fbpx Fish n' chips ✅ | opskrifter | GastroFun.dk

Fish n' chips

Fish n' chips
Sidst ændret:
Tirsdag den 13. august, 2019 - 11:14
Beskrivelse

Fish n' chips er en vaskeægte klassiker fra det engelske gadekøkken, der efterhånden er blevet udbredt i hele verden.

Man forstår godt hvorfor, for kombinationen af den lækre, sprøde fisk, fritter og en krydret sauce tartare er genial og indeholder alt det, der gør et måltid komplet.

Vi dypper her fisken i en beignetdej med øl, da den er med til at sikre ultimativ sprødhed. 

Sværhedsgrad
Udbytte
2 Personer
Forberedelsestid
1 time
Tilberedelsestid
10 minutter
Tid i alt
1 time, 10 minutter
Ingredienser
250 g Torsk (filet)
15 g Salt
  Opskriftsgruppe (Øldej)
125 g Hvedemel
1 spsk Smør (smeltet)
1 dl Vand
1 dl Øl
1 spsk Vodka
  Opskriftsgruppe (Fritter)
  Olie (til fritering)
Vejledning

Torsk

Skær fisken i lige store stykker og drys dem med salt.

Lad dem ligge i 5 minutter og skyl dem derefter godt, så alt saltet skylles af.

Tør fisken godt, og den er klar til brug.

 

Beignetdej

Kom mel og salt i en skål og rør det sammen.

Tilsæt øl, vand, vodka og smeltet smør og rør dejen godt sammen.

Vær grundig, når du blander dejen, alle klumper skal røres ud, inden den er klar til brug.

Sæt dejen på køl i minimum 1 time.

Når dejen har hvilet, piskes æggehviden stiv og vendes i dejen lige inden, den skal bruges.

Dejen er nu klar til brug.

 

Friturestegt fisk

Dyp fiskestykkerne i beignetdejen og kom dem i frituregryden en ad gangen.

Steg dem i 2,5 minut, og de er klar til servering.

 

Fritter

Skrub kartoflerne grundigt og skær dem i tykke stave.

Kog kartoffelstavene i vand tilsat i spsk. eddike i 5 minutter.

Hæld vandet fra og læg kartoflerne til tørre på et viskestykke. Lad dem køle lidt af.

Tænd frituregryden først på 160 grader og kog fritterne i 5 minutter. 

Tag dem op og lad dem dryppe af på et viskestykke i minimum 30 minutter.

Skru frituregryden op på 170 grader og kog fritterne i 2 minutter.

Tag dem op og læg dem igen til tørre på et viskestykke (i minimum 30 minutter).

Skru nu frituregryden op på 180 grader og kog nu fritterne i 2-3 minutter, til de er gyldne og sprøde.

Lad fritterne dryppe af på et stykke køkkenrulle og drys dem med salt.

 

Servering

Server fish n' chips med citronbåde og evt. en sauce tartare.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Vores bedste fiskeopskrifter
Artikel
Redaktion