fbpx ✅Alt du skal vide om rodfrugter | GastroFun.dk

Alt du skal vide om rodfrugter

Alt du skal vide om rodfrugter
Indholdsfortegnelse

Gulerødder, rødbeder, persillerødder, pastinakker og kartofler. Vi danskere er vilde med vores rodfrugter, og de er et helt almindeligt tilbehør på middagsbordet. Men hvilke rodfrugter er der ellers? Hvordan kan du anvende dem i madlavningen, og tæller de egentlig med som grøntsager? Læs med her og få svar på dette og meget mere.

 

Hvornår er det en rodfrugt?

Rodfrugter er overordnet set spiselige, underjordisk voksende plantedele. Selvom der botanisk set skelnes mellem faktiske rødder (som eksempelvis gulerødder, kartofler og radiser) og "ikke-rødder" (som eksempelvis ingefær), så omtales de alle som rodfrugter i landbrugs- og kulinariske sammenhænge.

En rodfrugt er det organ, der tilfører planten energi i form af kulhydrater. Rodfrugter er derfor proppet med kulhydrater, og du kan se rodfrugten som plantens energireserve.

 

Tæller rodfrugter som grøntsager?

At spise rigeligt med grønt, er ét af de officielle kostråd, men tæller rodfrugterne med her?

Alle rodfrugter er reelt set grøntsager, men ikke alle tæller som grøntsager ifølge Fødevarestyrelsens kostråd. Det handler primært om, hvor meget stivelse de indeholder. Ikke alle rodfrugter har den samme koncentration af stivelse.

Botanisk set hører gulerødder og kartofler til under kategorien "rigtige" rødder, men hvor gulerødder tæller med i dit grøntsagsregnskab, gør kartofler altså ikke. Kartofler indeholder angiveligt for meget stivelse og for få bioaktive stoffer til at kunne tælle som grøntsager, men dette er ikke ensbetydende med, at kartofler ikke er næringsrige eller kan betragtes som sund kost.

 

Mange forskellige slags rodfrugter

Når vi danskere snakker om rodfrugter, er der som regel tale om enten gulerødder, rødbeder, persillerødder, pastinakker eller kartofler. Der er dog mange flere på listen, og de har alle deres særlige kendetegn og anvendelsesmuligheder. 

 

Gulerødder

Gulerødder

Vi starter blødt ud med en god gammel kending. Guleroden.

Gulerødder er billige, alsidige, smagfulde og nemme at tilberede. Hvad mere kan man ønske sig? De er desuden rige på kostfibre, og så gulerødder din bedste kilde til beta-karoten, som kroppen omdanner til A-vitamin.

Gulerødder er én af de sødeste rodfrugter, og sødmen bliver endnu mere udpræget ved tilberedning. Det klæder dem derfor rigtig godt at få tilført lidt syre fra eksempelvis citron, vin, eddike eller syrnede mælkeprodukter.

 

Opskrifter med gulerødder

Glaserede gulerødder

Glaserede gulerødder


Farvede gulerødder sous vide

Farvede gulerødder sous vide


Krebinetter med gulerod og mandler

Krebinetter med gulerod og mandler


Gulerodskage

Gulerodskage


Gulerodsmuffins

Gulerodsmuffins


Rød spidskål og gulerødder sous vide

Salat med rød spidskål og gulerødder


 

Jordskokker

Jordskok

Jordskokker har en rund og nøddeagtig smag, der bedst kan beskrives som en blanding af kartofler og vandkastanjer. Jordskokker kan langt hen ad vejen erstatte og supplere kartofler. Jordskokker er rige på C- og K-vitamin, og da de indeholder inulin, der stabiliserer blodsukkeret, er de desuden diabetesvenlige. Inulin er også godt for fordøjelsen.

Hvor rå jordskokker er knasende sprøde og nøddeagtige i smagen, bliver de mere sødlige med en anelse bitterhed over sig ved tilberedning.

 

Opskrifter med jordskokker

Jordskokkesuppe med ristede svampe

Jordskokkesuppe med ristede svampe


Jordskokkesuppe med chorizo

Jordskokkesuppe med chorizo


Glat jordskokkepuré

Glat jordskokkepuré


Jordskokkechips

Superlækre Jordskokkechips....Sådan gør du


Jordskokkechips i friture

Jordskokkechips i friture


 

Kartofler

Kartofler

Kartoflen er én af vores favoritter på middagsbordet, og det har den været i årevis. Det er vel ikke uden grund, at vi danskere har fået tilnavnet "Kartoffeldanskere".

Kartofler er fyldt med vitaminer, og så er de den kulhydratkilde, der mætter allerbedst. Der er masser af kostfibre og B- og C-vitamin at hente ved at spise kartofler, og der skal blot 250 gram til, før hele dit daglige behov for C-vitamin er dækket.

Nye kartofler kræver meget lidt forarbejdning og skal blot gnubbes eller skrubbes let, inden de koges i vand tilsat salt og evt. krydderurter.

"Gamle" kartofler kan sagtens koges med skræl. I så fald skal de blot vaskes grundigt og have et par minutters ekstra kogetid.

 

Opskrifter med kartofler

Kartofler med løvstikke

Kartofler med løvstikke


Kartoffelmad

Kartoffelmad


Pandestegt laks

Pandestegt laks


Grillet hakkebøf

Grillet hakkebøf


Lammekrone sous vide med gremolata

Lammekrone sous vide


Fiskefrikadeller af skrubber

Fiskefrikadeller af skrubber


Rejesalat

Rejesalat


 

Søde kartofler

Søde kartofler

Søde kartofler bliver mere og mere populære herhjemme. De kan erstatte hvide kartofler i snart alle sammenhænge, og da de er meget søde og fyldige i smagen, vil mange kalde dem ekstra delikate og måske ligefrem en anelse mere mættende end hvide kartofler.

Søde kartofler og almindelige hvide kartofler har stort set den samme ernæringsprofil, om end søde kartofler har lidt flere fibre og en anelse lavere glykæmisk indeks end hvide kartofler. Glykæmisk indeks er en indikator for en fødevares påvirkning af blodsukkeret, men forskellen på de to kartofler er marginal. Spis den type, du bedst kan lide og som du vurderer bedst passende i den givne sammenhæng.

 

Opskrifter med søde kartofler

Kartoffelpizza deluxe

Kartoffelpizza deluxe


Lasagne med grøntsager

Lasagne med grøntsager


Bagt sød kartoffel

Bagt sødkartoffel


Sweet potato chips (dehydrator)

Sweet potato chips (dehydrator)


Sød kartoffel fritter

 Søde kartofler i ovn


 

Yams

Mon ikke du på et tidspunkt har set en amerikansk film eller TV-serie, hvor der fejres Thanksgiving. Måske du ligefrem har hørt dem omtale "yams": Det helt traditionelle og som regel moste tilbehør, der endelig ikke må mangle på et ægte Thanksgiving-bord.

Det, amerikanerne kalder yams, er dog i virkeligheden søde kartofler. Yams er noget andet. Yams og søde kartofler ligner måske hinanden på formen, men her stopper sammenligningen også. Hvor søde kartofler er rødlige udenpå og orange indeni, er yams mørkebrune udenpå og hvide indeni. Yams har en temmelig neutral smag, men ligesom eksempelvis søde kartofler og hvide kartofler, hører de til de meget energitætte og stivelsesholdige grøntsager.


 

Knoldselleri

knoldselleri

Knoldselleri er én af de gode gamle klassikere i dansk madlavning. Smagen er noget mere karakteristisk end de øvrige rodfrugter, da knoldsellerien i rå tilstand er noget mere bitter. Når den tilberedes, kommer den sødme og umami dog for alvor frem.

Du kan anvende både knold, stængler og blade i madlavningen. Knolden kan sagtens spises rå, eksempelvis fintskåret på mandolinjernet og dryppet med frisk citronsaft. Du kan også lave panerede selleribøffer som en erstatning for de almindelige hakkedrenge.

Stængler og/eller blade bruges typisk til suppevisk eller i den klassiske waldorfsalat.

 

Opskrifter med knoldselleri

Boller i selleri

Boller i selleri


Creme af saltbagt knoldselleri med pistacie-dukah

Creme af saltbagt knoldselleri med pistacie-dukah og persilleolie (c)neurogastronomi.com


Kartoffel-sellerimos

Kartoffel-sellerimos


Saltbagt selleri

Saltbagt selleri


Coleslaw med spidskål og selleri

Coleslaw med spidskål og selleri


Due med druer og knoldselleri (Pigeonneaux aux raisins et séleri save)

Duer med druer og knoldselleri


Selleripuré

Selleripure


Kålroe/kålrabi

Kålrabi

Kålroen - eller kålrabi, om man vil - er en meget undervurderet grøntsag i dansk madlavning. I gamle dage var den ligeså almindelig, som kartoflen er for os i dag.

Kålrabi har en sød og lidt skarp smag, og den kan spises rå som tilberedt. Du kan eksempelvis lave den til pomfritter eller bage den med de øvrige rodfrugter, og du kan også prøve at koge og purere den og blande den i kartoffelmosen.

 

Opskrifter med kålroe/kålrabi

Hasselback kålrabi

Hasselback kålrabi


Braiserede oksekæber med kålrabimos

Oksekæber


 

Pastinak

Pastinak

Pastinak og persillerod forveksles ofte med hinanden, og det er ikke uden grund. For det utrænede øje ligner de to hinanden. Der er dog en huskeregel der hedder, at "pastinakken skal ned med nakken!". Pastinak buer nemlig indad i toppen, hvor persillerod buer udad.

Pastinakken er let sød, krydret og nøddegtig i smagen. Pastinak er i dag meget almindelig i det danske køkken, men før kartoflen "erobrede" dansk madlavning, var pastinakken faktisk endnu hyppigere anvendt.

 

Opskrifter med pastinak

Brændende kærlighed med rodfrugtmos

Brændende kærlighed med chorizo og rodfrugter


Andebryst med rodfrugter stegt i andefedt

Stegt andebryst


Bagte rodfrugter

Bagte rodfrugter


 

Persillerod

Persillerod

Selvom persilleroden ligner pastinakken ved første øjekast, så er de to meget forskellige. Persillerod er mere sprød og fast i konsistensen end pastinak, både før og efter tilberedning. Persillerod er også knap så sød, hvorimod den har en tydelig persillesmag.

Den anvendes ofte som suppeurt, men kan desuden steges, dampes, friteres og bages. Du kan blende og blande den i kartoffelmosen for at give mosen mere karakter, og du kan også prøve at lave den til en let, cremet puré som tilbehør til bøffen.

 

Opskrifter med persillerod

Bouef Daube one-pot

Boeuf Daube one-pot


Sous vide koteletter med rodfrugt puré og kartofler

Sous vide koteletter med rodfrugt pure og kartofler


Brændende kærlighed med chorizo og rodfrugter

Brændende kærlighed med chorizo og rodfrugter


Hjerter i flødesovs med rodfrugter

Hjerter i flødesovs med rodfrugter


 

Rødbede

rødbede

I Danmark anvender vi typisk rødbeden som et tilbehør, enten i den syltede udgave på frokostbordet eller ovnbagt med andre rodfrugter. I Rusland, derimod, danner rødbeden hele basen for landets nationalret, borsjtj, der er en rødbedesuppe.

Rødbeder smager skønt og sødt, men du kan også udnytte deres kraftige farve på et væld af kreative måder. Brug for eksempel rødbedesaft som et naturligt farvestof til marengsen i flødebollerne, eller put rødbeder i kogevandet til pastaen - det giver pastaen en helt utrolig farve.

 

Opskrifter med rødbede

Pastasalat med rødbede

Pastasalat med rødbede


Rødbedetærte med gedeost

Rødbedetærte med gedeost


Rødbede- og balsamicosfære

© Modern Recipes rødbedebalsamicosfære


Rødbedepasta med stegt kulmule og porcherede vagtelæg

Rødbedepasta med stegt kulmule og pocherede vagtelæg


Syltede rødbeder

Syltede rødbeder


Salat med spinat og rødbeder

Salat med spinat og rødbeder


Rødbedesyltede æg

 Rødbedesyltede æg


Rødbedesuppe med peberrod og serranoskinke

Rødbedesuppe med peberrod og serranoskinke


 

Sukkerroe

sukkerroe

Botanisk set er sukkerroen en varietet af rødbeden. "Varietet" er et led længere ude end "underart".

Sammen med sukkerrør, er sukkerroen den plante, der indeholder allermest sukker fra naturens side, og den dyrkes også udelukkende for at udvinde sukkeret. Blot én roe kan give cirka 100 gram hvidt sukker. Op imod 90% af det udvundne sukker bruges til hvidt sukker, mens resten går til fremstillingen af bl.a. alkohol og dyrefoder.


 

Majroe

majroe

Majroen nedstammer fra vilde kålsorter og blev i mange år betragtet som ukrudt. Ukrudt er dog blot en betegnelse for vildtvoksende planter og har altså intet at gøre med, hvorvidt planten er spiselig, prydende eller på anden måde gør nytte.

Sammen med bl.a. broccoli og blomkål, hører majroer til korsblomstfamilien, og det er selve knolden, man anvender i madlavning. Udenpå er den hvid med et rødmoset "ansigt" og rosa farve udvikles, når solens stråler reagerer med roen.

Majroen bruges ofte til ragout, frikassé og andre klassiske gryderetter og stuvninger med eksempelvis lam, kalv m.v.

 

Opskrifter med majroe

Kalvesteg

Kalvesteg


Kalvesteg tilberedt i sous vide med forårsgrønt

Kalvesteg tilberedt i sous vide med forårsgrønt


Lammeskank

Lammeskank


Gråand a la orange

Gråand a la orange


Sous vide majroe

Sous vide majroe


 

Ingefær

ingefær

Ingefær er ekstremt populær i både søde og salte sammenhænge. Smagen er pebret, citronagtig, let sød og "sæbet" med en skarp og krydret aroma. Ingefær er hyppigt brugt i både det mellemøstelige og asiatiske køkken, men den er også god til at give karakter i andre sammenhænge som eksempelvis desserter og smoothies.

Ingefær har i årevis været et velkendt middel mod kvalme, hovedpine m.v., om end der intet videnskabeligt belæg er på, at den skulle have disse egenskaber. At ingefær har en utroligt eksotisk smag, der kan løfte mange retter, kan vi dog alle blive enige om.

Du kan skrælle ingefær ved hjælp af en teske og fjerne de mere genstridige pletter med en skarp kniv.

 

Opskrifter med ingefær

Koteletter med sesamstegte grøntsager

Koteletter med ponzu-sauce


Chicken tikka masala

Chicken tikka masala


Indisk palek

Indisk palak


Tom yum goong

Tom Yum Goong


Sunde shots

Sunde shots


Ingefærshot

Ingefærshot


Æbletærte

Æbletærte uden sukker


Greenie med spinat og ananas

Greenie med spinat og ananas


Lemonade

Lemonade


Syltede grønne tomater med chili og ingefær

Syltede grønne tomater med chili og ingefær


Vingummi med citron og ingefær

Vingummi med citron og ingefær


 

Kategori
Sociale medier
Læs også
Alt du skal vide om jordskokker
Alt du skal vide om kartoflen
Spis råvarer i sæsonen
Sund hverdagsmad
Mad på 30 minutter – masser af nemme og lækre hverdagsretter