Spinatroulade med laks

Spinatroulade med laks
Sidst ændret:
Fredag den 15. januar, 2021 - 08:55
Beskrivelse

Lakseroulade er en fremragende hapser til gæsterne, og med spinat bliver den bare endnu mere farvestrålende og næringsrig!

Jeg serverede den til den årlige påskefrokost for venner og bekendte, og de små runde lækkerier var mere end populære: 1-2-3, så var dét fad tomt!

- og så var de fantastisk nemme at have med at gøre, fordi de kunne laves allerede dagen i forvejen. Så var der lige lidt mere tid til at kræse om gæsterne. Snedigt!

Skal det være rigtig, rigtig nemt? Lav dem med tortillapandekager i stedet! Der findes efterhånden mange spændende smagsvarianter derude, så det er bare med at eksperimentere. Prøv f.eks. med grove tortillaer.

Sværhedsgrad
Udbytte
10 stk
Forberedelsestid
20 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
40 minutter
Ingredienser
225 g Spinat (frossen, hakket)
3 Æg (delt i blommer og hvider)
1⁄2 dl Piskefløde
1 spsk Hvedemel (valgfrit)
150 g Flødeost (naturel)
1 1⁄2 Citronsaft
1 spsk Sennep
1 bdt Purløg
100 g Røget laks (i skiver)
1 knsp Cayennepeber
  Salt og peber (efter smag)
Vejledning

Spinatbund

Start med at tø spinaten op og "vrid" den fri for den væske.

Put spinat, fløde, mel, æggeblommer, salt og peber i en foodprocessor og blend indtil konsistensen er lind og cremet.

Æggehviderne piskes stive og vendes meget forsigtigt i spinatblandingen.

Beklæd en bageplade med bagepapir og fordel blandingen herpå i en firkant på 0,5-1 centimeters tykkelse.

Tænd ovnen på 200 grader almindelig over- og undervarme.

Kom bagepladen i den nu opvarmede ovn og bag spinatbunden i 15 til 20 minutters tid - du kan også mærke efter, om bunden har sat sig ved at trykke let på den med fingrene.

Tag spinatbunden ud af ovnen og lad den afkøle helt. 

Læg et nyt stykke bagepapir på køkkenbordet.

Når spinatbunden er afkølet, lægges den på det nye bagepapir og med bunden opad, og det gamle bagepapir trækkes af.

 

Fyld

Kom flødeosten i en skål med sennep og citronsaft.

Hak peberfrugt og purløg fint og kom det i blandingen.

Tag et skærebræt og skær laksen i mindre stykker. Tilføj til blandingen og smag til med salt og peber.

Fordel blandingen på den kolde spinatbund.

Rul stramt sammen til en roulade - her kan bagepapiret være et hjælpeværktøj, lidt ligesom når man ruller sushi med en bambusmåtte ;-)

Servér straks for de sultne gæster eller stil på køl indtil servering. Lakserouladen kan snildt holde sig flere dage i køleskabet, så længe den er godt pakket ind!

Hvis den skal fryses, så skriv dig bag øret, at det kan gå udover laksens smag og at flødeosten godt kan blive lidt grynet.

Spinatroulade med laks

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier