fbpx Fiskefrikadeller af skrubber | opskrifter | GastroFun.dk

Fiskefrikadeller af skrubber

Fiskefrikadeller af skrubber
Sidst ændret:
Mandag den 15. juni, 2020 - 11:04
Beskrivelse

Jeg er vild med fisk, og det er bare med at bruge løs af de forskellige slags, når de er i sæson. Det er en skøn måde at få lidt nyt på i menuen derhjemme, så man ikke køre helt død i de sædvanlige 10-20 retter, som vi typisk veksler i mellem!

Lige nu er der masser af skrubber, så jeg har købt en stor portion løsfrosne skrubbefileter med hjem. Jeg spurgte min datter, hvad hun allerhelst ville have til aftensmad.

Svaret var: Fiskefrikadeller!

Godt, så må mor jo levere varen! Det her er min udgave af fiskefrikadeller udelukkende lavet af skrubbe. Jeg har ellers ALTID brugt torsk, men sådan behøver det bestemt ikke være fremover. Det er jeg helt overbevist om nu, for de blev jo VILDT lækre.

Jeg serverede frikadellerne med nye kartofler (se min guide til at koge de perfekte nye kartofler), dampet broccoli (du kan også prøve med aspargesbroccoli), karrysovs og hjemmebagt surdejsbrød.

Sværhedsgrad
Udbytte
3 personer
Forberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
4 minutter
Tid i alt
19 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Fiskefrikadeller)
1 Løg
1 Æg
2 spsk Kartoffelmel
  salt og peber (friskkværnet)
  Smør (til stegning)
  Opskriftsgruppe (Karrysovs)
2 spsk Smør
1 spsk Karry
2 spsk Hvedemel
Vejledning
  1. Kom alle ingredienser i din røremaskine og  blend det hele sammen til en ensartet fars.

  2. Form frikadeller af farsen vha. en spiseske.

  3. Varm din stegepande op og kom smørret på panden, når den er varm. Mine frikadeller fik ikke helt den stegeskorpe, jeg kunne have ønsket mig, men det kunne være løst med en varmere pande: Hvis du kommer lidt olie i smørret, hæver det temperaturen, så det vil jeg anbefale, at du prøver. Du kan selvfølgelig også bruge ghee, som min mand jo er stor fortaler for.

  4. Læg frikadeller i det brandvarme smør og lad dem stege et par minutter på hver side. Hvis du placerer frikadellerne én efter én i en spiral ind mod midten, så ved du nøjagtig, hvilke frikadeller der skal vendes først.

Fiskefrikadeller af skrubber

 

Karrysovs

  1. Smelt smørret ved medium varme i en gryde og tilsæt karry. Lad karryen "brænde af" i smørret. Det fremhæver karrysmagen.

  2. Tilsæt mel og rør godt igennem.

  3. Tilsæt herefter mælk og rør det igen godt igennem.

  4. Smag til med salt og peber.

Læs også
Vores bedste fiskeopskrifter
Artikel
Redaktion
Fiskefrikadeller med remoulade og sprøde chips
Opskrift
fadlsforlag
Verdens bedste frikadeller
Opskrift
Anette
Smørstegte frikadeller
Opskrift
Per Asmussen
Kyllingefrikadeller
Opskrift
Per Asmussen
Minifrikadeller
Opskrift
Per Asmussen
Smørstegte skrubber
Opskrift
Anette
Kartofler med løvstikke
Opskrift
Anette
Ghee (Klaret smør)
Opskrift
Per Asmussen
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier