fbpx Hjemmelavet ristet løg ✅ | opskrifter | GastroFun.dk

Hjemmelavet ristet løg

Hjemmelavet ristet løg
Beskrivelse

Hjemmelavede ristede løg virker som en overdrevet luksus og svært at lave. De smager super dejligt, kræver meget få ingredienser og jeg vil gerne garantere at din ristede hotdog eller bøfsandwich når nye højder med disse løg.

De ristede løg kan både steges/koges i olie på panden eller få en tur i frituregryden. Jeg valgte frituregryden til denne opskrift.

Udbytte
4 personer
Foreberedelsestid
25 minutter
Tilberedelsestid
5 minutter
Tid i alt
30 minutter
Ingredienser
2 Løg (Brug 3 hvis de er små)
2 dl Hvedemel
  Salt
  Olie (Til frituregryden/gryden)
Vejledning

Start med at tænde din frituregryde på 170 grader. Det tager typisk 20-25 minutter at få olien varm.

Skræl dine to løg og skær dem i ringe. Det gør jeg typisk ved at skære toppen af og fortsætte på samme måde.

Fordel melet i en lille pose og placer løgringene deri. 

Ryst posen godt, så melet bliver godt fordelt på løgene.

Når olien er varm hældes løgene i frituregryden og steg dem indtil de er gyldne. Det tager cirka 5 minutter.

Tag dem op af gryden og placer dem på fedtsugende papir. Krydr dem med lidt salt og de er klar til servering.

Ristede løg

Noter

Bemærk at temperaturen falder i frituregryden når løgene kommer deri. Så pas på med ikke at komme for mange deri ad gangen. Du kan med fordel lave dem af to omgange.

Hvis du ikke har en frituregryde, så kan du tilberede dem i en gryde med olie. Hvis du ikke har et termometer, så kan du bruge huskereglen med at komme en lille træpind eller løgring i olien inden du går i gang. Hvis det syder omkring den, så er den klar til at stege.

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier