fbpx 🌱Hvad skal man spise i maj 2020? | GastroFun.dk

Hvad skal man spise i maj?

Hvad skal man spise i maj?
Indholdsfortegnelse

Maj måned. Opkaldt efter den romerske gudinde, Maja, og i gamle dage også kendt som "Blomstermåned". Gudinden Maja havde til opgave at sørge for, at alt i naturen trivedes, så vækst og fremgang var sikret. Det arbejde gjorde hun tilsyneladende ganske godt, for på vore breddegrader nyder vi i dag godt af både æbler, pære, blommer, ærter og andre danske lækkerier.

Der sker generelt mange fantastiske ting i naturen i maj måned. Dyrelivet - stort som småt - begynder for alvor at vise sig for os. Skovene er på et øjeblik blevet betydeligt grønnere, birketræerne er sprunget ud, og flere forskellige blomster titter frem - dog med Mælkebøtten som den absolut mest dominerende af dem alle.

Og så er maj selvfølgelig også en måned, der byder på en masse nye danske råvarer. Det er dem, vi nu skal se nærmere på.

 

Hvad får du ud af at spise efter sæsonen?

danske producenter

Uanset om det allerede er en god indgroet vane eller et helt nyt koncept for dig, så ved du sikkert, at der er mange gode grunde til at spise af de råvarer, der er i sæson herhjemme.

Én ting er, at sæsonråvarer som regel er billigere. Det handler ene og alene om udbud og efterspørgsel, og det er klart, at når naturen pludselig bugner med asparges eller fjordrejer, så falder priserne i samme ombæring. Sådan er det i hvert fald oftest.

En helt anden ting er, at råvarerne bare er lækrest, når de er i sæson. Her topper de på smagen, næringsværdien og - naturligvis - friskheden. Du kan godt få danske æbler året rundt, men når en bestemt sort er uden for sæson, opbevares den på de såkaldte æblehoteller under lavt iltniveau og ved lave temperaturer. Når æblerne derimod kommer nærmest direkte fra producenten, er smagsoplevelsen en helt anden.

Du gør også noget godt for miljøet ved at spise mere lokalt og sæsonbaseret, fordi fragt vejer rigtig tungt på CO2-budgettet - uanset om det er fly, lastbil eller skib.

 

Hvad er i sæson i maj?

Alt du skal vide om krydderurter

Masser af krydderurter springer ud af den danske muld i øjeblikket, heriblandt timian, salvie, purløg, mynte og løvstikke. Du har måske også set, hvordan det stadig bugner med ramsløg derude, og det er ikke frygteligt længe siden, deres fine hvide blomster sprang ud og ny pryder flere danske skovbunde.

Det er også endelig blevet tid til danske tomater, agurker, gulerødder, kartofler, radiser, løg og asparges. Derudover kan du slå vejen forbi din fiskehandler til friskfanget rødspætte, kulmule, østers, skrubbe, aborre, krebs, jomfruhummere, havørred og sild. For slet ikke at nævne fjordrejerne!

Og så står den selvfølgelig også stadig på rabarber.

Listen fortsætter, men herunder har vi samlet 10 af de danske råvarer, vi har set allermest frem til at fylde køkkenet op med.

 

Spinat

Ravioli med and, ricotta og spinat

Lad dig ikke narre af de små, runde blade. De kan mere, end du måske lige umiddelbart tror.

Frisk spinat sælges som regel under navnet Babyspinat. Babyspinat er, som navnet jo lidt indikerer, de helt nye skud af spinatplanten. Spinatblade kan i virkeligheden blive betydeligt større, men som det er med så mange andre råvarer, er de bare mest delikate, når de er nye og spæde.

Spinatplanten har sin oprindelse i enten Persien - det, vi i dag kender som Iran - eller Sydvestasien. Der hersker lidt tvivl herom, men den slags er vi jo efterhånden så vant til. I det 15. århundrede var spinatplanten under alle omstændigheder kendt udover det meste af Europa.

I 1930'erne var der en anden kendt figur, der tog spinaten til sig, nemlig Skipper Skræk. Og hvis det var godt nok til Skipper Skræk, så er det også godt nok til os! Det er nemlig ikke helt uden grund, at det lige præcis var spinat, Skipper Skræk valgte at køre indenbords.

Spinat består af store mængder protein, der som bekendt er det, der opbygger og reparerer vores kroppe og muskler. Dét til trods, er kalorieindholdet i spinat helt utroligt lavt: Blot 26 kalorier per 100 gram. Det betyder, at du roligt kan spise løs af spinat uden at bekymre dig om dit taljemål. Det betyder selvfølgelig også, at der skal en hel del spinat til at imødekomme dit daglige proteinbehov, og vi er sikre på, at Skipper Skræk har haft andre proteinkilder end spinat alene.

Har du nogensinde tænkt over, at frisk spinat kan give en lidt ru fornemmelse på tænderne? Det er takket være indholdet af oxalsyre, der reagerer med calcium - og dermed tænderne. Det er ikke farligt og ikke noget du behøver at tænke videre over, medmindre du spiser helt absurde mængder spinat og andre fødevarer med oxalsyre, eksempelvis rabarber (der også er i sæson denne måned - den vender vi tilbage til). Det er faktisk oxalsyren, der giver spinaten lige præcis den smag, der gør den så lækker!

 

Hvordan kan du anvende spinat?

Spinat smager allerbedst, når det er frisk, så brug den gerne i en lækker frisk salat. Prøv for eksempel at blande spinaten med rødbede, blåbær og solsikkekerner.

Medmindre du har købt spinat, der er skyllet på forhånd, indeholder frisk spinat som regel en hel del jordpartikler / sand. Du skal derfor huske at skylle bladene meget grundigt først. En rigtig effektiv metode er at smide dem i en spand eller balje med vand. Smag på dem for at sikre dig, at de nu også er skyllet helt rene, eller om det stadig "knaser" lidt i tænderne.

Selvom de friske spinatblade er rigtig lækre lige som de er, kan du også godt bruge dem til flødesaucen eller i en god spinattærte med laks. Spinat og laks passer generelt rigtig godt sammen.

Kunne vi ellers friste med hjemmelavede spinatvafler? I så fald har vi et par forskellige opskrifter, både her og her. I den ene af opskrifterne er vaflerne fuldkommen grønne, hvilket er utroligt dekorativt på ethvert morgen- eller frokostbord.

Spinat og fløde går også supergodt i spænd. Spinat er helt genialt at putte i en flødesauce, eksempelvis hvis du skal lave en rigtig cremet pasta med kylling. Prøv også at pakke flødedampet spinat ind i frisk pasta med et stykke magert fisk og bag det herefter i ovnen med hvidvinssauce. Lyder det ikke rigtig forårsagtigt? Det mente vi nok! Vi har en opskrift på det lige her.

Spinat kan holde sig i alt fra et par dage og op til en lille uges tid på køl. Vil du have spinaten til at holde længere, skal bladene blancheres og smides på frost. Herefter egner de sig bedst til stuvning.

 

Flere opskrifter med spinat

Æggeruller med spinat og laks

Æggeruller med spinat og laks


Spinatpandekager med fyld

Spinatpandekager med fyld


Ravioli med and, ricotta og spinat

Ravioli med and, ricotta og spinat


Frittata med spinat

Frittata med spinat


Spinatpandekager med kylling

Spinatpandekager med kylling


Cremet bagt pasta med svampe og spinat

Cremet bagt pasta med svampe og spinat


Salat med spinat og rødbeder

Salat med spinat og rødbeder


Spinatroulade med laks

Spinatroulade med laks


Laktosefri spinatroulade

Laktosefri spinatlakseroulade


Spinatpasta

Spinatpasta


Spinatsalat

Spinat salat


 

Løvstikke

Løvstikke

Løvstikke går også under navnet Maggiurt. Det er én af de kraftigere krydderurter i køkkenhaven. Den minder lidt om selleri i både udseende og smag. Duften og smagen er meget kraftig og pikant og beskrives bedst som en blanding af selleri, porre, pastinak og persillerod.

Der var en årerække, hvor løvstikke gik lidt i glemmebogen, og årsagen var nok primært, at danskerne hellere brugte bouillonterningen. Heldigvis er vi så småt ved at "vende tilbage til rødderne" og de gode traditionelle smagsgivere - som for eksempel løvstikke.

Med løvstikke i køkkenet kan du roligt lade bouillonterningerne lægge!

Løvstikke er en plante, der vokser lynhurtigt og kan blive flere meter høj. Bladene er store og mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på undersiden.

Det er angiveligt én af de mange krydderurter, der er kommet hertil takket være romerne. Nogle mener dog også, at det er persiske munke, der har bragt den til Europa. Andre mener, at den stammer fra Asien. Du kan nok se, at der hersker en del tvivl om dens egentlige oprindelsessted, men i dag vokser den ikke destomindre vildt i områder af både England og USA. Derudover dyrkes den.

 

Hvordan kan du anvende løvstikke?

Er du lidt træt af, at katten besørger sandkassen? Det er et godt gammelt husmodertrick at vande sandkassen med vand tilsat løvstikke. Det skal nok holde katten på afstand.

Planten blev førhen betragtet som et elskovsmiddel og potensmiddel, og kvinden skulle efter sigende blot lægge lidt af løvstikkens rod i badekaret til manden. I dag anvendes løvstikkeroden blandt andet inden for medicinalindustrien, da den modvirker kramper, væskeophobning og oppustethed.

Med det sagt, så har vi selvfølgelig også forskellige bud på, hvordan du kan inddrage planten i din madlavning.

Man skal generelt være lidt påpasselig med løvstikke, da smagen som sagt er temmelig kraftig. Den gennemtrængende smag gør, at den med fordel kan bruges til forskellige marinader og i supper. Den kan sagtens gøre det som suppevisk ene og alene, og den er faktisk særdeles velegnet til eksempelvis suppe, da det er én af de få krydderurter, der ikke mister sin smag ved kogning. Du kan også komme en stilk i kogevandet til kartoflerne.

Lidt hakket løvstikke drysset ovenpå kødet eller grøntsagerne er også rigtig lækkert. Eller du kan blande lidt i frikadellefarsen.

Vi har en skøn opskrift på løvstikkehollandaise, der for eksempel kan serveres til hvide asparges, og det er en smuk og yderst smagfuld ret. Asparges er ligeledes i sæson i denne måned, så det vil være helt oplagt at kombinere de to. Bare rolig, vi skal nok vende tilbage til asparges.

Herhjemme er det som oftest løvstikkens blade, vi bruger i madlavningen, men også roden og frøene kan spises. Roden har en kraftig, skarp og sødlig smag. Skræl den og anvend den som enhver anden grøntsag. Italienerne bruger gerne frøene til retter med vildt, kartofler og kål.

Løvstikke opbevares på køl i cirka 4 døgn. Du kan godt opbevare den i fryseren, men her skal du blot huske at pakke den godt ind, hvis de øvrige frostvarer ikke skal komme til at lugte af løvstikke.

 

Flere opskrifter med løvstikke

Hvide asparges med løvstikkehollandaise

Hvide asparges med løvstikkehollandaise


 

Radiser

Radiser

Radiser er ikke for alle. Mange vil beskrive smagen som temmelig skarp og en anelse sødlig, men smagen kan nu variere en hel del og svinge fra ganske mild og delikat og over i det mere bitre. 

Den bitre smag kommer fra indholdet af sennepsolie, og som det generelt er med skarpe smage og bitterstoffer, så er det noget, der godt kan kræve tilvænning.

Er du én af dem, der foretrækker radiser med en så mild smag som muligt, skal du gå efter efter de aflange af slagsen: Dette er sorten, French Breakfast. Des mindre de er, des mildere vil smagen i øvrigt være.

Er du derimod til mere "tjubang", skal du sigte efter de runde, røde radiser ved navn Cherry Bell. De har en betydeligt kraftigere eftersmag.

Generelt gælder det, at radiser helst ikke skal være større end 2 centimeter i diameteren, da de ellers får en kedelig smag.

Har du mod på at dyrke dine egne radiser? Radiser er et meget taknemligt projekt at begive sig ud i. Planten har det nemlig fremragende med ganske almindelig havejord, og det må gerne være både fugtigt og køligt. Planten spirer allerede ved temperaturer ned til 5 grader celsius.

 

Hvordan kan du anvende radiser?

Som regel fjernes både blade og rodspidser fra radiserne, men hele planten er faktisk spiselig. Du kan derfor sagtens bruge bladene til en salat. Husk blot at fjerne bladene / toppen fra radiserne med det samme, så bladene ikke tager næring fra radiserne, mens de opbevares.

Radiser spises som regel rå i salater eller ovenpå smørrebrød. Generelt går radiser godt sammen med rygeost, kartofler og purløg. De er også en god lille snack i madpakken.

Er du ikke så meget for radisernes lidt bitre smag, kan du også prøve syltning. Det fjerner den karakteristiske skarpe smag, men bevarer samtidig radisernes gode sprødhed. Syltede radiser smager rigtig dejligt og er et lækkert tilbehør til aftensmaden, salaten eller tapas / charcuterie. Da radiser ikke er fryseegnede, er syltning en super måde at konservere dem på.

Det er som sagt en god idé straks at fjerne bladene / toppen fra radiserne, inden det hele lægges på køl. Så trækker bladene ikke næring fra knoldene, og på den måde kan radiserne snildt holde sig i en uges tid, hvis ikke mere.

 

Flere opskrifter med radiser

Syltede radiser

Syltede radiser


 

Asparges

Forårstid er aspargestid

Forårstid er aspargestid! Du kender dem som enten grønne eller hvide, og det er vist de færreste, der ikke synes, de er yderst delikate.

Den dejlige danske forårsbebuder har været klar til høst siden omkring april, og vi kan nyde godt af dem indtil omkring juni. Det er altså ikke så underligt, at asparges for mange af os er et tegn på lysere og lunere tider.

Grønne og hvide asparges er én og samme plante: En asparges skifter fra hvid til grøn, når den udsættes for sollys under dyrkningen, hvorimod den vil fortsætte med at være hvid, når den overdækkes med jord, helt indtil den høstes.

Begge slags har en forholdsvis mild smag, der minder lidt om ærter. Hvide asparges er dog endnu mere milde i smagen end de grønne og bliver derfor også ofte anset som de mest delikate. Hvide asparges er da også dyrere end de grønne. De kræver nemlig en del mere arbejde hvad angår både høst og dyrkning: Hvide asparges skal dyrkes i jordvolde, der efter hver evig eneste høst skal jævnes ud for atter at blive etableret, når tiden kommer til det næste hold hvide asparges.

Udover at smage fantastisk dejligt, så kommer asparges også med flere sundhedsmæssige fordele. De er blandt andet gode for fordøjelsen, da de gode bakterier i tarmen elsker at mæske sig i de mange fibre, som asparges indeholder. Dertil indeholder asparges antioxidanter, der angiveligt modvirker kræftceller i at udvikle sig. Som om det ikke var rigeligt, så er der også både calcium og K-vitamin at hente ved at spise en omgang asparges.

 

Hvordan kan du anvende asparges?

Hvordan du skal håndtere asparges, afhænger af, om den er grøn eller hvid. Hvide asparges skal altid tilberedes inden servering, hvorimod de grønne sagtens kan spises rå.

Hvide asparges har en sej og trevlet skræl, der først skal fjernes. Her er det bedre at skrælle lidt for meget end for lidt, da trevlerne ikke er særligt lækre af få i munden. Brug dem for eksempel til de klassiske tarteletter med høns i asparges. Du kan også lade dem få en lidt mere "markant" rolle ved eksempelvis at give dem en tur i din sous vide og servere dem som en smuk og enkel forret eller hovedret sammen med rejer og sauce hollandaise - det har vi selv prøvet her.

Grønne asparges kan spises stort set, som de er. Du skal blot huske at knække den nederste del af først, da dette er alt for sejt og hårdt at tygge i: Hold aspargesen med fingrene i hver ende og lad den knække, hvor den selv giver efter.

Friske grønne asparges giver en god sprødhed og sødme i for eksempelvis salater, men de er også rigtig lækre tilberedt al dente, enten dampet, kogt, bagt eller grillet. De kan selvfølgelig også komme i din sous vide.

Da både hvide og grønne asparges er milde og delikate i smagen, passer de bedst sammen med elementer, der ikke overdøver alt for meget. Både æg og lette saucer er derfor helt ideelle til asparges. Med sin salte smag kan bacon dog også give et skønt og interessant modspil til søde, grønne asparges på grillen.

 

Flere opskrifter med asparges

Grillet asparges

Grillet asparges


Sprød salat med asparges og blåbær

Sprød salat med asparges og blåbær


Asparges med salsa verde

Asparges med salsa verde


Croissant med hønsesalat og asparges

Croissant med hønsesalat og asparges


Grøn aspargessuppe

Grøn aspargessuppe


Egg benedict med asparges

Egg Benedict med Asparges


Hvide asparges sous vide

Hvide asparges


Syltede hvide asparges

Syltede hvide asparges


Tarteletter

Tarteletter


Hvide asparges med trøffel

Hvide asparges


Hvide asparges med løvstikkehollandaise

Hvide asparges med løvstikkehollandaise


Hvide asparges med rejer og sauce hollandaise

Hvide asparges med rejer og Sauce Hollandaise


Hvide asparges med rejer og sauce mousseline

Hvide asparges


Aspargessuppe

Aspargessuppe


Aspargessovs

Aspargessovs


 

Skrubbe

Skrubbe

Så kan du godt "skrubbe" afsted til fiskehandleren - han er nemlig klar med noget lækkert, friskfanget fra de danske have: Skrubbe!

Skrubbe er en rigtig dejlig spisefisk, der er i sæson fra omkring maj og indtil omkring november og december. Højsæsonen ligger fra cirka juli måned og fortsætter henover sensommeren. Bestanden falder sidst på efteråret. Her skulle spisekvaliteten efter sigende være allerbedst, men du kan altså allerede nu få fingrene i lækre, danske skrubber.

Skrubben er en primært højrevendt fladfisk, hvilket vil sige, at begge dens øjne sidder på den højre side, af fiskens krop. Vi skriver "primært", fordi cirka tredjedelen af skrubberne faktisk er venstrevendt. Sammen med eksempelvis rødspætte, torsk, kulmule og kuller, hører skrubbe til gruppen af magre fisk.

Den er en lidt finurlig fætter, fordi den trives i både saltvand og ferskvand. Allergladest er den dog for vand med et lavere saltindhold end i eksempelvis Nordsøen, hvor den sjældent er at finde. Den stortrives overalt i de indre danske farvande.

Du kan kende den på dens ru overflade, der er en anelse rødspættet, om end de røde pletter slet ikke er ligeså tydelige som på rødspætten. Skrubbens kød har desuden endnu mere smag i sig end rødspættens, og så er den både grovere og løsere i konsistensen.

Skrubbe er fyldt med B12, selen og jod, så det er en supersund fisk at smide på middagsbordet.

 

Hvordan kan du anvende skrubbe?

Skrubbe kan langt hen af vejen anvendes, hvor du normal ville anvende rødspætte. Panerede rødspættefileter er for eksempel en rigtig dansk klassiker, og her kan du altså sagtens udskifte rødspætten med skrubbe.

Servér den også gerne dampet med nye kartofler, ærter og frisk persille udover. Også estragon passer rigtig godt til skrubbe, særligt når fisken bages eller grilles. Her kan du finde en oversigt over hvilke krydderurter, der generelt går godt til magre fisk.

Selvom skrubbe er mere smagfuld end rødspætte, er det stadig en forholdsvis mild fisk, der tager rigtig godt imod andre smagsgivere som eksempelvis krydderurter.

Fersk skrubbe skal opbevares så køligt som muligt og tilberedes samme dag, den er købt. Du kan også opbevare den på frost, indtil den skal bruges.

 

Flere opskrifter med skrubbe

Nyfortolkning af stjerneskud

Stjerneskud


 

Fjordrejer

Fjordrejer

Fjordrejer, pil-selv-rejer, Roskilderejer - ja, kært barn har som bekendt mange navne.

Det er sikkert de færreste lande, der forstår vores fascination af pil-selv-rejer: Alt det arbejde for så lidt! For os danskere er det dog synonym med højsommer, hygge og ferie, og selve pillearbejdet er absolut en del af charmen. Og så er der jo også det med "forventningens glæde": Vi ved, hvilken delikatesse, der er os i vente!

Rejerne her i Danmark er blandt de bedste overhovedet. Saltniveauet i de danske fjorde giver dem nemlig en bedre konsistens, og lige nu bugner det med rejer, der bare venter på at blive indfanget. Rejerne har været klar siden omkring april måned, da de varmere temperaturer gør rejerne mere aktive. Det betyder, at de begynder at finde vej op fra dybet og mod havoverfladen.

Fjordrejer er som regel levende, når du køber dem. På den måde er du også sikker på, at de er helt friske. Fra naturens side er de grålige og lidt gennemsigtige, men får deres rosa farve, når de tilberedes.

 

Hvordan kan du anvende fjordrejer?

Du tilbereder de levende fjordrejer ved at komme dem i kogende vand tilsat salt og sukker. Det fremhæver rejernes smag og naturlige sødme. Du kan også komme frisk dild i kogevandet.

Så snart rejerne skifter farve, tager du gryden af varmen og lader dem stå i cirka 5 - 10 minutter, så de kan trække færdig. Herefter er de perfekte. Hæld dem dernæst over i et dørslag, så de kan afkøle lidt. De er allernemmest at pille, mens de stadig er lidt lune.

Der findes flere forskellige "pillemetoder", men én, du kan benytte dig af, er som følger:

  1. Start med at vride hovedet af.

  2. Vend rejen op, så benene vender opad. Du vil se, at rejen har to rækker af ben.

  3. Vrid de to rækker af ben i hver sin retning og om mod ryggen. Nu er kroppen fri.

  4. Til sidst er det nemt af hive halen af.

Og fordi vi jo er så store fortalere for stop-madspild, skal vi selvfølgelig også minde dig om at gemme alle skallerne bagefter. Dem kan du koge en helt formidabel bisque på - se vejledninger her og her.

Når du / I har pillet rejerne, kan I nyde dem på en skive franskbrød (helst friskbagt, naturligvis) eller ovenpå en lækker risotto. De kan også blandes i en lækker salat med spinat og nye kartofler.

Rejer er letfordærvelige og skal derfor spises hurtigt.

 

Flere opskrifter med fjordrejer

Pil selv rejer på grydebrød

Rejer og varmrøget laks


Hvide asparges med rejer, sauce hollandaise og pocheret æg

Hvide asparges med rejer og Sauce Hollandaise


Hvide asparges med rejer, gulerødder sous vide og sauce mousseline

Hvide asparges


Lam i dild og rejer

Lam i dild og rejer


Smørrebrød med fiskefilet og rejer

Smørrebrød med fiskefilet og rejer


Smørrebrød med æg og rejer

Smørrebrød med æg og rejer


Løg

Hvad skal man spise i september

Der er ikke et øje tørt, når det kommer til løg. Det er dog ikke løgets fantastiske egenskaber i køkkenet og madlavningen, der gør os helt rørstrømske, men derimod de svovlholdige stoffer, der straks spredes, så snart vi begynder at pille og skære i løget.

De gamle egyptere var heller ikke i tvivl om løgets tårevædende egenskaber. De var ligefrem af den overbevisning, at løg var så kraftfulde, at de måtte kunne vække selv døde til live. Derfor begravede de gerne deres kære med løg.

Også i Sverige må man på et tidspunkt have været af samme overbevisning. I hvert fald siger et gammelt svensk ordsprog, at man skal tage et løg med til begravelsen.

Foreløbigt lader vi løgene blive i vores køkkener, hvor vi synes de hører hjemme.

Løg har været en del af køkkenet og madlavningen i tusindvis af år, men udover at være en perfekt smagsgiver i snart alle sammenhænge, så er der også visse sundhedsmæssige fordele ved at spise masser af løg. Løg er antiinflammatoriske, og takket være indholdet af mangan, har de også en antioxiderende virkning. Løg er gode for immunforsvaret, og så gemmer de på masser af C- og B6-vitamin.

 

Hvordan kan du anvende løg?

Løg er dejligt alsidige. I sin rå form giver de en god sprødhed og skarphed til retterne, mens de bliver blødere og sødere, des mere de tilberedes. Se blot den klassiske hakkebøf med bløde løg. De er også en god smagsgiver i simreretter.

Finthakkede friske løg kan give kant til en rå salat, og derudover kan du også sylte dem. Syltede rødløg er altid gode at have stående i køleskabet. De kan bruges på mange måder, for eksempel i en sprød spidskålssalat eller på en skive ristet brød med anderilette.

Eller hvad med at bage et helt løg i ovnen ved 200 grader i en time? Det er rigtig lækkert som et tilbehør til eksempelvis kød.

Du skal helt sikkert også prøve at lave løgmarmelade. Det lyder måske lidt kontroversielt, men det er et helt formidabelt tilbehør til alt lige fra burgeren og pizzaeen til vildtlam og okse.

Løgkompot er genialt til at smørre i sandwichen, uanset om det er den helt "ordinære" slags med kylling og karrydressing eller med pulled pork - eller om det er luksusudgaven med entrecotes og kold bearnaisedressing.

Har du nogensinde smagt hjemmelavede ristede løg? Hvis ikke, så er det ikke for tidligt! De er meget rundere i smagen og smager generelt helt anderledes end de færdigkøbte. Kom dem i ben luksis-bøfsandwich eller ovenpå den gode gamle "ristede med det hele".

Fransk løgsuppe lyder måske ikke som det mest interessante, men det er en klassiker i det franske køkken, og så er det faktisk ganske velsmagende. Hvis du så ovenikøbet serverer den i en lækker brødskål, så virker det måske pludselig knap så kedeligt.

Du kan læse meget mere om løg og deres mange anvendelsesmuligheder i denne artikel.

 

Flere opskrifter med løg

Syltede rødløg i skiver

Syltede rødløg i skiver


Hjemmelavet ristede løg

Ristede løg


Hjemmelavet løgpulver

Hjemmelavet løgpulver


Løgringe

Løgringe


Rødløgschutney

Rødløgschutney


Syltede æbler og rødløg

Syltede rødløg og æbler


Løgsuppe

Løgsuppe


Sous vide løgkompot (løgmarmelade)

Sous vide løgkompot (løgmarmelade)


Hakkebøf med bløde løg og pandesovs

Hakkebøf med bløde løg


Rabarber

Vores bedste opskrifter med rabarber

Det er ikke rigtig dansk forår, før man har fået sæsonens første portion rødgrød med fløde. Og den skal helst indeholde rabarber. Rabarberen har faktisk været i sæson siden april måned, og den er her skam endnu. Der går dog ikke længe, før sæsonen lakker mod enden, og så skal vi vente helt indtil sidst på sommeren - nærmere betegnet august og september - før det igen er tid til danske rabarber.

Og du ved, hvad det betyder: At det bare er om at komme afsted til supermarkedet - medmindre du altså er så heldig at have dem i din egen have.

Rigtig mange af os kan nok blive enige om, at der næsten ikke er noget så dansk som rabarber. Derfor kommer det måske som en overraskelse, at rabarberslægten faktisk stammer fra Asien. Her blev den dog anvendt inden for lægekundskaben. Der findes i omegnen af 20 forskellige rabarbersorter med hver deres særlige egenskaber: I Asien brugte man blandt andet rabarber som et middel mod ødemer og forstoppelse. Rabarber skulle desuden modvirke både skørbug og hjertebanken.

Det var først i den spæde begyndelse af det 17. århundrede, at rabarberen blev bragt til Europa og forsøgt dyrket i Italien. Det havde man desværre ikke held med. Rabarberen trivedes nemlig slet ikke under de varmere himmelstrøg.

Det var dog en helt anden snak, da rabarberen langt om længe kom til Danmark. Der skulle gå cirka 225 år, men der gik ikke længe, før danskerne begyndte at lave sød rabarberkompot og vores allesammens rødgrød med fløde.

Vi anvender typisk rabarberen som en frugt - hvilket vil sige i søde sammenhænge - men planten er reelt set en grøntsag. Den er da heller ikke videre sød fra naturens sød. Faktisk lige det modsatte! Rabarber har en meget sur smag, der kommer fra indholdet af blandt andet oxalsyre. Oxalsyre hæmmer kroppens optagelse af kalk, der ellers er det mineral, vi har allermest af i kroppen. Kalk - eller calcium - er vitalt for knogleopbygningen og en normal muskelfunktion.

Inden du helt smider rabarberen fra dig igen, så vent lidt. Det er nemlig ganske sikkert at spise rabarber, og vi skal nok uddybe hvorfor.

 

Hvordan kan du anvende rabarber?

Rabarber er som sagt en temmelig sur fornøjelse at sætte tænderne i, hvis du ikke har gjort noget ved den først. At man skal "tage det sure med det søde" gør sig nemlig i dén grad gældende her.

Der skal en del sukker til for at balancere den sure smag, så hvis det ikke afskrækker dig, så har du mange skønne ting i vente: Både grød, tærte, kage, is, marmelade, suppe, saft - ja, sågar alkohol. Rabarberkompot kan for eksempel kommes ovenpå din morgengrød eller skyr, og den kan også serveres til kød og fjerkræ eller bruges til en skøn rabarbertrifli.

Det er også en rigtig klassiker at tage de helt spæde rabarberstilke og spise dem som de er, dyppet i sukker, men er du ligesom os vild med at eksperimentere, skal du helt sikkert prøve at lave chilibagte rabarber serveret med en hvid chokoladecreme.

Og nu tilbage til det med oxalsyren. Oxalsyren sidder primært i bladene, og bladene må derfor ikke spises. I stilkene er indholdet dog ubetydeligt lille. Alligevel bør du aldrig koge rabarber i gryder af eksempelvis aluminium eller jern, da oxalsyren nedbryder nogle former for metal. Din rabarber vil således tage smag af metal, og det er bestemt ikke lækkert.

Her kan et godt råd i stedet være at tilberede rabarber i din mikrobølgeovn. Du kan for eksempel bruge en glasskål, idet glas ikke nedbrydes af oxalsyre.

Rabarber skal opbevares køligt. På køl kan de holde dig i cirka 10 - 12 døgn, men du kan også komme dem i fryseren. Start med at skære stilkene i mindre stykker, læg dem i fryseposer og derefter på frost. På denne måde kan de holde sig i op til et år.

Vil du vide endnu mere om rabarber og deres anvendelsesmuligheder, skal du læse med her.

 

Flere opskrifter med rabarber

Rødgrød med fløde

Rødgrød med fløde


Rabarberkage med rabarbermousse

Kage med rabarber og chokolade


Raberberis med rabarber sous vide og ristede hasselnødder

Sous vide rabarber med rabarberis


 

Rabarbertærte med marcipan og hvid chokolade

Rabarbertærte med marcipan og hvid chokolade


Rabarbertærter med flettet låg

Rabarbertærte med flettet låg


Raberbertrifli med makroner og popping candy

Rabarbertrifli (c)molekymi.dk


Rabarbergin

Rabarbergin


Spidskål

Spidskål

Kål er kendt og berygtet for at have en lidt bitter, skarp smag. En smag, der ikke tiltaler alle. Spidskålen er dog en virkelig god begynderkål, da den har en utroligt mild smag, der næsten minder lidt om ærter.

Sæsonen for de danske spidskål er forholdsvis kort, så det er bare om at slå til, så snart de rammer supermarkederne - særligt hvis man foretrækker spidskål så delikate og milde i smagen som overhovedet muligt. Når spidskålen er i sæson herhjemme, bliver den lækre ærteagtige smag endnu mere udpræget. I særdeleshed først på sæsonen. Efterhånden som vi kommer længere hen på sæsonen, bliver spidskålens smag og tekstur en anelse kraftigere - dog stadig mildere end eksempelvis hvidkål.

Spidskål er ikke blot superlækre, de er også fyldt med fibre, vitaminer og mineraler - på trods af det meget lave energiindhold. Fibrene sætter skub i fordøjelsen. Der er masser af C-vitamin, K-vitamin og kalcium at hente ved at spise spidskål. Blot 100 gram spidskål, og du har dækket hele dit behov for C-vitamin dén dag! C-vitamin styrker dit immunforsvar, hvilket er helt fundamentalt for at beskytte kroppen mod alt det, den udsættes for af skadelige kemikalier, bakterier og vira hver eneste dag.

 

Hvordan kan du anvende spidskål?

Fordi spidskålen er så mild og delikat, er den allerbedst rå. Den kan give en rigtig lækker sprødhed og sødme i friske salater.

Er din mave ikke så glad for rå kål, kan vi glæde dig med, at du også kan få masser af velsmag ud af spidskålen ved eksempelvis at stuve dendampe den, eller smørstege den på panden. Den kan bestemt også tåle en hurtig tur på grillen: Det får sukkerstofferne i spidskålen til at karamellisere en anelse, hvilket fungerer supergodt sammen med den øvrige, salte grillmad.

Du kan også prøve at saltbage den! Det kan blive til en yderst dekorativ og smuk ret.

Er du til molekylær gastronomi, så er denne opskrift helt sikkert noget for dig. Her serveres spidskålen grillet med trøffelolie-sne, små kugler af confiteret kartoffel og salttørret æggeblomme. Et lille kunstværk!

 

Flere opskrifter med spidskål

Saltbagt spidskål

Saltbagt spidskål


Grillet spidskål med citron og salt

Grillet spidskål med citron og salt


Dampet spidskål med mormordressing

Dampet spidskål med mormordressing


Salat med rød spidskål, ristet grønkål, syltede tranebær og valnødder

Salat med rød spidskål, ristet grønkål, syltede tranebær og valnødder


Grillet spidskål med bærsovs

Grillet spidskål


Lynstegt spidskål med kylling

Lynstegt spidskål med kylling


Salat med edemamebønner, spidskål og mango

Salat med mango og asparges


Coleslaw med spidskål og selleri

Coleslaw med spidskål og selleri


Spidskål med trøffelolie-sne, confiterede kartofler og salttørret æggeblommeSne af trøffelolie


Spidskålssalat med rucola og druer

Spidskålssalat med rucola og druer


Jomfruhummer

Jomfruhummer

Så er det tid til årets allerførste danske jomfruhummere! De skønne, små jomfruhummere er uden tvivl én af vores helt store favoritter.

Smagen af jomfruhummer minder lidt om almindelig hummer: Den er sød, fyldig og utroligt delikat! Jomfruhummerens kød er dog lidt finere i strukturen, hvilket faktisk gør den endnu mere lækker end almindelig hummer - i hvert fald hvis du spørger os.

Det danske fiskeri kan hvert år bryste sig af intet mindre end 2000 tons jomfruhummere. Og Læsø alene står for hele 44 procent af dette. Det er da helt imponerende! Jomfruhummer og Læsø hænger derfor nærmest uløseligt sammen. Og den danske jomfruhummerbestand er altså bestemt ikke truet, så hold dig endelig ikke tilbage.

Vi skal være rigtig glade for og stolte af vores jomfruhummere. Det er nemlig langt fra alle lande, der er så heldige som vi, når det kommer til de delikate skaldyr: Middelhavslandene, som ellers elsker jomfruhummere, har ikke de bedste leveforhold for disse. Derfor eksporteres mange af vores danske jomfruhummere faktisk til både Frankrig, Spanien og Italien. Har du nogensinde fået serveret jomfruhummer i én af disse lande, er det ganske sandsynligt, at de har været danske.

 

Hvordan tilbereder man jomfruhummer?

Det er selvfølgelig helt oplagt at komme jomfruhummerne på grillen. Du kan dog også vælge at gratinere, bage eller koge dem.

Uanset hvilken tilberedningsmetode du vælger, må du endelig ikke begå den fejl at kassere de tomme skaller efter måltidet. Skallerne indeholder masser af smag og kan derfor bruges til en lækker bisque efterfølgende.

Det meste af kødet sidder i halen. Der er dog også lidt kød i kløerne, og dette har en lidt sødere smag og meget lækker og blød konsistens. Det kræver lidt snilde at få kødet ud af kløerne, men med lidt tålmodighed kan du blive en haj til det. Er du knap så tålmodigt anlagt, kan du også vælge at skære kløerne fra inden tilberedningen og i stedet gemme dem til at koge fond eller bisque på.

Har du en forkærlighed for det italienske køkken? Så skal du prøve denne skaldyrsrisotto med jomfruhummerhaler! Eller hvad med en scampi fritti: Friturestegte skaldyr - i dette tilfælde jomfruhummerhaler - i beignetdej. Servér dem eksempelvis med hjemmelavet pasta, ovnbagt torsk, jomfruhummer-mayo og tartarsauce. Lyder lækkert, ikke? Altsammen har vi en opskrift på her.

Du kan også kombinere jomfruhummer og oksekød i én og samme ret. Ja, hvem havde troet det! At kombinere oksekød med skaldyr er en amerikansk opfindelse, der går under navnet Surf 'n' Turf. Det lyder usædvanligt, men det er uden tvivl noget, der er værd at prøve, hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med det.

Ville du i øvrigt nogensinde have regnet med, at tun og jomfruhummer var et godt match? Det overraskede også os, men efter at have prøve en pasta med lynstegt tun og jomfruhummerhaler i citronbechamel, så var vi helt solgt.

Hvis du gerne vil blive endnu klogere på jomfruhummere og skaldyr generelt, så skal du læse med her.

 

Hvordan kan du anvende jomfruhummer

Gratinerede jomfruhummerhaler

Gratineret jomfruhummerhaler


Pasta med tun, jomfruhummerhaler og citronbechamelsauce

Pasta med tun, jomfruhummerhaler og citronbechamelsauce


Bisque med hummer og jomfruhummer

Bisque


Ballotine med kuller og jomfruhummerfars i kyllingeskind

Ballotine med kuller og jomfruhummerfars pakket ind i kyllingeskind


Risotto med jomfruhummer

Risotto


Surf 'n' Turf - oksemørbrad og jomfruhummer

Surf n Turf


Jomfruhummerfond

Jomfruhummer

Kategori
Sociale medier
Læs også
Spis råvarer i sæsonen
Artikel
Redaktion
Hvad skal man spise i april?
Artikel
Redaktion
Hvad skal man spise i marts?
Artikel
Redaktion