fbpx Glutenfri spinattærte med laks✅ | opskrifter | GastroFun.dk

Glutenfri spinattærte med laks

Glutenfri spinattærte med laks
Beskrivelse

En lækker madtærte går man aldrig fejl af, og klassikeren med laks og spinat er evigt populær! Det er der ikke noget at sige til, for få ting passer så godt sammen som den fede fisk og den grønne grøntsag, og kombinationen bruges da også i utallige retter.

Selve tærtebunden er glutenfri og kan naturligvis anvendes i enhver anden madtærte. Den er god, da den ikke bliver til smulder, som det ellers kan være tilfældet med tærtedeje af glutenfri meltyper.

Udbytte
4 Personer
Foreberedelsestid
1 time, 10 minutter
Tilberedelsestid
35 minutter
Tid i alt
1 time, 45 minutter
Ingredienser
1 dl Majsmel
1 cl Mandelmel
2 dl Pofiber (fås i helsekosten og i nogle større supermarkeder)
80 fed Smør (koldt, skåret i mindre stykker)
1 tsk Xanthan Gum (fås i helsekosten )
1⁄2 tsk Salt
4 Æg
2 dl Mælk (eller fløde, evt. en blanding)
150 g Spinat (fra frost)
  Muskatnød (revet)
100 g Revet ost
  Krydderier (salt og peber)
Vejledning

Tærtebund:

Bland majsmel, mandelmel, pofiber, xanthan gum og salt sammen i en skål. 

Kom smørret i blandingen og arbejd det ind i dejen, indtil den er som en fast kugle. 

Smør et tærtefad godt med smør og tryk dejen ud i fadet med hænderne. Masser dejen godt op ad fadets kanter.

Prik dejen med en gaffel og lad den hvile i køleskabet i cirka en time.

Forbag tærtebunden i 10-15 min ved 180 grader varmluft. 

 

Fyld:

Kom æg og mælk/fløde i en skål og pisk blandingen sammen. Smag den til med lidt salt og peber.

Hæld blandingen over den forbagte tærtebund.

Optø spinaten i en gryde ved svag varme, til den småkoger.

Smag spinaten til med muskatnød, salt og peber.

Skær laksefileterne i terninger.

Fordel spinat og laks på tærten og drys overfladen med revet ost. 

Bag tærten i cirka 25 minutter eller til æggemassen er stivnet, og tærten er flot gylden. 

Server med en god salat. 

Glutenfri spinattærte med laks

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier