fbpx 🐟✅Fish n' chips | opskrifter | GastroFun.dk

Fish n' chips

Fish n' chips
Beskrivelse

Fish and chips lavet på den rigtige måde med dej lavet på øl og et skvæt akvavit og stegt sprøde to gange i frituren. 

Server med hjemmelavede pommes frites og sauce Tartare. 

Udbytte
4 Personer
Foreberedelsestid
45 minutter
Tilberedelsestid
15 minutter
Tid i alt
1 time
Ingredienser
500 g Torsk (torskehaler eller torskefilet)
  Salt
3 dl Øl
1⁄2 dl akvavit
2 Æg
180 g Hvedemel
1 tsk Salt
  Olie (smagsneutral olie til fritering )
Vejledning

Drys fisken med salt og lad den trække en halv times tid.

Del æggene i blommer og hvider og kom dem i hver sin skål.

Rør melet sammen med øl, akvavit og æggeblommer. Rør grundigt, så alt blandes godt. Pisk æggehviderne stive med saltet og vend dem forsigtigt i dejen med en dejskraber. 

Opvarm olien op til 180 grader i en frituregryde eller pande med høj kant.

Dyp fiskestykerne i dejen, lad overskydende dej dryppe af, og sænk forsigtigt fisken ned i den varme olie. Fritér fisken til den er gyldenbrun og sprød.

Tag fisken op og giv den igen et dyp i dejen. Lad overskydende dej dryppe af og giv den endnu et "bad" i den varme olie.  

Lad fiskestykkerne dryppe af på fedtsugende papir. 

Se i nedestående video, hvordan du laver retten:

Noter

Det tager ikke mere end nogle få minutter at fritere fisken, så det er en god idé at have tilbehøret til fisken klar, inden du begynder at fritere. Pommes frittes kan holdes varme i ovnen, mens fisken tilberedes.

Source

Vi har fået opskriften fra Clausens Fiskehandel.

Kategori

Mad

Sværhedsgrad
Sociale medier