ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Stegt flæsk med persillesovs

Anette-Anette Søstrøm Asmussen
 

Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.

6. juni 2019
Disse stegt flæsk i ovn er mit bud på valgflæsk i forbindelse med folketingsvalget. Som spændingen stiger op til folketingsaftenen, er det ikke kun politikernes blod, der sprutter og koger.

Opskrift på stegt flæsk med persillesovs

Disse stegt flæsk i ovn er mit bud på valgflæsk i forbindelse med folketingsvalget.

Som spændingen stiger op til valgaftenen, er det ikke kun politikernes blod der sprutter og koger. Valgflæsk er gået hen og blevet noget, der dækker over mere end de løfter, politikkerne giver under valgkampen: Stegt flæsk med persillesovs er bare en tradition på denne skæbnesvangre aften! Og Danmarks nationalret eller ej, så er det bare noget der du’r.

Folketingsvalget står ikke øverst på min personlige prioriteringsliste, men min mand derimod er svært politisk begejstret. Derfor skulle han selvfølgelig også forkæles med valgflæsk – og selvom jeg muligvis ikke elsker valget, så elsker jeg flæsk, så begge parter var meget glade og tilfredse.

Stegt flæsk kan godt blive noget griseri, men vi har pyrolyse i vores ovn, så det gik 🙂


Antal: 4 personer

Stegt flæsk med persillesovs

Disse stegt flæsk i ovn er mit bud på valgflæsk i forbindelse med folketingsvalget. Som spændingen stiger op til folketingsaftenen, er det ikke kun politikernes blod, der sprutter og koger.
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 40 minutter

Ingredienser

Stegt flæsk

  • 800 gram Flæsk Røget

Nye kartofler

  • 1000 gram Kartofler gerne nye
  • 1 spsk. Salt

Persillesovs

  • 2 spsk. Smør
  • 3 spsk. Hvedemel
  • 3 deciliter Mælk
  • 2 deciliter Fløde
  • 0.5 pakke Grøntsagsfond Fond "Du Chef"
  • Salt og peber efter smag
  • Æbleeddike efter smag
  • 1 bundt Persille frisk

Sådan gør du

Valgflæsk

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Skær flæsket i tynde skiver (ca. ½ cm) og fordel det på en rist med en bradepande under til at tage stegefedtet.
  • Steg flæsket midt i ovnen til det er sprødt og gyldent. Vores fik 30-40 minutter før det var helt perfekt.

Nye kartofler

  • Vask og skrub de nye kartofler
  • Læg kartoflerne i en gryde og fyld gryden med koldt vand, så det lige dækker kartoflerne.
  • Salt vandet og tænd komfuret på middelvarme: Husk at kartofler ikke skal buldrekoge.
  • Tjek om kartoflerne er møre ved at stikke i dem med spidsen af en urtekniv - kniven skal nemt glide ud af kartoflen igen.

Opbagt persillesovs

  • Skyl den friske persille.
  • Tag en saks og klip persillen "nedad" i en kop. Dette er mere skånsomt for persillen end at hakke den på et skærebræt.
  • Smelt smørret i en gryde ved middelvarme.
  • Tilsæt hvedemel lidt efter lidt under omrøring.
  • Lad smørret og melet danne en bolle og lad bollen varme igennem i et par minutter - det tager den værste melsmag
  • Tilsæt lidt mælk ad gangen under omrøring.
  • Tilføj herefter kogevandet - igen lidt ad gangen og under omrøring.
  • Gentag proceduren med fonden. Jeg bruger Fond "Du Chef", og mens det kan virke som snyd for nogle, så er den altså bare god 🙂
  • Smag til med salt, peber og æbleeddike.
  • Juster sovsen med fløde.
  • Tilsæt persillen som det sidste og vent 30 sekunder - nu er persillesovsen klar til servering.
  • Traditionelt set serveres der syltede asier til stegt flæsk med persillesovs. Det havde vi ikke lige stående, så det blev hjemmesyltede rødbeder, og det var også lækkert!