fbpx ✅Risotto med svampe | opskrifter | GastroFun.dk

Risotto med svampe

Risotto med svampe
Beskrivelse

Dejlig klassisk risottoopskrift med svampe. 

Svampene giver retten masser af umami og hvis man vælger at bruge en grøntsagsfond til opskriften, så er den også en vegetarret.

Vi har opskriften fra bogen: "DET KAN JEG IKKE LI' - ENDNU!", hvor forfatteren Christian Bitz skriver følgende om den:

"Blege ris med masser af smør og parmesan er måske ikke det sundeste, men en cremet, veltilberedt risotto smager altså himmelsk.

Og det er og bliver en fremragende måde at få børnene til at stifte bekendtskab med svampe."

Udbytte
4 personer
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
25 minutter
Hviletid
5 minutter
Tid i alt
35 minutter
Ingredienser
1 l fond
1 Æg
2 fed Hvidløg
2 spsk Olivenolie
2 dl Hvidvin (tør)
400 g Risottoris
50 g Parmesan
400 g Svampe (blandede, fx champignon, shiitake, østershatte, kejserhatte, kantareller)
20 g Smør
  Krydderurter (friske, fx persille)
Vejledning

Varm fonden op i en gryde.

Pil og hak løg og hvidløg fint og svits dem i en gryde med olie, til de er klare.

De må ikke tage farve.

Tilsæt risene og svits yderligere et par minutter.

Tilsæt hvidvinen og lad retten simre, mens du rører rundt.

Tilsæt 1 dl fond, mens der røres rundt.

Tilsæt over de næste 15-20 minutter resten af fonden med 1 dl ad gangen og rør grundigt rundt, mens retten småsimrer.

Risene skal koges møre, men stadig have bid.

Hvis du løber tør for fond, kan du tilsætte kogende vand.

Mens risottoen hygger – og du holder øje og rører rundt – kan du klargøre svampe og ost.

Rens alle svampene, skær dem i store stykker og rist dem i smør.

De skal tage lidt farve.

Riv parmesanosten.

Når risottoen er mør (med bid) tilsætter du svampe og parmesan og vender det hele godt sammen.

Smag til med salt og peber.

En klat smør eller to er en god idé her, men ikke nødvendigt.

Lad din risotto hvile i et par minutter under låg inden servering.

Anret med friske urter og lidt revet parmesan på toppen.

Source

DET KAN JEG IKKE LI' - ENDNU!

Vi har opskriften fra: "Det kan jeg ikke li'...endnu".

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Gazpacho
Opskrift
Gyldendal
Bagt torsk med rødbede
Opskrift
Gyldendal