fbpx ✅Helbagt misomarineret blomkål | opskrifter | GastroFun.dk

Helbagt misomarineret blomkål

Helbagt misomarineret blomkål
Beskrivelse

Dejlig og lækker opskrift på et helbagt blomkål. Retten har masser af umami-smag og de asiatiske smage passer virkelig godt sammen med blomkålet.

Opskriften kan bruges som en vegetarret, forret eller tilbehør til et hovedmåltid.

Vi har opskriften fra bogen: "Nemt vegetarisk", hvor forfatteren siger følgende om opskriften:

"Helbagt blomkål er ikke bare sundt, velsmagende og dejligt nemt at lave, det er også virkeligt fint at have stående på middagsbordet – og som I nok har opdaget, er jeg svært glad for mad, der både er velsmagende og pænt. Denne version er lavet med en lækker asiatisk inspireret misomarinade, der virkelig giver det bagte blomkål et ekstra pift! Blomkålshovedet dækkes af marinaden og bages derefter i ovnen, til det begynder at bliver godt mørkt i kanten og får den lækreste nøddeagtige smag. Jeg vil normalt mene, der er nok til 4 portioner, men hvis du er lige så vild med blomkål som mig, er der nok kun til to."

Udbytte
4 Portioner
Forberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
1 time
Tid i alt
1 time, 10 minutter
Ingredienser
1 spsk Miso
1 spsk Sesamolie
  Limesaft (Saft af ½ lime)
1 spsk Soja
1 fed Hvidløg
  Chili (¼-½ tsk. stødt chili)
1⁄4 tsk Havsalt
  Peber (Fra kværn)
  Opskriftsgruppe (TOPPING)
  Sesamfrø (1-2 spsk. Ristede)
1 Forårsløg (Fintsnittet)
1⁄2 Chili (Rød. Fintsnittet)
Vejledning

Forvarm ovnen til 200 °.

Skær derefter bladene og bunden af blomkålen, så den kan stå af sig selv.

Skyl blomkålshovedet, og dup gerne overskydende vand væk med et rent viskestykke.

Pisk miso, sesamolie, lime, soja, hvidløg, chili, salt og peber sammen til en marinade, og fordel den på hele blomkålshovedet.

Brug gerne hænderne til at få det masseret godt ind.

Bag derefter blomkålen i ca. 50-60 min.; den skal være godt brun i kanten, da det er det, der virkelig giver den gode smag.

Den skal dog selvfølgelig ikke blive for mørk og begynde at brænde på, så hold øje med den.

Hvis blomkålen bliver for hurtigt mørk og stadig ikke er gennembagt, så kan du dække den til med stanniol og bage den færdig tildækket.

Server blomkålen med sesamfrø, fintsnittet forårsløg og chili.

Source

Vi har fået opskriften fra bogen: "Nemt vegetarisk"

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Nemme veje til grønnere mad
Artikel
Redaktion
Sund hverdagsmad
Artikel
Redaktion