fbpx 🐮Oksekæber✅ | opskrifter | GastroFun.dk

Oksekæber

Oksekæber
Underrubrik
Braiseret med øl, syltede skalotteløg og piment
Sidst ændret:
Onsdag den 20. november, 2019 - 14:55
Beskrivelse

Oksekæber ser man ikke så ofte, men det er en meget undervurderet ret. Kæberne skal braiseres og tilberedes over lang tid for at komme til sin ret og vi garanterer dig at det ikke er sidste gang du giver dig i kast med at lave dem, når du har prøvet denne opskrift. 

Vi har fået opskriften fra bogen: "Øl og mad", hvor forfatterne siger følgende omkring opskriften:

"SIMRERETTEN får sin kraftige smag fra oksekæberne. Mens det simrer, bliver smagen af kæbe og grøntsager intensiveret. Det er ikke en fin, lille ret, men et måltid med en voldsom kraft og smag, og det kræver sin øl til. Det kunne være en pale ale, kraftig som maden, som spiller på udtryk og smag."

Sværhedsgrad
Udbytte
6 Portioner
Forberedelsestid
20 minutter
Tilberedelsestid
2 timer
Tid i alt
2 timer, 20 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Oksekæber)
25 g Smør
2 Løg (Skåret i kvarte)
1 Rød peberfrugt (Skåret i grove stykker)
6 fed Hvidløg
  Citronskal (Revet skal fra 2 citroner, økologiske)
  frisk rosmarin (3 kviste)
  Salt
  Peber (Fra kværn)
5 dl Øl (Mørk)
1 l Vand
  Opskriftsgruppe (Kålrabimos)
800 g Kålrabi
4 fed Hvidløg (Finthakkede)
  Frisk timian (2 kviste, gerne citrontimian)
5 spsk Olivenolie
  Salt
  Peber (Fra kværn)
  Citroner (Skal og saft fra 2 citroner, økologiske)
  Opskriftsgruppe (Syltede skalotteløg)
2 spsk Olivenolie
  frisk rosmarin (2 kviste)
1⁄2 dl Sherryvineddike
1 tsk Honning
  Salt
  Peber (Fra kværn)
1⁄2 bdt Bredbladet persille (Hakket)
Vejledning

Oksekæber

Start med at pudse kæber for sener, og brun oksekæberne i smør i en stegegryde.

Det er vigtigt, at kødet bliver godt brunet af, da det er med til at give smag.

Tag kødet op af gryden, når det er brunet.

Brun derefter løg, peberfrugt og hvidløg i det samme fedtstof.

Læg kæberne tilbage i gryden.

Tilsæt citronskal, rosmarin, salt og peber.

Tilsæt øl, og lad det koge op, hæld så meget vand i, at kæberne er dækket.

Lad det derefter simre under låg i ca. 1½ time på kogepladen eller i ovnen ved 180°C.

 

Kålrabimos

Mens kæberne simrer, skær kålrabien i tern.

Vend kålrabi, hvidløg, olie og timianblade sammen i et ildfast fad.

Krydr med salt og peber.

Bag det i 30 minutter, eller til det er mørt.

Tag dem ud af ovnen, og rør dem til en rustik mos, smag til med citronskal og -saft.

 

Syltede skalotteløg

Pil skalotteløg.

Flæk peberfrugten, befri den for kerner, og skær den i mindre stykker.

Kom olie i en gryde, varm den godt op, og tilsæt løg, peberfrugt og rosmarin.

Lad det brune godt.

Kom sherryvineddike ved, og lad den bruse af.

Skru ned, og lad grøntsagerne simre, til de er møre, men stadig har bid.

Tag af varmen, og smag til med honning, salt og peber.

Vend med hakket persille.

 

Servering

Tag kæberne op, når de er møre.

Si saucen i en anden gryde, kog den lidt ind, og smag til med salt og peber.

Læg kæberne ned i saucen, og den er klar.

Server kæberne med mos og grøntsager.

Noter


Source

Vi har fået opskriften fra bogen: "Øl og mad"

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Iberico Svinekæber Sous Vide
Opskrift
Per Asmussen
Svinekæber i stegeso
Opskrift
Per Asmussen
Gullash
Opskrift
Per Asmussen
Osso buco med risotto og gremolata
Opskrift
Per Asmussen
Kartoffelmos
Opskrift
Anette