Asiatisk lakse-pariserbøf

Pariserbøf er en god, gammel dansk frokostklassiker, der normalt består af en hakkebøf på smørstegt toastbrød med en masse forskellige toppings.
Jeg har lavet en "lidt" anderledes udgave med laks og rugbrød, og den har et lækkert asiatisk præg, blandt andet på grund af ponzuen og wasabicremen. Et rigtig spændende og friskt alternativ til den almindelige pariserbøf!
Asiatisk lakse-pariserbøf opskrift
-
Hak laksen i små stykker.
-
Rør laksestykkerne sammen med æg, havregryn, en anelse ponzu og lidt peber.
-
Form fire bøffer på størrelse med rugbrødet og steg laksebøfferne i olivenolie. De skal steges hårdt og kort for ikke at blive tørre - først på den ene side, så på den anden side, hvorefter de tages af panden.
-
Rør creme fraichen sammen med wasabipastaen og smag til med salt, peber og sukker.
-
Smør rugbrødet med wasabicremen.
-
Kom herefter fintsnittet pak choi ovenpå.
-
Læg laksebøffen ovenpå.
-
Top af med karse, kapers og finthakket rødløg.



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.