fbpx 🍕Surdejspizza | opskrifter | GastroFun.dk

Surdejspizza

Surdejspizza
Sidst ændret:
Onsdag den 15. juli, 2020 - 10:23
Beskrivelse

Efter et bagekursus til Aarhus Food Festival fik jeg mod på at bruge min surdej til at lave en hjemmelavet surdejspizzabund.

Selve ingredienserne på pizzaen er lavet efter bedste stop-spild af mad princip. Det blev til i alt fire pizzaer i tre forskellige udgaver, og herunder får du opskriften på dem allesammen.

Surdejspizza

Pizzasaucen blev ikke den traditionelle tomatsauce, men en virkelig skøn "sauce" lavet på kartoffelmos.

Da min mand stod og lavede Pommes Fondant forleden aften, skulle kartoflerne jo skæres til, så de blev firkantede. Det gav en masse spild, som jeg valgte at koge en kartoffelmos på - og denne mos brugte jeg på pizzaerne i stedet for den typiske tomatsauce, hvilket fungerede fantastisk godt.

Derudover havde jeg 1/3 af et blomkål liggende (efter at have lavet blomkålspure). Det valgte jeg at skære tyndt ud og bruge som topping på to af pizzaerne.

På den tredje pizza kom jeg lidt trevlet kylling ovenpå, hvilket kom desuden fra en kylling, som jeg have brugt til en omgang tarteletter.

Sværhedsgrad
Udbytte
4 personer
Tilberedelsestid
6 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Surdejspizzabund)
500 g Hvedemel
125 g Surdej
400 g Vand (lunkent)
13 g Salt
  Opskriftsgruppe ("Pizzasauce" med kartoffel)
1⁄2 dl Olivenolie
1⁄2 dl Piskefløde
  Opskriftsgruppe (Pizza med blomkål)
  Pizzasauce (fra ovenstående opskrift)
1⁄6 Blomkål (halvdelen af den rest af blomkål, som jeg havde liggende)
1⁄2 Mozzarella (½ kugle)
1 spsk Pesto (grøn)
  Opskriftsgruppe (Pizza med skinke og blomkål)
  Pizzasauce (fra ovenstående opskrift)
  Mozzarella (½ kugle)
1 spsk Pesto (grøn)
1⁄6 Blomkål (halvdelen af den rest af blomkål, som jeg havde liggende)
  Opskriftsgruppe (Pizza med kylling)
  Pizzasauce (fra ovenstående opskrift)
  Kylling (trevlet eller strimlet)
Vejledning

Surdejspizzabund

Surdejspizza

Pizzadejen er herfra, men kun på på hvedemel - på køl i 48 timer

  1. Kom alle ingredienser til surdejspizzabunden i en stor røreskål.
  2. Rør det sammen på din røremaskine til en homogen masse. Du kan også vælge bare at røre det sammen ved håndkraft ved hjælp af en store røreske. Det tager cirka tre til fire minutter.
  3. Find en beholder i en passende størrelse. Beholderen skal have et låg.
  4. Smør beholderen med olivenolie.
  5. Hæld dejen over i beholderen.
  6. Kom låg på beholderen og sæt den på køl i 48 timer. Hvis du har tiden til det, har dejen godt af at stå i én til to timer på køkkenbordet, inden du kommer den på køl. Hvis ikke, sætter du den bare direkte i køleskabet. For at få det allerbedste ud af din surdej, har dejen godt af at stå på køl i mindst 12 timer, dog helst i mellem 24 og 48 timer.
  7. Tag herefter dejen ud af køleskabet. Dejen skulle gerne være sammenhængende og elastisk nu.Surdejspizza
  8. Vend ligeså forsigtigt dejen ud på et meldrysset bord.
  9. Håndtér nu dejen meget forsigtigt og bemærk, at dejen ikke skal æltes. Hvis dejen bliver håndteres for "hårdt", går det udover den smag og saftighed, som dejen har udviklet under hævningen.
  10. Brug en dejspartel til at dele dejen i fire lige store stykker. Du kan også bruge en kniv, hvis du ikke har en dejspartel.
  11. Tag først det ene stykke dej og stram det forsigtigt op uden at presse luften ud: Brug dejspartlen/kniven til at trække kanterne af dejen indunder mod midten af dejen. Fortsæt hele vejen rundt og bliv ved, indtil der er dannet en dejkugle med en spændstig overflade.
  12. Gentag processen på de resterende tre stykker dej.
  13. Smør et fad med lidt olie og læg de fire dejkugler i fadet.
  14. Dæk fadet til med husholdningsfilm.
  15. Lad det stå og hvile på køkkenbordet i mindst to timer.
  16. Sæt dit bagestål eller din pizzasten i den kolde ovn og tænd ovnen på varmluft på højest mulige temperatur.
  17. Lad bagestålet/pizzastenen blive så varmt som overhovedet muligt. Det sikrer dig en rigtig flot afbagning på din pizza, samtidig med at pizzaen beholder saftighed.
  18. Nu skal de fire dejkugler blive til faktiske pizzadeje! Det gøres som følger: Tag en dejkugle fra fadet og læg den på et meldrysset bord.
  19. Placér først din højre hånd forsigtigt ovenpå dejkeglen og læg din venstre hånd ovenpå den højre.
  20. Bevæg nu forsigtigt hænderne udad mod kanten af dejen. Undlad at lade hænderne glide helt udover kanterne, da du gerne vil bevare "skorpen" på pizzaen. Hvis du har mod på at gøre ligesom italienerne, kan du med fordel tage dejen op på dine knoer og forsigtigt strække dejen ud på denne måde. Det er dog for viderekommende! ;-)
  21. Fortsæt hele vejen rundt, til du har en god, flad "pizzaform" i en passende størrelse. 

Top nu pizzadejen af efter eget ønske. Herunder giver jeg dig først opskriften på min "pizzasauce" lavet på kartoffelmos. Derefter får du opskriften på hver af de tre pizzavarianter, jeg valgte at lave denne gang.

 

"Pizzasauce" med kartoffel

  1. Kog kartofler møre i vand uden salt.
  2. Tilsæt olivenolie, piskefløde, salt og peber.
  3. Mos det godt sammen.
  4. Tilføj eventuelt rosmarin eller timian.

 

Pizza med blomkål

Surdejspizza

  1. Tilsæt forsigtigt et lag pizzasauce ovenpå pizzadejen.
  2. Fordel strimler af bøfmozzarellaen ovenpå pizzasaucen.
  3. Fordel den grønne pesto som sporadiske klatter på pizzaen. Brug gerne en trøffelgrøn pesto - det bliver den bestemt ikke dårligere af, skulle jeg hilse og sige!
  4. Læg til slut tynde skiver af blomkål på toppen. Du kan også tilføje lidt revet ost/parmesan til sidst, hvis du ønsker.

 

Pizza med skinke og blomkål

Surdejspizza

  1. Tilsæt forsigtigt et lag pizzasauce ovenpå pizzadejen.
  2. Fordel strimler af bøfmozzarellaen ovenpå pizzasaucen efterfulgt af serranoskinke, klatter af grøn pesto og tyndt skåret blomkål. Tilføj eventuelt lidt revet ost/parmesan til sidst, hvis du ønsker.

 

Pizza med kylling

Surdejspizza

  1. Tilsæt forsigtigt et lag pizzasauce ovenpå pizzadejen.
  2. Fordel herefter kylling efterfulgt af klatter af grøn pesto. Tilføj eventuelt lidt revet ost/parmesan til slut, hvis du har lyst.

 

Pizzabagning

Når du har toppet din pizza af med dine yndlingstoppings, er der ikke længe til du kan servere friskbagt pizza! Hver pizza skal bages for sig.

  1. Læg en pizza ind i ovnen på det nu rygende varme bagestål eller pizzastenen.
  2. Lad nu pizzaen bage. Min ovn var 300 grader, og efter 6 minutter var pizzaen færdig.
  3. Tag den færdige pizza ud.
  4. Del pizzaen med et pizzahjul. Jeg kan også anbefale at bruge en saks!
Noter


Læs også
Alt du skal vide om pizza
Artikel
Redaktion
Italiensk for begyndere
Artikel
Redaktion
Gourmet pizza med trøffel
Opskrift
Per Asmussen
Pizza
Opskrift
Per Asmussen
Hvid pizza
Opskrift
fadlsforlag
Pizza med serranoskinke og trøffel
Opskrift
Per Asmussen
Kartoffelpizza deluxe
Opskrift
Henriette Kristiansen
Kartoffelpizza
Opskrift
Anne Mette Autzen
Hjemmelavet fastfood
Artikel
Redaktion
Kategori

Se f.eks. hvordan du folder franskbrødsdej her:

 

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier