fbpx 🍂Hvad skal man spise i november 2020? | GastroFun.dk

Hvad skal man spise i november?

rosenkål
Indholdsfortegnelse

Hvorfor spise råvarer i sæson?

Kalenderen viser november måned. Selvom november måned for mange danskere er lig gråt og vådt vejr, er det ikke mindst en måned, der indbyder til mange indendørs hyggestunder.

Hygge er som bekendt noget nær et synonym for mad, og november er en måned fuld af lækre danske råvarer, der blot venter på at blive nydt.

Alle råvarer, i sæson eller ej, bidrager som udgangspunkt med vigtige vitaminer og mineraler, men når råvarerne er i sæson, er de spækket med endnu flere gode næringsstoffer. Og så smager de desuden af mere.

Derudover er vi mennesker jo vanedyr, og vi holder os gerne til dét vi kender. Også hvad angår den mad, vi kommer i indkøbskurven.

At spise varieret er imidlertid en fordring for at bibeholde en sund og rask krop, der dag efter dag kan bære dig gennem livets udfordringer. Ved at gå efter sæsonens råvarer, vil du opleve en helt naturlig udskiftning af indholdet i dit køleskab.

At råvarerne ovenikøbet bliver billigere, når de er i sæson, er blot en bonus.

Du gør altså både din krop, dine smagsløg og din pengepung en tjeneste, ligesom du - bevidst eller ubevidst - handler til gavn for miljøet og vores fælles klode.

 

Hvad er i sæson i november?

November er en rigtig "fiske-måned". Ikke mindst er det dog en måned, der er spækket med et væld af lækkert, friskt grønt.

Du kan blandt andet se frem til at sætte tænderne i den såkaldte "superfood", grønkål, der også var iblandt vores oktober-favoritter, og sprøde gulerødder, som vi blandt andet kunne nyde i juli måned.

I frugt- og grøntafdelingen vil du desuden støde på bladselleri, hvidkål, kålrabi (som vi virkelig fik øjnene op for under vores aften til Gastronomisk Undergrund), broccoli, champignon, persillerod, æbler, pærer og tranebær.

I fiskeafdelingen vil du blandt meget andet finde sild, torsk, kuller, østers og kulmule.

Og så kan du med fordel sætte vildt på menuen, idet november måned byder på friskfanget hare.

Herunder kan du finde inspiration til hvordan, du integrerer et udvalg af vores november-favoritter i din egen madlavning.

 

Sild opskrifter

Sild

"Vi har rejst, men nu er vi kommet tilbage.
Der var noget, vi savned', som ka' gøre en dansker vild.
Det er ikke øl, flæskesteg eller kage.
Det' simpelthen de danske sild."

Således synger Shu-bi-dua, og selvom der muligvis ikke refereres til den slags sild, de fleste af os vil servere for vores gæster, så er fisk altså slet ik' så ring' endda - specielt ikke hvis du spørger de folkekære Minna og Gunnar, der bragede udover danskernes TV-skærme tilbage i 1997.

Minna og Gunnar lærte os dog ikke alene, at fisk ikk' er så ring' endda. De påstod derudover, at "det er der ingen ben i" - men det er der jo!

Og det er muligvis én af årsagerne til, at vi danskere er forbeholdne overfor at få mere fisk ind i hverdagen.

Det er dog synd og skam.

Fisk er nemlig en forrygende spise. Danmark er i øvrigt én af Europas allerstørste fiskenationer. At spise af vores eget undersøiske spisekammer er derfor med til at støtte op om de danske fiskere, producenter og leverandører.

Silden har hjemme i Østersøen, Nordsøen og den nordlige del af Atlanterhavet, og da sildebestanden i farvandene er høj, skal vi bestemt ikke holde os tilbage.

Sild er proppet med D-vitamin, som vores kroppe hungrer efter i de mørke måneder. Derudover hører silden til blandt de fede fisk med et højt indhold af de gode omega-3 fedtsyrer.

Vil du vide mere om fisk generelt, samt se endnu flere lækre fiskeopskrifter, kan du finde mere her.

 

Hvordan tilbereder man sild?

Når man hører ordet sild, er det svært ikke også at tænke på enten den røgede, bornholmske specialitet, Sol Over Gudhjem, eller den marinerede eller stegte udgavejulefrokostbordet.

Denne skønne spisefisk kan dog meget andet end at blive nydt på Solskinsøen eller i julemåneden.

Silden er også skøn enten grillet, dampet eller ovnbagt. Prøv for eksempel at komme den i ovnen, pakket ind i bagepapir med dild og citron.

Servér silden med kartofler, lidt bagte tomater og en frisk grøn salat. Æggeblommer, eksempelvis tørrede eller både røgede og salttørrede, giver også et fantastisk modspil til den milde, fede sild.

Du kan også tilberede silden i sous vide og servere den på en skive hjemmebagt rugbrød med en friteret æggebomme og lidt karrydressing. Se blot denne opskrift.

Sildens høje fedtindhold betyder i øvrigt, at fersk sild harskner hurtigt. Alt afhængigt af sildens friskhed, har ferske sild derfor en forholdsvis kort holdbarhed.

Sikr dig, at sildens skæl er friske og blanke, at gællerne er mørkerøde og at fisken lugter frisk af hav. Finder du silden udskåret til filet, skal du ligeledes sikre dig, at de ingen misfarvninger har, men er ensfarvede, samt at de har en god lugt.

Vi anbefaler i udgangspunktet, at sild tilberedes samme dag, som den er indkøbt.

Du kan også vælge at fryse den ned, såfremt det sker straks efter indkøb. På frost kan silden holde sig i 2 - 3 måneder.

 

Flere opskrifter med sild

Sol Over Gudhjem

Sol over Gudhjem


 

 

Kål opskrifter

Hvad skal man spise i oktober

Kål er bare supercool, og i denne måned er der flere af slagsen på vores favoritliste.

Betegnelsen "kål" dækker over en bred vifte af dels oprindelige arter, dels hybrider. Heriblandt også visse ukrudtsarter.

Snart samtlige dele af kålplanterne, lige fra rødderne til blomsterne, er fremavlet til brug i mad- og foderindustrien: Se blot majroen, der ligesom rødbeden er en "overudviklet" eller opsvulmet rod, kålrabiens stængler, hoved- og rosenkål, der begge er blade, og broccoli og blomkål, der begge udgøres af flere små blomsterknopper.

Også raps, hvis olieholdige frø vi bruger til rapsolie, er meget nært beslægtet med kål. Restproduktet efter oliepresningen anvendes i øvrigt til husdyrfoder, da det har et meget højt proteinhold.

Sammenlignet med andre slægter inden for planteverdenen, er kål altså intet mindre end det, der har flest afgrøder inden for gartneri og landbrug.

Der er desuden smæk på både velsmag og sundheden, når vi snakker kål generelt.

Adskillige typer af kål har en anti-inflammatorisk effekt, der virker kræfthæmmende, og så er der blandt andet rigeligt med B- C- og K-vitamin at hente ved at spise mere kål til daglig.

Derudover kan du roligt købe stort ind, når du finder billig kål. Hvor et almindeligt salathoved typisk ikke holder mere end et par dage i køleskabet, kan meget kål ligge i flere uger - visse typer endda i månedsvis, såfremt de opbevares korrekt.

Fordelene ved at spise kål er flere endnu. Se blot her.

Har du i øvrigt nogensinde hørt om den smukke italienske kåltype, romanesco? Den ligner til forveksling noget, en gal videnskabsmand kunne have fremskabt i et underjordisk laboratorium, men den er ikke desto mindre ét af Moder Naturs helt egne vidundere.

Du kan se den meget dekorative romanesco, og blive lidt klogere på denne kål, her.

 

Hvordan tilbereder man kål?

Hvis du har flere dårlige end gode minder forbundet med kål, hænger det givetvis ene og alene sammen med forkert tilberedning.

Den bedste tilberedning afhænger af den givne kåltype, men overordnet set kan kål tilberedes på næsten alle tænkelige måder - blot med forskellige tilberedningstider.

Hvor både hvidkål og rødkål eksempelvis kan klare at blive langtidstilberedt uden at blive for "svovlet" i smagen, bør rosenkål derimod tilberedes ganske lidt, så den bevarer sit bid.

Grønkål har til gengæld lettere ved at bevare sin sprødhed under tilberedning og kan med fordel snittes ganske fint, såfremt den anvendes i sin rå form.

Blomkål opnår en lækker karamelisering, når den steges. Se bare her!

Den milde spidskål er skøn i sin rå form, gerne snittet ganske fint. Prøv gerne at blande den med syltede rødløg. Se også denne opskrift, hvor blandt andet lime er med til at give en frisk og syrlig salat med både spidskål og syltede rødløg.

Fremfor at kassere spidskålens mørke blade kan du blande den i din coleslaw, som vi har gjort her, for at gøre coleslawen endnu flottere og mere præsentabel.

Er du også tilbøjelig til at skrotte stilken på broccolien, undlader du forhåbentligt dette næste gang, der står broccoli på menuen.

Stilken har nemlig en helt fantastisk smag af nyplukkede danske ærter! Anvend broccolistilken rå, eksempelvis fintsnittet, eller lynsteg den i lidt større stykker sammen med de øvrige broccolibuketter. Du vil højst sandsynligt takke os.

Er du af den tålmodige type, kan du også lave dine egne syltede og krydrede broccolistokke og servere dem til for eksempel leverpostejen, rullepølsen eller spegepølsen.

 

Flere opskrifter med kål

Salat med rød spidskål, ristet grønkål, syltede tranebær og valnødder

Salat med rød spidskål, ristet grønkål, syltede tranebær og valnødder


Hjemmelavet rødkål

Hjemmelavet rødkål


Sprøde grønkålschips

Grønkål i ovn


Crostini med grønkål

Crostini


Blomkålsfrikadeller

Blomkålsfrikadeller


Blomkålssalat

Blomkålssalat


Kartoffelsuppe med blomkål

Kartoffelsuppe med blomkål


Romanesco med torsk

Romanesco med torsk


Sous vide majroe

Sous vide majroe


 

 

Rosenkål opskrifter

Uha. Rosenkål er én af de små banditter, som virkelig deler vandene.

Rosenkålen er lidt en mormorklassiker, men den har desværre ry for enten at smage af, tja, prut eller at være udkogt og udsmattet.

Selvom rosenkål muligvis (endnu) ikke er en højtelsket grøntsag blandt de fleste af os, er der mange gode grunde til at inddrage den i madlavningen.

Én af disse er, at rosenkål er sprængfyldt med masser af kostfibre og god næring: Både B-, C- og E-vitamin, kalium, folat og antioxidanter.

Vil du have flere grunde til at spise mere kål generelt, skal du læse med her.

Rosenkål findes desuden i meget vinterhårdføre sorter, hvorfor du, selv i vintermånederne, har mulighed for at høste friske rosenkål direkte fra haven, såfremt du planter dem selv.

Rosenkålens bitterstoffer falder ikke i alles smag, men tilberedes den korrekt, kan den blive et rigtig dejligt tilbehør på spisebordet - for både store og små.

Vidste du i øvrigt, at rosenkål blev dyrket i stor stil ved Bruxelles i det 16. århundrede? Det hollandske navn for Bruxelles er Brussel, hvilket har givet navn til det engelske ord for rosenkål: Brussels sprout.

 

Hvordan tilbereder man rosenkål?

Hvad enten rosenkålen skal spises rå eller tilberedt, starter du med at skære stokken af og fjerne de yderste blade.

Og ja, rosenkål kan sagtens nydes rå. Du kan prøve at snitte den fint og vende den med lidt frisk appelsin, ristede hasselnødder og lidt løg. Skal du have dressing til, er en kraftfuld én af slagsen allerbedst.

En blanding af eddike, olie, sennep og lidt salt og peber udgør en skøn, kraftig dressing til en rosenkålssalat eksempelvis med linser, forårsløg og hasselnødder - se blot denne opskrift.

Skal rosenkålen tilberedes, kan den med fordel blancheres i letsaltet vand, så den fortsat har bid. Brug spidsen af en urtekniv til at tjekke, om de er klar. Vend efterfølgende rosenkålen i en skøn olivenolie, lidt salt og peber og slut af med et sprøjt citronsaft.

Du kan også rive lidt frisk parmesan udover.

Prøv desuden at skære dem i kvarte og riste dem på panden i smør, efterfulgt af et drys flagesalt - eller steg dem i lidt soja, som i denne opskrift, hvor de indgår i en smuk rødbedefarvet pastasalat.

Vil du starte dagen med et rigtigt sundhedsboost, kan den rå rosenkål tilføjes til din morgensmoothie sammen med eksempelvis jordbær og mandelmælk eller appelsin og æble.

I en tætsluttende beholder kan du opbevare rosenkålen i ugevis på køl.

 

Flere opskrifter med rosenkål

 

Rosenkål sous vide

Rosenkål sous vide


Flat iron steak

Flat iron steak


Forloren hare

Forloren hare


Pastasalat med rødbede

Pastasalat med rødbede


 

 

Hvidkål opskrifter

Hvidkål

Mange spæde minder om hvidkål tager udgangspunkt i den gode gamle sønderjyske klassiker: Stuvet hvidkål.

Det er stadig en velholdt traver, ligesom både brunkål og den gode gamle, tyske egnsret, Sauerkraut, holder ved med næb og klør.

Og netop langtidstilberedning er en ofte anvendt tilberedningsmetode til hvidkålen.

I modsætning til eksempelvis broccoli, mister hvidkålen nemlig ikke sin smag ved langtidskogning. Hvidkålen bliver blot blød og lækker i konsistensen og dejligt rund og mild i smagen.

Hvidkålen er faktisk én af de ældste, vildtvoksende grøntsager i Europa, og dens forfader er en intet mindre end 2000 år gammel sennepsplante fra Middelhavsområdet.

Indtil for bare 200 år siden voksede hvidkål udelukkende vildt i naturen, om end vi har brugt hvidkålen i køkkenet siden det 17. århundrede.

Hvidkål har i flere år ikke haft ry for at være den mest ekstravagante spise - snarere tværtimod. "I gamle dage" var kål forbeholdt bønder og fattige, og det blev derfor ikke anset som "fint" at spise kål.

Kål gennemgik en form for renæssance under halvfjerdsernes store vegetariske bølge, hvilket resulterede i hvidkålen som noget, mange af os er opvokset med.

De ernæringsmæssige fordele ved at spise hvidkål er flere.

Hvidkål er blandt andet rig på fibre og både C- og K-vitamin. Med blot 150 gram hvidkål har du opfyldt dit dagsbehov for C-vitamin.

Og ligesom æbler, er det faktisk muligt at få fingrene i danske hvidkål, selv når de er uden for sæson, idet de lagres - dog kun frem til omkring april måned.

 

Hvordan tilbereder man hvidkål?

Udover stuvning, kan hvidkål også nydes sauteret, fermentering, lynstegt, kogt, dampet eller rå.

I sin rå form er hvidkålen stærk i smagen men supersprød i sin konsistens, hvorfor den med fordel kan snittes meget tyndt og fint og kommes i lækre, friske salater. Se blot denne hvidkålssalat med sprøde valnødder og cremede hårdkogte æg.

En klassisk coleslaw laves ligeledes med fintsnittet hvidkål. En coleslaw kan også varieres og laves med spidskål, som vi har gjort i denne meget nemme og cremede udgave.

Vil du høste flest af hvidkålens ernæringsmæssige fordele, bør den spises rå - eller blot let dampet eller lynstegt.

Er du glad for wokretter, egner fintsnittet hvidkål sig godt til at indgå i sådanne sammenhænge.

Den tilberedte hvidkåls milde hvidkål akkompagneres fortrinligt med syrlige komponenter, for eksempelvis syltede rødløg, men også dressinger med eddike eller citron.

Ydermere er madpandekager en fortrinlig måde at bruge hvidkål på, eksempelvis hvis du foretrækker hvidkålen blød, mild og rund.

Her kan hvidkålen være med til at give en god fylde og mæthed, særligt hvis retten er mere eller mindre kødfri som eksempelvis i disse vegetariske madpandekager med hvidkålsfyld er.

Du kan nemt tilføje bacon eller andet kød til madpandekagerne, hvis du ønsker det.

Stuvet hvidkål og brunkål er mormorklassikere, der næsten heller ikke er til at komme udenom - i særdeleshed på denne tid af året, hvor du muligvis mangler idéer til den kommende julefrokostsæson eller blot dejligt lunende retter.

Og til julefrokosten er den flødestuvede hvidkål med medister jo en sand klassiker.

Mangler du et grønnere alternativ til de almindelige tortillabrød eller madpandekager, er hvidkålsrouletter - eller kåldolmere - også en populær spise.

Du kan enten bruge hvidkålen som selve indpakning eller som fyld - eller både og!

Søger du inspiration til lækre, smagfulde kåldolmere, der både kan gøre det som en skøn frokost, snack eller forret, kan du se vores opskrift på disse grønne skønheder, der er lavet med blancherede savoykål og et lækkert fyld af hvidkål og lam.

Her kan du også uden problemer udskifte savoykålen med hvidkål.

Et hvidkål kan uden problemer holde sig i op til 2 - 3 uger på køl. Du kan eventuelt vælge at skære hovedet i kvarte og fjerne stokken.

På denne måde optager det mindre plads i køleskabet, ligesom det er nemmere at pakke i plasticposer eller husholdningsfilm.

Ønsker du at fryse hvidkålen ned, kan vi glæde dig med, at den kan ligge i hele otte måneder på frost.

Snit blot hvidkålen fint, blanchér den i to minutter og læg den herefter over i koldt vand, inden den kommes i fryseren i fryseposer.

 

Flere opskrifter med hvidkål

 

Stuvet hvidkål

Stuvet hvidkål


Tacos med braiseret gris og snittet hvidkål

Tacos


 

 

Pære opskrifter

Hvad skal man spise i oktober

Skal de være så søde og bløde, at saften løber ned ad hænderne, så snart du sætter tænderne i dem - eller skal de være helt milde og knasende sprøde?

Meningerne er delte, men du kan under alle omstændigheder nyde godt af lækre, friske og danske pærer i november måned.

Du vidste det måske ikke, men pærer plukkes altid, inden de reelt set er mode. Grunden til dette er, at en pære, der er fuldt moden, ikke alene er yderst følsom overfor tryk og stød, men derudover har en meget kort holdbarhed.

Og så egner de sig ikke til at blive opbevaret på køl.

Om end du muligvis foretrækker dine pærer søde, bløde og saftige, gør du derfor klogt i at købe de pærer, der stadig er hårde, såfremt du ikke ønsker at forspise dig i samtlige indkøbte pærer den selvsamme dag.

Herhjemme har vi adgang til danske æbler året rundt, idet de uden for sæson opbevares på "æblehoteller".

Da pærer ikke er egnet til opbevaring på køl, må vi danskere importere dem, såfremt vi ønsker pærer uden for den danske sæson.

Og de importerede pærer er noget nær smagløse.

November er derfor måneden, hvor du har mulighed for at opleve pærens fulde smagspotentiale!

 

Hvordan tilbereder man pære?

Pærer er helt sublime at putte i friske grønne salater til både frokost og aften. Brug dem, mens de fortsat er sprøde og delikate, eller vent til de er saftige og søde - det er udelukkende et spørgsmål om temperament.

Ydermere kan pærer bages, koges eller lynsteges, og de er fremrangende i både det salte og søde køkken.

Du kan putte dem i havregrøden om morgenen - eller nyde dem som en sen aftensnack eller dessert: Riv de sprøde pærer groft og kom en klat græsk yoghurt, lidt honning og et drys kanel, og slut af med revet chokolade udover. Gerne af den helt mørke slags.

Nu vi er i kategorien af lækre, søde sager, er hverken pæretærte eller pærekage til at komme udenom.

Ønsker du at holde igen med gluten - eller helt at undgå det - så har vi også en opskrift på en glutenfri pærekage, som du vil blive rigtig glad for at have i dit repertoire.

Opbevar ikke pærer sammen med øvrige frugter, medmindre du vil fremskynde pærernes modning. Kan du til gengæld ikke vente med, at dine nyindkøbte pærer bliver modne og saftige, kan du lægge dem i en frugtskål sammen med eksempelvis æblerne.

Afslutningsvis er cider naturligvis også en mulighed - i særdeleshed hvis din egen pærehøst har været overvældende. Er dette tilfældet, kan du også "forlænge" pæresæsonen ved at fylde køkkenskabene op med en hjemmelavet pærechutney og sætte den på ostebordet til julefrokosten.

 

 

Flere opskrifter med pære

Radicchiosalat med bagt pære og gedeostbruschetta

Roccacino Salat


Grillet hjertesalat

Grillet hjertesalat


 

 

Persillerod opskrifter

Persillerod

"Persille hjælper manden på hesten og kvinden i graven", siges det.

"Men persille", tænker du nu, "er det ikke persillerod, vi skal snakke om?"

Og jo, det skal vi ganske vist, men persillerod har lige akkurat "rødder" i persilleplanten.

Persilleroden, der oprindeligt stammer fra Middelhavsområdet, har været klar til høst herhjemme siden september, og der er stadig masser af lækre, friske persillerødder at komme efter.

For det utrænede øje kan det umiddelbart være svært at skelne persilleroden fra pastinakken. Hvor pastinakken imidlertid buer indad foroven, buer persilleroden udad.

At persilleplanten er persillerodens stamfader, kommer i den grad til udtryk i persillerodens distinkte persilleduft, og persilleroden er desuden mere fast og sprød samt knap så sød som pastinakken. Pastinak bliver både blødere og mere "kødagtig", når den tilberedes.

Persillerod er rig på både C- og E-vitamin og folat, der er en form for B-vitamin. Sidstnævnte er særligt gavnligt for de røde blodlegemer og dannelsen af protein. Folat er også vigtigt, hvis du er gravid.

 

Hvordan tilbereder man persillerod?

Persillerod bliver ofte forvist til suppegryden, hvor den agerer som en skøn suppeurt. Den er dog mindst ligeså skøn i enten sin rå form eller når den bages, steges, friteres, dampes eller marineres.

Den rå persillerod kan snittes meget fint og være rigtig lækker i en frisk salat.

Persillerod i form af bagte rodfrugter er garanteret ikke en nyhed for dig, men det er alligevel et både smukt og smagfuldt tilbehør til mange retter. Servér de bagte rodfrugter med et godt stykke kød og en god hjemmelavet rødvinssauce, og du har et skønt efterårsmåltid at lune dig selv og familien på.

Du kan også bage persillerødderne med pastinak og vende rodfrugterne i gryden med den danske klassiker, hjerter i flødesovs, som det er gjort i denne dejlige opskrift. Det er en dejlig ret til de koldere, mørkere måneder.

Brug også den bagte persillerod sammen med andre bagte rodfrugter til at pifte den klassiske brændende kærlighed op, ligesom det er gjort her.

Har du i øvrigt nogensinde prøvet at lave din egen rodfrugtpuré? Ellers er det en anden forrygende måde at servere persillerod på: Lav en puré af blandt andet persillerod, knoldselleri og porre. Det kan du finde en nem opskrift på her.

Ligger du inde med persillerod med top, kan du også gemme den lækre, aromatiske top som et alternativ til bredbladet persille.

Persillerødder kan holde sig i op til 3 uger i køleskab.

 

Flere opskrifter med persillerod

Bouef Daube one-pot

Boeuf Daube one-pot


 

 

Kuller opskrifter

Kuller med øldej og cornflakes

Hellere få kuller på tallerkenen end kuller over kulden, ikke?

Okay, den var hjemmebrygget. Men synes du, efterårsmånederne er lidt svære at komme igennem, og ser du allerede frem til varmere tider, så kan du måske lune dig på en god portion friskfanget dansk fisk til aften.

Hvad der tidligere ansås for at være en "fattigmandsspise" er i dag blevet en dyr fornøjelse, hvorfor du med fordel kan gå efter de ferske danske fisk, der er i sæson.

Og den velsmagende kuller, med sit hvide, faste kød, er på plakaten i november måned.

Kuller er en fremragende spisefisk, der hører til blandt de magre af slagsen. Og så er den rig på selen.

Selen er godt for immunforsvaret og kan virke som en antioxidant i kroppen. Derudover indgår selen i kroppens opretholdelse af et normalt stofskifte.

Kuller er i familie med torsk, og de to minder da også en del om hinanden. Kuller er dog mere smagfuld samt finere og fastere i sin konsistens.

Den er desuden knap så saftig som torsken, men kan fint erstatte torsk i mange sammenhænge.

 

Hvordan tilbereder man kuller?

Du kan bruge kuller i madlavningen på samme måde, som du vil bruge torsk. Det vil sige, at kuller, ligesom torsken, egner sig godt til at blive serveret sammen med andre milde elementer og smagsgivere.

Her kan en puré lavet på vores anden novemberfavorit, persillerod, eksempelvis være ideel.

Skindsteg kulleren og anret den med puréen, lidt bagte rodfrugter og/eller noget sprødt grønt. Servér dertil en skøn klassisk Sauce Mousseline, der, med sin syre fra citronen og lette fedme fra piskefløden, vil være helt formidabel i denne sammenhæng og ikke overdøve den milde fisk.

Kuller kan også fint bruges til en dejlig varm suppe.

Du kan finde mange flere skønne suppeopskrifter her, som vil være perfekte i den kommende tid.

Skal du rigtig imponere nogen, kan du overveje at kaste dig ud i en smuk men lidt krævende ballotine lavet på kuller og jomfruhummerfars og pakket ind i sprødt kyllingeskind.

Den egner sig både som forret og hovedret, og du kan finde en opskrift lige her.

Står du og mangler en god, knasende sprød snack til festen, er en opskrift på kuller med øldej og cornflakes måske noget, du vil finde interessant.

Få masser af inspiration til flere spændende fiskeopskrifter lige her.

 

Flere opskrifter med kuller

Ballotine med kuller og jomfruhummerfars pakket ind i kyllingeskind

Ballotine med kuller og jomfruhummerfars pakket ind i kyllingeskind


Karrysuppe med kuller og nektarin

Karrysuppe med kuller og nektarin


 

 

Skorzonerrod opskrifter

Skorzonerod

Skorzonerroden er en blondine forklædt som brunette. Barken er nemlig brunsort, men grøntsagens indre er helt hvidt.

Den såkaldte "fattigmandsasparges" er en rodfrugt, der har fået sit tilnavn, fordi den minder lidt om asparges i både smag og udseende.

Hvor sæsonen for danske asparges typisk ligger fra maj - juli, er danske skorzoner dog i sæson netop nu.

"Fattigmandsasparges" er desuden et øgenavn, der ikke gør skorzonerroden ret - dels fordi det er en dyr grøntsag, dels fordi skorzonerrod bliver anset for at være en gourmetgrøntsag.

Skorzonérrødder - eller skorzoner - er bedst kendt inden for restaurationsbranchen, og det er næppe en grøntsag, du tilfældigvis falder over nede i dit lokale supermarked.

Smagen kan beskrives som hvide asparges med en snert af nødder og jordskokker.

Dertil har skorzonerrødder, når de er helt friske, en lækker, fast struktur, der minder om rodfrugter.

Dyrkningen af skorzoner begyndte i Frankrig og Italien i det 17. århundrede, hvor den blandt andet blev brugt mod plager som byldepest og slangebid.

Derudover blev den dog også anvendt i madlavningen.

Og selvom de største producenter af planten i dag er Frankrig, Holland og Belgien, er den nem at dyrke herhjemme selv.

Skorzoner kan blive helt op til 1 meter, om end de typisk ses i størrelsen 20 - 25 centimeter.

Udover at være en delikatesse i køkkenet, er skozonerroden desuden rig på inulin, der blandt meget andet er med til at stabilisere blodsukkeret og nedbringe fedtindholdet i blodet.

 

Hvordan tilbereder man skorzonerrod?

Skorzonerrødder bliver af mange betragtet som en grøntsag, der er besværlig at give sig i kast med.

Én ting er, at skorzonerrødder er fyldt med sand og jord, hvorfor forberedelserne kan svine lidt. 

Her er det nemmeste at skrubbe dem, imens du holder dem nede i håndvasken under rindende vand. Herefter kan du skrælle dem, imens de ligger på skærebrættet.

Skrællede skorzonerrødder bliver på meget kort tid brune i overfladen. Denne undgår du ved at lægge dem i en skål med vand tilsat enten citron eller eddike.

En anden ting er, at skorzonerrodens hvide, klistrede saft farver fingrene brune - akkurat ligesom mælkebøtter.

Dette kan du undgå ved at tilberede grøntsagen med skræl på. Herefter kan skrællen nemt pilles af.

Skorzonerrod kan erstatte asparges i alle sammenhænge, men ligesom hvide asparges, kan skorzoner ikke spises rå.

I denne opskrift med friskrevet trøffel, smørristede hasselnødder og Sauce Hollandaise kan du for eksempel erstatte aspargesen med skorzonerrødder .

Skorzonerrod kan også serveres til morgenmad sammen med en klassisk egg benedict.

Brug den også i salater, i sammenkogte retter, i supper og som et tilbehør til flere retter med eksempelvis kød.

Skorzoner er et perfekt tilbehør til en god bøf bearnaise - mangler du i øvrigt gode tips til at lave en god hjemmelavet bearnaise, anbefaler vi dig at læse denne artikel, der løser mange af de klassiske "bearnaise-problemer".

Skorzonerrødder skal opbevares mørkt og køligt. Undlad at rengøre dem, inden de skal bruges, men lad dem blot ligge med sand/jord på i en lufttæt bøtte. Her kan de fint holde sig i 2 - 3 uger.

 

Opskrifter med skorzonerødder

Honningglaserede skorzonerødder

Honningglaseret skorzonerødder


Brisler med skorzonerod

Skorzonerrødder i rødvin


Stegt torskerogn med smørsauce og rodfrugter

Stegt torskerogn


 

 

Torsk opskrifter

Torsk

Man kan muligvis være dum som en torsk, men torsk er bestemt ikke en dum idé at sætte på menuen her i november måned!

Måske du selv skal ud med snøren - måske du blot holder dig til den torsk, du finder hos din fiskemand.

For at værne om torskebestanden bedst muligt, skal du blot huske at notere dig fangstmålene, såfremt du allerede har fundet fiskestangen frem: Ved Skagerak og Kattegat er det mindste fangstmål 30 centimeter, imens det i Nordsøen, Østersøen og bælterne er mindst 35 centimeter.

Alt under disse mål skal genudsættes, medmindre fisken bløder fra gæller eller svælg - i så tilfælde anbefales det, at fisken aflives, da overlevelsesmulighederne i givet fald vil være små. Dette gælder for alle fiskearter.

Under alle omstændigheder er torsken en kommercielt vigtig fisk herhjemme, og i denne måned er den både billigere og mere lækker end ellers.

Ligesom kuller, er torskens magre kød hvidt, om end torskekød er mere saftigt. Derudover sidder kødet i store "flager".

 

Hvordan tilbereder man torsk?

Torsk kan blandt andet koges, dampes, bages, grilles, steges og saltes.

Gourmetsaltning/rimning er en gammeldags konserveringmetode, der passer rigtig godt til torsk. Hvis du er interesseret, har vi opskriften på en super smagfuld rimmet torsk her.

Servér eksempelvis torsken med en grøntsagsrisotto, som vi har gjort her, hvor torsken desuden er tilberedt i sous vide.

Du kan bruge torsk til at lave dine helt egne fish'n'chips med øldej (også kaldt beignet dej eller beer batter). Hvis det er noget, du har mod på, så har vi en supersimpel opskrift lige her

Du kan også kaste dig ud i en "gourmetversion" og servere dine fish'n'chips med en sauce tartare og ærtepuré, som vi har gjort her.

Så bliver den almindelige fish'n'chips pludselig til en flot og indbydende gæsteret!

Synes du i øvrigt, at det kan være lidt svært at få familiens yngste til at spise fisk med velbehag, kan du muligvis finde inspiration i denne børnevenlige opskrift, der er specielt udviklet til formålet.

Fersk torsk kan holde sig i op til 2 døgn. Vi anbefaler derfor, at fisken tilberedes samme dag, som den er købt.

Torsk er desuden fryseegnet, men i modsætning til fede fisk, der bliver harske, bliver magre fisk, som eksempelvis torsk, tørre, såfremt de opbevares for længe på frost.

Lad dem derfor ikke ligge i fryseren i mere end 3 - 6 måneder.

Vil du finde mange flere spændende opskrifter og tips til at fremhæve smagen i fisk generelt, kan du se denne artikel.

 

Flere opskrifter med torsk

Romanesco med torsk

Romanesco med torsk


Sous vide torskeryg

Sous vide torskeryg


 

 

Jordskokker opskrifter

Jordskok

"Om smag og behag kan man ikke diskutere".

Eller kan man?

Aarhus Universitet har tidligere undersøgt, hvorvidt smag og behag faktisk kan måles. Formålet var hovedsageligt at få danskerne til at udvide deres kendskab til, og forbrug af, de mange forskellige og sunde rodfrugter herhjemme - heriblandt jordskokker.

De fandt blandt andet, at når rodfrugter tilberedes, udlignes mange af de forskellige rodfrugters forskelligheder.

Og hvad kan du så bruge den viden til? Tja, hvis du eksempelvis elsker bagte rodfrugter som rødbeder og gulerødder, så vil du sandsynligvis også nyde bagte jordskokker.

Dette er en god ting, da diversitet i kosten som bekendt er en klar fordel.

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med jordskokken, kan vi fortælle dig, at den er rund og nøddeagtig i sin smag, og at smagen kan beskrives som en blanding mellem vandkastanjer og kartofler.

Og jordskokker kan da også erstatte kartofler i flere retter.

Hvor næringen i kartofler dog er indlejret i stivelse, er den i jordskokker indlejret i inulin.

Inulin er blandt andet med til at stabilisere kroppens blodsukker, hvilket også gør det til en god kulhydratkilde for mennesker med diabetes

Derudover spiller inulin en vigtig rolle i en god fordøjelse og bakterieflora.

Foruden inulin, er jordskokken også rig på vitamin C og K.

Vi kan i øvrigt nok blive enige om, at jordskokkens knudrede og finurlige udseende ingenlunde minder om solsikker. De to er dog botanisk set i slægt med hinanden.

Dertil har jordskokken sin oprindelse i det nordlige Amerika, hvorfor dens engelske navn, Jerusalem artichoke, må siges at være noget misvisende.

Det var en fransk opdagelsesrejsende, der bragte jordskokken med sig tilbage til i Europa i det 17. århundrede. Vi skulle dog helt frem til slutningen af det 20. århundrede, før danskerne rigtigt fik øjnene op for denne lille rodfrugt.
 

 

Hvordan tilbereder man jordskokker?

Efterårs- og vintermad kalder på mange dejlige simreretter, og her kan jordskokker i mange tilfælde eksempelvis både erstatte og supplere de sædvanlige kartofler.

I modsætning til kartoflen, kan du dog desuden roligt nyde jordskokken rå.

I rå tilstand er jordskokken knasende sprød samt nøddeagtig i sin smag, imens den bliver mere sødlig og får en snert at bitterhed, når den tilberedes.

I begge tilfælde bør du lade skrællen sidde, da den har en god smag.

Det kan være sød musik i nogens ører, idet jordskokkens knudrede og "kuperede" ydre ellers kan være tidskrævende at skrælle og have med at gøre.

Skur blot jordskokkerne rene for jord og snavs med en stiv børste.

Herefter kan du skære de rå jordskokker ud i meget tynde skiver på mandolinjernet og vende dem med nødder og æbler til et skønt, friskt tilbehør på middagsbordet.

Syren fra æblerne og fedmen fra nødderne komplimenterer nemlig jordskokkernes naturlige sødme på en rigtig lækker måde.

Også bittert, som eksempelvis sennep, øl eller lidt friskhakket persille, er generelt godt til at balancere jordskokken.

Jordskokker, æbler og nødder kan også optræde i en skøn symbiose i helt andre klæder: Prøv for eksempel at friturestege jordskokkerne og servere dem med en syrlig og rund æble-/hasselnøddedressing. Det finder du en lækker opskrift på her.

Du kan også komme jordskokkerne i ovnen sammen med gulerødder, rødbeder, pastinakker og/eller persillerødder. På den måde har du et lækkert tilbehør med en bred næringsprofil.

På egen hånd kan ovnstegte jordskokker også supplere et godt stykke kød sammen med smørstegte svampe og friske brombær, som vi har gjort i denne fantastiske efterårsret med krondyrfilet eller i denne ovnstegte fasan med cremet morkelsauce.

Ydermere er jordskokkemos et godt tilbehør til flere retter.

Eller hvad med confiterede jordskokker? De kan være et fremragende supplement til julemaden.

Jordskokker kan desuden blive til fløjlsbløde puréer og supper. Husk i så fald at lade lidt kartoffel koge sammen med jordskokkerne for at tilføje stivelse.

Vi har flere opskrifter på gode jordskokkesupper, eksempelvis denne cremede jordskokkesuppe.

Du kan også servere suppen med sprødt rugbrødsknas på toppen, som i denne opskrift. Dette er en super, kødfri måde at tilfredsstille smagsløgene hos selv ikke-vegetarer.

Jordskokker kan i øvrigt blive til lækre, knasende sprøde jordskokkechips. Nyd chipsene som de er eller prøv at komme dem oven på din boller i karry - dette kan vi i øvrigt kun anbefale. Vi har tidligere serveret en virkelig skøn boller i karry med både friske æbler og gulerods- og jordskokkechips ovenpå.

Dén ret kan du finde opskriften på lige her.

Ligesom kartofler, er jordskokker særligt lækre, når de er helt nyopgravede, og ellers kan de opbevares tørt og køligt i et par måneder.

Det betyder, at du med ro i sindet kan opmagasinere spandefulde af de lækre jordskokker, eksempelvis nede i den kolde kælder.

Derudover kan jordskokkerne fryses. Du skal blot skære dem ud i mindre stykker og blanchére dem i to minutter, inden de kommes på frost.

 

Flere opskrifter med jordskokker

Jordskokkesuppe med ristede svampe

Jordskokkesuppe med ristede svampe


Jordskokkesuppe med chorizo

Jordskokkesuppe med chorizo


Glat jordskokkepuré

Glat jordskokkepuré


Jordskokkechips

Superlækre Jordskokkechips....Sådan gør du


Jordskokkechips i friture

Jordskokkechips i friture

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Spis råvarer i sæsonen
Artikel
Redaktion
Hvad skal man spise i januar?
Artikel
Redaktion
Hvad skal man spise i oktober?
Artikel
Redaktion
Kantarel
Artikel
Redaktion
Hvad skal man spise i juli?
Artikel
Redaktion