fbpx 🍌Alt du skal vide om bananer | GastroFun.dk

Alt du skal vide om bananer

Alt du skal vide om bananer
Indholdsfortegnelse

Bananer er en populær spise mange de danske hjem. De er en nem og hurtig snack, og mange børn har en banan med på madpakken. Også i voksenlivet tager vi ofte en banan med os på jobbet. 

Det er med god grund, at vi elsker bananer. De har nemlig et højt sukkerindhold, der forsyner os med hurtig energi uden at lave rav i blodsukkeret. De er derfor en ideel snack, når man er ved at "ramme muren" hen på eftermiddagen. Bananer er én af de frugter med det højeste sukkerindhold, men dertil kommer også masser af gode, mættende fibre samt vigtige vitaminer og mineraler.

I daglig tale betegner vi bananen som en frugt. Botanisk set et bananen dog bær, og det kan måske lyde lidt underligt, da bananer ikke ligefrem ligner et ordinært bær. Det, der definerer et bær, er, at det vokser fra midten af en blomst og indeholder frø.

 

Hvornår er bananer i sæson?

Bananer

Bananer stortrives i et varmt og solrigt klima, hvorfor det danske klima desværre ikke egner sig til banandyrkning. Det kan godt lade sig gøre at gro en enkelt banan eller to i vindueskarmen, så hvis du har en solrig vinduesplads, kan du jo prøve dig ad!

De bananer, du finder i supermarkedet, er dog alle importeret fra de varmere lande. Det er rigtig meget transport, der koster dyrt på CO2-budgettet, men vi må bare erkende, at bananer ikke er noget, vi danskere "kan" undvære.

De fleste af de bananer, vi importerer, kommer fra tropiske områder såsom Latinamerika, Caribien, Sydøstasien og Vestafrika. Her er de i sæson hele året rundt.

 

Hvilke sorter findes der?

Bananer

Bananer kommer i flere forskellige størrelser og former. Den, du typisk finder i supermarkedet, er af sorten, Cavendish. Dette er den mest almindelig banansort verden over. De sælges, når de er alt lige fra grønne og umodne til mørkere gule med brune pletter.

En anden populær banansort er de såkaldte Lady fingers. Som navnet antyder, er dette en meget lille banan, og de kaldes også "babybananer". Lady Fingers er sødere end Cavendish, men det er desværre ikke en banansort, du falder over i dit lokale supermarked. Har du nogensinde smagt Lady Fingers på én af dine ferier i de varme lande, ved du, hvor utroligt smagfulde og aromatiske de er, og at en banan fra et dansk supermarked på ingen måde kan stå mål med disse.

 

HvornĂĄr er en banan perfekt moden?

Der findes ingen "perfekt" modenhed for bananer, da det ene og alene handler om personlig præference og sammenhæng.

Bananer, der stadig er en anelse grønne, kan eksempelvis være en forfriskende og mættende snack, mens meget modne bananer egner sig særligt godt til desserter og bagværk.

Des grønnere bananen er, des mindre påvirkning vil den have på blodsukkeret, hvilket kan være en fordel for nogle. Efterhånden som bananen modner, vil indholdet af resistent stivelse omdannes til frugtsukker, hvilket gør bananen sødere. Kalorieindholdet er dermed det samme, uanset hvor moden bananen er, men indholdet af frugtsukker kan faktisk være ganske forskelligt.

 

Må bananer komme i køleskabet?

Det er en skrøne, at bananer ikke kan opbevares på køl. Skrællen vil med tiden bliver mørkere, men dette har ingen indflydelse på spisekvaliteten. Derimod vil bananerne holde sig friskere i længe tid, og så er en kold banan direkte fra køleskabet faktisk super lækker og særligt forfriskende.

Vil du gerne have dine bananer til at modne hurtigere, er det dog en god idé at opbevare dem på køkkenbordet. Er det modsatte tilfældet, skal du ikke holde dig tilbage med at smide dem i grøntsagsskuffen.

 

En banan efter træning

Det er ikke uden grund, vi gerne anbefales at spise en banan efter træning. Efter et hårdt træningspas skal depoterne genopfyldes, hvis ikke man vil gå helt kold.

Bananer er helt ideelle til at få kroppen tilbage på ret køl, dels fordi de primært er en kulhydratkilde (kroppens foretrukne energikilde), dels fordi de er propfyldt med kalium, der bl.a. er med til at genoprette væskebalancen i kroppen.

 

Bananer i det salte køkken

Du kan bruge bananer til mange lækre ting i køkkenet. Herhjemme er bananer mest anvendt i søde sammenhænge, men i flere andre lande er de ikke et usædvanligt element i det salte køkken - og vi skal slet ikke så langt væk fra Danmarks grænser, som man måske skulle tro.

I Sverige er man eksempelvis vilde med at komme banan og karry ovenpå pizza. Du kender måske også allerede til ristaffel, hvilket faktisk er en hollandsk opfindelse: Kylling i karry serveret med ris og et væld af forskelligt tilbehør som eksempelvis bananer, peanuts, kokosmel og rosiner. Tilbehøret kan variere meget fra familie til familie, men det er uanset hvad en utroligt lækker og hyggelig ret, som flere danskere har taget til sig.

 

Bananer i det søde køkken

Selvom bananer kan passe ganske fortrinligt ind i det salte køkken, så kommer vi ikke udenom, at den i høj grad hører hjemme i det søde køkken, i hvert fald når det er os danskere, der står i køkkenet. Vi bruger dem primært til at lave lækre desserter og sunde smoothies. Banankage og bananasplit er to gode gamle travere, men også bananpandekager er blevet helt almindelige. 

 

Opskrifter med banan

Banan pandekager

Banan pandekager


Tykke pandekager med banan og kokos

Tykke pandekager med banan og kokos


Sandwich med laks og bananchutney

Sandwich med laks og bananchutney


Banankage med chokoladestykker

Banankage med chokoladestykker


Svampet banankage

Nem og svampet banankage med chokolade


Banankage

Banankage


Banankage med oreos

Banankage med chokolade og oreos


Bananmuffins

Bananmuffins


Lagkage med chokolade og banan

Lagkage med chokolademousse og banan


Banana bread

Micki Chengs banankage


Bananbrød med chokolade

Bananbrød med chokolade


Æbleboller med banan

Æbleboller med banan


Bananroulade

Bananroulade


Molekylær banan milkshake

Molekylær banan milkshake


Ristaffel

Ristaffel


Hjemmelavet Mariekiks med banan

Hjemmelavet Mariekiks med banan


Bananis med chokolade

Bananis med chokolade


Tørrede bananer

Tørrede bananer

Kategori

Tags

Sociale medier
Læs også
Alt du skal vide om tomat
Artikel
Redaktion