Blomkålsboller

Savner du lidt mere grønt i din madpakke? Disse lækre blomkålsboller er perfekte til en sandwich til frokosten.
Vi har opskriften fra bogen: "Grønne madpakker", skrevet af Louisa Lorang. Hun skriver følgende om opskriften:
"Jeg er stor fan af at komme revet blomkål i mit bagværk. Bollerne bliver bløde, fine og luftige, og blomkålen forsvinder næsten. De her boller er mine favoritter! Og ungernes."
Kog lidt vand op, og bland det med koldt vand, til det har en temperatur på ca. 37 grader.
Rør gæren ud i det lune vand.
Tilsæt sukker, salt, smeltet smør, blomkål og derefter mel.
Det er ikke sikkert, at du skal bruge al melet.
Men nok til at kunne ælte dejen blank og glat.
Lad dejen hæve i 1 time.
Del dejen i ca. 16 stykker, og tril dem til boller på et meldrysset bord.
Tryk dem godt flade, hvis du vil bruge dem som sandwichboller.
Lad bollerne hæve i ca. 1 time.
Pensl dem med æg pisket med koldt vand, drys med sesam, og bag bollerne ved 220 grader i 10-15 minutter, til de er gyldne.
Tag bollerne ud af ovnen, og lad dem køle af på en bagerist.
Server dem lune eller ved stuetemperatur.
TIP: Brug bollerne som sandwich, til morgenmad eller begge dele.
Vi har opskriften fra bogen: "Grønne madpakker"



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.