Biksemad med spejlæg

Biksemad med spejlæg
Beskrivelse

Biksemad er lige så enkelt, som det er velsmagende. 

Det er en genial måde at anvende rester af kød og kogte kartofler på. Tilsæt blot et hakket løg og server retten med et spejlæg på toppen, og du har et komplet måltid, der med garanti vækker begejstring.

Til denne biksemad brugte vi resterne af en flæskesteg, vi havde stegt et par dage forinden. Som topping brugte vi, udover spejlæg, desuden noget af vores hjemmelavede, tørsaltede bacon,  , der virkelig satte virkelig prikken over i'et. 

Ketchup er desuden et must, når det gælder biksemad, og efter vores mening er Heinz tomatketchup det bedste valg til retter med bacon, da balancen mellem det syrlige og søde passer perfekt sammen med den salte baconsmag.

Udbytte
2 personer
Foreberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
30 minutter
Ingredienser
1 Løg
200 g Flæskesteg (en rest (kan også være andre slags kød).)
500 g Kartofler (kogte, gerne fra dagen før)
100 fed Bacon (tørsaltet, i skiver)
2 Æg
  Smør (til stegning)
  Krydderier (salt og peber)
Vejledning

Steg bacon på en pande, til det er gyldent og sprødt.

Tag det af panden - gem fedtet - og læg baconen på et stykke køkkenrulle.

Skær kød, kartofler og løg i tern.

Steg det i baconfedtet, til det er gyldent og tilpas tilberedt. Tilsæt en god klat smør undervejs, hvis der ikke er baconfedt nok.

Steg spejlæggene i rigeligt smør på en anden pande. Steg ved lav varme over lang tid, og kun på den ene side. Så undgår du, at ægget bliver tørt og hårdt, men det er stadig tilberedt så meget, at det ikke er råt.  

Server biksemaden med bacon og spejlæg på toppen samt ketchup og syltede rødbeder som tilbehør.

Biksemad med spejlæg

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier