fbpx 🌭 Ristet hotdog 🌭 | opskrifter | GastroFun.dk

Ristet hotdog

Ristet hotdog
Sidst ændret:
Mandag den 1. april, 2019 - 15:21
Beskrivelse

Alle kan lide en god hotdog, og ikke uden grund! Denne lille hapser indeholder nemlig den perfekte kombination af blødt, sprødt, salt, sødt og surt. 

Vi kan i dag købe fastfood fra alverdens gadehjørner, og langt de fleste af os har i dag en ret så international madkultur. Alligevel er det endnu ikke lykkedes pizzaen og shawarmaen at udkonkurrere hotdog'en, og selv om der er blevet færre af dem, er der stadig pølsevogne i langt de fleste danske byer.

Flere og flere går i dag op i kvaliteten af den mad, de spiser, og livskvalitet og den gode smag er for mange tæt forbundet. Her kan man mene, at hotdog'en passer dårligt ind, for kvalitet og gode råvarer er måske ikke det første der falder én ind, når talen falder på pølsevognens udbud.

Anderledes står det til med den hjemmelavede hotdog. Her har man mulighed for at bruge de bedste råvarer og på denne måde få hotdog'en helt op at ringe smagsmæssigt. Hjemmebagte pølsebrød, kødfulde kvalitetspølser og et udvalg af sprøde, friske og syltede toppings. 

Det er dansk luksusfastfood, når det er bedst!

Sværhedsgrad
Udbytte
8 stk.
Forberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
10 minutter
Tid i alt
40 minutter
Ingredienser
8 Pølser (Køb en god kvalitet med et højt indhold af kød)
8 Brød (Gerne hjemmebagte pølsebrød)
  Løg (Ristede)
  Løg (syltede, gerne hjemmelavede. Eller brug blot rå, hakkede løg)
  Agurk (Syltede, gerne hjemmelavede )
  Sennep
Vejledning

Start med at grille dine pølser. Det gøres bedst ved forholdsvis lav varme over lang tid. Undgå at grille ved for høj varme, da pølserne vil blive brankede og have tendens til at sprække. 

Pølsebrødene varmes i ovnen, eller giv dem et par minutter på grillen, hvis du foretrækker det.

Nu skal du samle din hotdog, hvilket formentlig ikke behøver den store forklaring: Læg pølsen i brødet, kom sennep, ketchup og remoulade på og top op med alle de lækre sager som ristede løg, syltede rødløg og syltede agurker.

Haps!  

 

Ristet hotdog

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Hjemmelavet fastfood
Artikel
Redaktion
Klassisk hotdog med det hele
Opskrift
Muusmann Forlag
Gourmet Hotdog
Opskrift
Per Asmussen
Pølsebrød
Opskrift
Anne Mette Autzen
Ristede løg
Opskrift
Anne Mette Autzen
Syltede rødløg i skiver
Opskrift
Per Asmussen
Hjemmelavet ketchup
Opskrift
Anette
Agurkesalat (syltede agurker)
Opskrift
Per Asmussen