fbpx ✅Alt du skal vide om blomkål | GastroFun.dk

Alt du skal vide om blomkål

Alt du skal vide om blomkål
Indholdsfortegnelse

Generelt om blomkål

Blomkål er én af de mest anvendte grøntsager på vore breddegrader; dels på grund af den lave pris, dels fordi den smager godt og har mange anvendelsesmuligheder.

Blomkål er en samling af små, spiselige blomsterknopper. Der er flere slags blomkål, men mest almindelig er den hvide. Den hvide "farve" er i virkeligheden manglen på farvestof, hvilket forårsages af de store beskyttende, grønne blade. Når blomsterbuketterne ikke udsættes for lys, udvikler de ingen farve.

Udover den hvide, findes også orange, grønne og lilla sorter, samt den italienske romanesco, der bedst af alt kan beskrives som en hybrid mellem blomkål og broccoli.

Lilla blomkål

Herunder vil vi forsøge at gøre dig lidt klogere på den gode gamle, hvide blomkål, som de fleste af os kender og holder af.

 

Sæsonen for danske blomkål

Supermarkederne har blomkål året rundt, men de danske blomkål er kun at finde fra omkring juni til og med november. Skal de være økologiske, skal vi helt hen til august, før de kommer i handlen.

Blomkål er temmelig taknemlig hvad angår temperaturforholdene, men den vokser allerbedst ved dagstemperaturer på mellem 21 og 29 grader celsius med masser af sol og fugtig, sandet jord med rigelig næring. Cirka 7 - 12 uger efter såning, er blomkålen klar til høst. De store grønne blade beskytter de hvide blomsterknopper og holder dem hvide, men meget lange perioder med masser af sol kan give blomkålen en lilla farve.

 

Oprindeligt en cypersk kål

Ligesom broccoli er blomkålen en blomst tilhørende korsblomstfamilien. Det er en etårig plante, og den har botanisk set ændret sig gradvist op gennem historien. Allerede i det første århundrede finder vi dog beskrivelser af blomkål, der minder meget om blomkålen, som vi kender den i dag.

Blomkål er ét af de mest populære typer af kål i verden. Her i Vesten har den været dyrket siden det 17. århundrede. To arabiske botanister i Middelalderen skal siges at have proklameret, at blomkålen stammede fra Cypern. Dette hængte tydeligvis ved, for efterhånden som blomkålen bevægede sig op mod Sydeuropa, og sidenhen til vore breddegrader, gik blomkålen under navnet, Cyprus colewort (groft oversat "cypersk kål") blandt de vesteuropæiske handelsmænd.

 

Selv en (sol)konge værdig

Det er sandsynligvis takket være Ludvig d. 14., også kendt som Solkongen, at blomkålen blev så populær i Europa. Ludvig d. 14. regerede Frankring i den sidste halvdel af det 17. århundrede, og han var angiveligt utroligt glad for grøntsager, i særdeleshed blomkål. Hans favorit var efter sigende blomkål med smør og muskatnød.

Vi skal dog helt frem til slutningen af det 19. århundrede, før blomkålen for alvor fik sit gennembrud blandt "pøblen".

 

Blomkålen før, under og efter 2. verdenskrig

Regeringen indførte som bekendt flere rationeringer under 2. verdenskrig. Forbruget af blomkål var allerede steget betragteligt mellem 1. og 2. verdenskrig, men da restauranterne i 1941 blev pålagt én ugentlig kødfri dag, blev det for alvor blomkålens helt store gennembrud: Pludselig blev der nemlig serveret rigtig mange blomkålsgratiner på de danske restauranter.

Blomkålens popularitet holdt ved efter krigen, hvor danskerne lavede blomkålssupper og -gratiner i massevis.

 

Også populær blandt helseentusiasterne

Blomkål er genial, når man vil have god mæthed for få kalorier. Med blot 30 kalorier pr. 100 gram kan man roligt spise løs. Og fordi den er så god til at give fylde i et måltid, kan man nemmere undvære eksempelvis kødet.

Blomkål er rig på fibre og C-vitaminer samt aminosyre, der omdannes til B-vitaminer i leveren. Blomkål bidrager også med antioxidanter, der efter sigende skulle modvirke udviklingen af kræftceller.

Af alle medlemmer i kålfamilien er blomkålen i øvrigt den, der er nemmest at fordøje.

 

Mange forskellige anvendelsesmuligheder

Blomkål tilbehør

Blomkål kan siges at være grøntsagsverdenens eget lille, hvide blomsterbarn. Og som de fleste andre blomsterbørn, er den med på det meste!

Blomkålen kan nemlig indgå i et væld af forskellige sammenhænge i madlavningen. Hvis du imidlertid forbinder blomkål med bløde, udkogte og kedelige retrogrøntsager, så betyder det (heldigvis) blot, at blomkålen (desværre) er blevet gjort til skamme gennem alt for hård og fantasiløs tilberedning.

Salat

Blomkål kan sagtens spises rå. Prøv at bruge den til skønne, sprøde salater. Det behøver ikke tage dig mere end 10 minutter at blande en lækker cremet og knasende sprød blomkålssalat til aftensmaden. Du kan også skære den rå blomkål ud i helt tynde skiver og hælde olivenolie udover. Drys herefter med frisk basilikum og servér med sprøde saltede mandler ovenpå - Et perfekt, sprødt element på middagsbordet!

Tilberedning af blomkål

Er du ikke så meget for at spise rå kål (nogle kan opleve lidt mavegener herved), kan du også prøve at bagestege eller dampe den. Ved at riste blomkålen, udvikler den eksempelvis en rigtig lækker nøddeagtig smag.

Vælger du at koge blomkålen, skal den ikke skamkoges. Kog den let, så den stadig har lidt bid. Du kan også smørdampe den med gulerødder og ærter.

Blomkål har en sødlig smag, men nogle vil også beskrive den som temmelig "kålet". Hvis man ikke er så meget for dette, er det blot endnu en grund til ikke at overkoge den, da det fremhæver den "kålede" smag.

Tilbehør

Blomkål er generelt rigtig god til at give masser af fylde i forskellige sammenhænge - se blot denne skønne ret med kylling og blomkål i en krydret kokossauce! Servér med ris, og du har et dejligt, eksotisk måltid.

Ris

Mangler du et sundt alternativ eller supplement til de almindelige ris, kan du også lave blomkålsris. Bland dem med de almindelige ris eller lad dem helt overtage risenes plads. Du kan også bruge blomkålsris til at lave sunde pandekager med.

Gratin

Vi kan selvfølgelig ikke snakke om blomkål uden også at nævne den klassiske gratin. Én af de dejligste mormorretter, vi kender! Kunne du tænke dig at prøve en lidt sundere udgave af den klassiske gratin, kan det være at denne blomkålsgratin falder i din smag. I stedet for rasp, ost og brødkummer, anvendes mandelmel til gratineringen.

Suppe

Hvis du har en svaghed for supper, eller bare gerne vil have lidt mere grønt ind i hverdagen, kan blomkål også blive til en lækker, cremet suppe. Prøv eventuelt også at lave den med kartoffel.

Ekstra tip

Da de tætte buketter kan gemme på lidt småkravl, kan det være en god idé at starte med at lægge blomkålen i koldt vand med salt i cirka 10 minutter. Det vil trække eventuelle små dyr ud.

Hvis du vil have flere gode råd til at få mere grønt ind i den travle hverdag, kan du læse denne artikel, og hvis du vil lære endnu mere om at lave sund hverdagsmad, kan du også læse denne artikel.

 

Opskrifter med blomkål

Blomkål som kebab

Blomkål som kebab


Cremet bagt pasta med svampe og spinat

Cremet bagt pasta med svampe og spinat


Blomkålssalat

Blomkålssalat


Bagt blomkål

Bagt blomkål


Lakserilette og blomkålsråkost

Lakserilette og blomkålsråkost


Blomkålspizza

Blomkålspizza


Surdejspizza

Surdejspizza


Maskeret blomkål med bacon

Maskeret blomkål med bacon


Helbagt misomarineret blomkål

Helbagt misomarineret blomkål


Blomkålssuppe

Blomkålssuppe


Blomkålsfrikadeller

Blomkålsfrikadeller


Cremet blomkålssuppe

Cremet blomkålssuppe


Tandooribagt blomkål

Tandooribagt blomkål


Blomkålssuppe med stenbiderrogn

Blomkålssuppe med stenbiderrogn


Confit de canard med blomkålspuré og saltbagt selleri

Confit de canard med blomkålspure og saltbagt selleri


Blomkålsgratin

Blomkåls gratin


Blomkålspure

Blomkålspure


Oksesteak med blomkålsbearnaise

Oksesteak med blomkålsbearnaise


Smørstegt blomkål

Smørstegt blomkål


Pandekager af blomkålsris

Pandekager af blomkålsris


Glutenfri burgerboller med blomkål

Glutenfri burgerboller med blomkål


Blomkålsgratin

Blomkålsgratin


 

Kategori
Sociale medier
Læs også
Spis råvarer i sæsonen
Artikel
Redaktion
Mormormad
Artikel
Redaktion
Alt du skal vide om kartoflen
Artikel
Redaktion
Alt du skal vide om vanilje
Artikel
Redaktion
Alt du skal vide om ris
Artikel
Redaktion
Alt du skal vide om madtærter
Artikel
Redaktion
Alt du skal vide om rugbrød
Artikel
Redaktion