fbpx Vi vil have laks - straks! | GastroFun.dk

Vi vil have laks - straks!

Vi vil have laks - straks!
Indholdsfortegnelse

Laks er en af de mest populære spisefisk, og det er der flere grunde til. Den er nem at fiske efter og den er rig på omega-3, og så kan den tilberedes på flere forskellige måder, der alle er rigtig smagfulde og lækre.

 

Fra hav, til åen og i luften

Laks er en anadrom fisk, hvilket vil sige at den vandrer fra havet til ferskvand for at gyde. Der lever laks på begge sider af Atlanterhavet, men når de skal gyde, vender de tilbage til det vandløb, hvor de selv er klækket. De svømmer altså via åer eller elve gennem landet, og skulle de støde på en forhindring som et vandfald, kan den springe op til tre meter op af vandet.

Laks

En laks vejer som regel op til 15 kilo, men kan i sjældne tilfælde også veje helt op til 20 kilo. Kødet har en orange farve, og da det er en ret fed fisk, indeholder den en del omega-3-fedtsyrer, som gavner blodtrykket og kredsløbet. Derudover indeholder den også en del D-vitamin, som aktiverer kroppens immunforsvar.

 

Opdrættet og vilde laks

Fordi laks er så populær en spise, er der mange, der opdrætter laks. Der er dog lidt forskel på vilde og opdrættede laks.

Mange opdrættede laks bliver fodret med tørfoder, som ikke altid indeholder fisk, hvilket gør fisken mindre fed, så den ikke indeholder lige så meget omega-3.

Økologisk opdrættede laks får dog foder, der bl.a. indeholder småfisk, og de er derfor lidt rigere på omega-3 end konventionelt opdrættede fisk.

Det er dog stadig vildlaksen, som lever af en blanding af skaldyr og andre små organismer i havet, der indeholder mest omega-3.

 

Tilberedningsmetoder

Laks kan som benævnt tilberedes på mange måder; det kan spises både til forret og hovedret, eller til frokost i en sandwich, og så kan det spises hele året rundt. Faktisk kan den være særligt fordelagtig at spise om vinteren, da den indeholder en del D-vitamin, som vi som regel får fra solen, og derfor er i underskud af om vinteren.

Laks er en meget smagfuld fisk, og derfor kan man nemt vælge lette tilberedningsmetoder så som at stege den på panden eller bage den i ovnen. Det fede kød gør sig dog også godt i sous vide eller gennem en dampning.

En generel god ting at huske når man tilbereder laks er at gourmetsalte den. Det kan du læse meget mere om her.

 

Se vores samling af lakseopskrifter her:

  • Æggepandekage med laks. Se opskriften her
  • Sous vide tilberedt laks. Se en opskrift her, her, her, her og her.
  • Pandestegt laks. Se opskrifter her og her.
  • Skindstegt laks. Se opskriften her.
  • Varmrøget laks. Se en opskrift her.
  • Laksetatar. Se en opskrift her og her.
  • Ovnstegt laks med pasta. Se en opskrift her.
  • Laksesandwich. Se en opskrift her.
  • Stjerneskud med koldrøget laks. Se opskriften her.
  • Spinattærte med laks. Se opskriften her.
  • Æbleskiver med røget laks. Se opskriften her.
Kategori
Sociale medier