Engelsk mad

Hvad er britisk mad?

Når England gør noget, kigger resten af verden med, og sådan har det længe været. Storbritannien var og er en af de stærkeste nationer i verden.

De bliver tit set som et land, som værdsætter det klassiske og traditionelle. Dette kan man se på deres kongehus, men også på deres madkultur.

Mad både til dronningen og arbejderklassen

Noget af det mest interessante ved engelsk mad er, at man tit kan se, hvilken socialklasse en ret er lavet til.

Engelsk mad indeholder meget diversitet, hvilket er noget af det, som gør deres køkken spændende.

Mange ved ikke meget om de engelske madvaner, men der er især en, hvis madvaner er blevet kendte. Dronningen af England bliver fulgt i alt, hvad hun gør, hvilket også involverer hendes diæt. Mange af os kan kun drømme om at blive royal en dag, så det at vide, hvad en af de største monarker spiser til dagligt, er spændende læsning – men faktisk også lidt skuffende. Man havde forventet prompt og pragt, men faktisk foretrækker dronningen faste rutiner, når det gælder mad.
Hendes hverdag er ikke fyldt med kaviar og champagne, derimod foretrækker hun tit en grød eller pudding, som det hedder på engelsk, og en enkelt beef wellington hist og her.

Noget af det andet, som har leveret til madscenen, er især arbejderklassen. Det er her, hvor vi møder de retter, som vi nok tænker på først. Full english breakfast og Fish and Chips var mad, som var til stede udelukkende, fordi de var belejlige, smagte godt og gjorde folk mætte. Arbejderklassen har altid været stærk repræsenteret i England, hvilket også forklarer, hvorfor de har formet madscenen så meget.

Historisk set så stammer f.eks. sandwichen eftersigende fra jarlen af Sandwich, John Montagu. Det er ikke sikkert at han opfandt den, men han har helt sikkert lagt navn til denne spise. Eftersigende var han en ivrig kortspiller og han bad tjenerne om at placere pålæg mellem to stykker brød, så han kunne spise med én hånd mens han kunne holde sine kort i den anden hånd.

Afternoon tea eller blodpølse?

Der er mange kontraster i engelsk mad. Noget af det er meget tungt, og andet er meget let. På den ene ende har vi afternoon tea, eller eftermiddagste, som tit var et let og hyggeligt måltid. Her spiser man ikke for at blive mæt, men for at have noget at snakke over. Et engelsk tebord er tit dækket i små kager og sandwiches. Det er også her, hvor man tit møder scones. Det er en bolle, som man topper med marmelade, lemoncurd og/eller flødeskum.

Fordi det ikke er alle, som foretrækker det søde køkken, er der også sandwiches til tebordet. De plejer at være bittesmå og uden synderlig meget fyld. De mest kendte er nok agurkesandwichen, hvis hovedelement er tynde skiver agurk, eller tomatsandwichen, hvis hovedelement er tynde skriver tomat.

På den helt anden ende af spektrummet fra afternoon tea finder man så de helt tunge retter. Her er det som regel blodpølse eller haggis, man tænker på.