fbpx 🥒Squashkage | opskrifter | GastroFun.dk

Squashkage

Squashkage
Sidst ændret:
Tirsdag den 10. september, 2019 - 13:46
Beskrivelse

Lyder squashkage kedeligt? Tro om igen!

Det er ikke uden grund, squashkage hitter så stort på tværs af internettet. Squash er nemlig med til at gøre en kage virkelig mushy og svampet.

De skønne squash er i sæson lige nu, og hvis du er én af dem, der har squash i haven, så ved du, at de kan fremkomme i ret så overvældende mængder - for ikke at nævne størrelser!

- Og så kan de være svære at få bugt med. Jeg skal i hvert fald lige love for, at jeg fik min sag for, da naboen kom forbi med den største squash, jeg endnu har set.

I kender jo mig, og jeg tænkte straks "KAGE!".

Min mand er mildest talt MEGET skeptisk overfor konceptet med grøntsager i bagværk. Nu kan jeg så med stolthed sige, at han efterfølgende indrømmede, at squashkagen var intet mindre end FANTASTISK!

Squashkage

Lækkert, ikk'? Se lige hvor saftig den ser ud - min mund løber helt i vand igen!

Du kan eventuelt prøve at udskifte halvdelen af squashen med revet gulerod, og så kan du selv eksperimentere med forskellige slags toppings. Jeg lavede en lækker chokoladetopping, fordi chokolade er godt til alt, men jeg forestiller mig også, at en squash-/gulerodskage med en glasur af flødeost kan være ret fantastisk!

Sværhedsgrad
Udbytte
1 kage
Forberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
35 minutter
Hviletid
30 minutter
Tid i alt
1 time, 15 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Squashkage)
1 1⁄3 dl Sukker
4 Æg
90 g Olie (smagsneutral)
1 2⁄3 dl Hvedemel
1 knsp Salt
1 tsk Bagepulver
1 Citron (økologisk)
1 Squash (lille, cirka 200 gram)
  Opskriftsgruppe (Topping)
1 dl Chokolade knapper (cirka 75 gram)
1 spsk Smør
Vejledning

Squashkage

  1. Kom sukker, vaniljesukker og æg i en skål.
  2. Pisk det hele let og luftigt med en elpisker.
  3. Olien vendes i den luftige æggesnaps.
  4. Kom hvedemel, bagepulver og salt i en ny skål og bland det sammen.
  5. Tag en sigte og sigt den tørre blanding over i skålen med det våde.
  6. Vend det hele sammen.
  7. Brug en citrusskræller eller et rivejern til at rive citronskal ned i dejen.
  8. Skræl squashen og flæk den over på langs for at skrabe "kernerne" ud fra midten med en spiseske.
  9. Riv herefter squashen groft på rivejernet og vend den revne squash i rejen.
  10. Find en springform eller anden kageform. Jeg brugte denne lidt anderledes form.Squashkage
  11. Klip et stykke bagepapir til, så det blot dækker bunden af din form.
  12. Læg bagepapiret i bunden af kageformen.
  13. Hæld kagedejen i formen.
  14. Sæt kagen i en forvarmet ovn på 180 grader almindelig over- og undervarme.
  15. Lad kagen bage i cirka 30-35 minutter.
  16. Tag den færdige kage ud af ovnen.Squashkage
  17. Lad kagen stå i formen, mens den afkøler.
  18. Frigør kagen fra formen, når den er afkølet.Squashkage

 

Topping

  1. Kom smør og chokolade i en gryde.
  2. Lad det smelte og rør det sammen med en ske.
  3. Hæld det straks over den nu afkølede kage.
  4. Servér!

Squashkage

Squashkage

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Squashkage med chokolade
Opskrift
Redaktion
Saftig squashkage
Opskrift
Katrine Louise Fisker
Nemme veje til grønnere mad
Artikel
Redaktion

Kommentarer

Jeg bagte den idag da jeg havde lidt squash til overs fra aftensmaden og den smagte faktisk ret godt - selv min kæreste som har den påstand at "grønt og andet skal slet ikke i en kage" spiste 3 stykker :-)

Hvor er formen købt? Din version ser lidt mere "wow" agtig ud end min i en helt almindelig rund springform!

Mvh.

tir, 10/09/2019 - 22:52 Permalink