Penne carbonara

Penne carbonara
Beskrivelse

Der findes et utal af variationer over denne ret. I den originale bruges ikke løg og hvidvin, men jeg elsker løg, og hvidvin bruger jeg til at koge panden af med.

Ellers er det en helt traditionel Carbonara med æg, ost og bacon. Det er en dejlig nem og lynhurtig hverdagsret, der er god hvis man er kommet sent hjem fra arbejdet.

Den tid det tager for pastaen at koge, passer cirka med den tid resten af ingredienserne tager at forberede. Det er super lækker italiensk mad på 10-15 min!

Udbytte
2 Portioner
Foreberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
15 minutter
Tid i alt
20 minutter
Ingredienser
250 g Pasta (Jeg brugte Pasta Penne til denne ret)
1 Løg
4 Æg
200 g Bacon
100 g Parmesan (eller Pecorino (kan også være begge dele))
2 spsk Hvidvin
  Krydderier (Salt og peber)
Vejledning

Sæt dine pastaer over i rigeligt saltet vand og kog dem efter pakkens anvisninger - måske lige 1 minut kortere end hvad den siger.

Skær din bacon i mindre stykker og steg den på en tør sauterpande.

Når de er næsten færdige, skal de tages op og steg et finsnittet løg i baconets fedt på panden.

Når løget har fået en smule farve tilsættes bacon og hvidvin. Lad det koge ind i et par minutter.

Kom dit æg, parmesan, salt og peber i en skål og pisk det godt sammen.

Hæld vandet fra det færdigkogte pasta, men behold 1/2-1 dl af væsken i gryden. Stivelsen i vandet er med til at tykne og binde saucen sammen.

Hæld pastaen, pastavandet og "æggesaucen" i panden og vend det forsigtigt rundt.

Sluk blusset og lad det tykne en smule.

Server med et godt stykke brød til.

Penne carbonara

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier