fbpx 👨‍🍳Friskbagte scones | opskrifter | GastroFun.dk

Friskbagte scones

Friskbagte scones
Beskrivelse

Friskbagte scones smager bare godt, og så er de ovenikøbet virkelig nemme at bage selv. 

Hemmeligheden bag en god scone er, at dejen ikke må æltes som en brøddej, men blot skal vendes hurtigt sammen og samles. Ligesom en mørdej bliver scones seje, hvis dejen æltes, og begge dele skal helst være sprøde, når de er færdige. 

Server de lækre scones med smør, marmelade og lemoncurd (engelsk citroncreme - se link til vores opskrift i noten). 

Udbytte
8 stk.
Foreberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
15 minutter
Tid i alt
30 minutter
Ingredienser
180 g Hvedemel
1⁄2 tsk Salt (fint salt)
2 tsk Bagepulver
70 g Smør (blødt)
1 1⁄2 dl Kærnemælk
1 Æg (til pensling)
Vejledning

Bland alle de tørre ingredienser i en stor skål eller et dejfad.

"Hak" smørret ud i blandingen med en kniv, til alt er blandet godt sammen.

Saml hurtigt dejen med kærnemælken - du må endelig ikke ælte dejen, den skal blot samles, til den er ensartet i strukturen.

Vend dejen ud på bordet og stick runde scones ud med et glas eller en udstikkerform i passende størrelse. Hvis dejen klistrer fast til bordpladen, kan den befries herfra med en lille kniv. Der skal ikke bruges mel til udrulningen, da de færdige scones så vil blive for tørre. 

Placer de ubagte scones på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl dem med sammenpisket æg.

Bag dine scones i ovnen ved 175 grader varmluft i cirka 15 minutter. Kig til dem jævnligt, da bagetiden varierer fra ovn til ovn. 

Scones er allerbedst, når de serveres lune og friskbagte med smør, marmelade og evt. lemoncurd som tilbehør.

Noter

Lemoncurd er en engelsk smørbar creme lavet af æg, smør, citronsaft og sukker. Det kan købes færdigt i butikkerne men er faktisk ret nemt at lave selv. Se f.eks vores opskrift på lemoncurd her.

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier