Glat jordskokkepuré

Glat jordskokkepuré
Sidst ændret:
Tirsdag den 8. december, 2020 - 20:16
Beskrivelse

En perfekt puré skal være silkeblød og let som en sky! Men der er lidt mere til det, end "bare" at blende de kogte grøntsager.

Læs med her, så skal jeg fortælle dig, hvordan du laver den glatteste jordskokkepuré, du nogensinde har lavet :-)

Glat jordskokkepuré

Sværhedsgrad
Ingredienser
1⁄2 kg Jordskokker
4 dl Sødmælk
2 dl Vand
2 spsk Citronsaft
40 g Smør
  Salt (friskkværnet - tilsmagning)
Vejledning
  1. Skræl først jordskokkerne.

  2. Skær dem efterfølgende i mindre tern på cirka 2,0 x 2,0 cm.

  3. Find en gryde og kom jordskokkerne heri.

  4. Tilsæt sødmælk, piskefløde og citronsaft.

  5. Tænd på middelhøj varme (9 ud af 14 på mit komfur).

  6. Rør i gryden, mens det nærmer sig kogepunktet.

  7. Når det koger, skruer du ned, så det blot simrer. Lad det stå sådan, indtil jordskokkerne er fuldstændig møre. Det tager 15 - 20 minutters tid.

  8. Når jordskokkerne er møre hældes de over i en blender. Lad kun 1 dl. væske komme med over i blenderen - resten skal blive tilbage i gryden. Det er vigtigt, hvis din jordskokkepuré skal blive helt glat.

  9. Blend jordskokkerne, til der ingen klumper er tilbage.

  10. Kom smørret og 2 - 3 spiseskeer af væsken fra gryden over i blenderen til din puré.

  11. Blend igen.

  12. Fortsæt med at tilføje et par spiseskeer væske ad gangen, indtil du opnår den ønskede konsistens på din puré.

  13. Smag purée til med salt og eventuelt lidt mere citronsaft.

  14. Anret til sidst puréen eller hæld den over i en serveringsskål. Du kan også hælde den over i en ren gryde, hvor den kan holdes lun, hvis den ikke skal serveres lige med det samme. 

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier