Tykke pandekager med banan og kokos

Dejlige tykke bananpandekager kan både bruges ved morgenstunden eller som en lækker snack om eftermiddagen.
Vi har opskriften fra bogen: "Sund mave – low FODMAP diet", hvor forfatterne Camilla Thrysøe og Mia Schomacker siger følgende om den:
"Din tallerken behøver ikke kun at være fyldt med korn og kerner. Du kan nemlig også lave de lækreste tykke pandekager, der nok mest af alt vil kunne indgå som et sundt alternativ til det søde eftermiddagsindslag eller pryde dit brunchbord en weekendmorgen. Lav gerne en god stak, når du er i gang – så er der også nok til et hurtigt morgenmåltid."
Mos de modne bananer i en skål, og kom herefter æg, mel, bagepulver, kokosmel, fedtstof eller olie og mælk i.
Pisk dejen jævn – brug gerne en håndmikser til at få den rette konsistens.
Find en mindre stegepande frem. Varm panden op til den er jævnt varm.
Fordel 1 dl af den tykke dej på panden – du behøver ikke at komme fedtstof på panden.
Dejen skal ikke helt ud til kanten.
Pandekagerne bages på begge sider ved middel varme i et par minutter.
TIP: Er spelt testet og tåles, kan majsmel og rismel erstattes med 3 dl sigtet speltmel.
Hvis du gerne vil have flere fibre i dine pandekager, kan du med fordel tilsætte 1 spsk. fiberHUSK samt 1 dl mælk.
Vi har fået opskriften fra bogen: "Sund mave – low FODMAP diet"



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.