łdder er gode¬†for √łjnene. De skulle nemlig v√¶re rigtig gode¬†for vores syn.¬†

 

Hvordan tilbereder man guler√łdder?

Det er ingen hemmelighed, at de spr√łde, r√•¬†guler√łdder er en sand forn√łjelse at s√¶tte t√¶nderne i. De kan ogs√• rives, juices, koges, steges, bages, grilles og tilberedes i sous vide. Med sidstn√¶vnte f√•r du guler√łdder, som du aldrig f√łr har smagt dem! Guler√łddernes naturlige smag, saft og kraft indlejres for alvor under tilberedningen, og de f√•r en helt fantastisk konsistens. Se bare disse¬†sous vide-tilberedte guler√łdder. Her er der brugt guler√łdder i forskellige farver, og s√• er tr√łffelolie, sm√łr og estragon med til at give guler√łdderne et ekstra pift.

Du kan bruge revne guler√łdder i diverse bagv√¶rk, b√•de s√łdt og salt. Gulerodsboller, b√•de¬†med og¬†uden squash, er virkelig l√¶kre til madpakken. Du kan ogs√• pr√łve at erstatte halvdelen af squashen i squashkagen¬†med guler√łdder, og ellers er der selvf√łlgelig ogs√• den¬†helt traditionelle¬†gulerodskage. Har du forresten nogensinde lavet¬†gulerodsmuffins?

Hvis du foretrækker at holde dig fra gluten, er denne glutenfri gulerodskage måske mere noget for dig.

 

Flere opskrifter med guler√łdder

Glaserede guler√łdder

Glaserede guler√łdder


Farvede guler√łdder sous vide

Farvede guler√łdder sous vide


Krebinetter med gulerod og mandler

Krebinetter med gulerod og mandler


Gulerodskage

Gulerodskage


Gulerodsmuffins

Gulerodsmuffins


R√łd spidsk√•l og guler√łdder sous vide

Salat med r√łd spidsk√•l og guler√łdder


Kategori

Mad

Har du selv pr√łvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du sp√łrgsm√•l eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Hvad skal man spise i januar?
Artikel
Redaktion
x