ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Banan pandekager

ANETTE SøSTRøM ASMUSSEN | 22. december 2018
Hurtige og lækre pandekager uden sukker

Pandekager er noget, alle elsker! Men hvorfor er vi egentlig så pjattede med de papirstynde, pandestegte banditter?

Jeg har muligvis et kvalificeret bud!

  • De er både søde og salte: Sødt og salt er to ting, der passer HELT FORRYGENDE godt sammen (det er derfor de søde, sprøde cornflakestoppe er så geniale). Pandekager bliver typisk stegt i en god mængde smør, hvilket giver dem en nøddeagtig og let salt smag. Når vi så kommer vaniljeis eller sukker og syltetøj ovenpå de lune pandekager, så sker der ting og sager!
  • De er både kolde og varme: Ja, vi mennesker har åbenbart ét eller andet med modsætninger der mødes, for lune pandekager med kold vaniljeis er noget, der nærmest får englene til at synge i vellyst.
  • De er nemme at variere: Om de skal spises til morgen, middag, aften eller dessert, så er det fyldet, der gør den allerstørste forskel. Til aften kan de eksempelvis fyldes med et lækkert kødfyld og drysses med revet ost, efterfulgt af en hurtig tur i ovnen, så osten smelter. Mums!
  • De kan også være sunde: Det er virkelig nemt at lave pandekager, der også kan berolige selv de mest sundhedsfikserede mennesker. De kan for eksempel laves uden sukker, med grahamsmel, med blomkålsris, med havregryn, med æble – de kan også laves veganske. Og så er lækre bananpandekager selvfølgelig ej heller at forglemme!

Den internationale pandekagedag

Enhver undskyldning for at spise pandekager er i dén grad velkommen, og hvert år i februar er der specielt én dag, hvor det nærmest er helt obligatorisk at spise pandekager! Tirsdagen efter Fastelavn er nemlig den årlige, internationale pandekagedag, og det er ikke engang én eller anden nymodens opfindelse, næ nej, det er faktisk en virkelig gammel, kristen tradition.

I gamle dage kaldte man det bare “Hvid tirsdag”. Herefter startede den 40 dage lange faste nemlig, og under fasten var det ikke tilladt at spise “hvide ingredienser”, det vil sige æg, mel, mælk og sukker. For at få tømt ud i køkkenskabene indførte man så mærkedagen “Hvid tirsdag”, hvor de hvide ingredienser blevet lavet til skønne pandekager.

I dag er mærkedagen knap så kendt herhjemme – det er mest i de engelsktalende lande, at dagen virkelig bliver praktiseret. Lad os lige få ændret på det!

Pandekager til aftensmad

Vi har allesammen minimum én ret, vi nærmest kan bikse sammen i blinde og som vi laver, når vi ikke lige kan finde på andet. For rigtig mange danskere er det garanteret lasagne eller spaghetti kødsovs. For mig er det pandekager. Ja, den er altså god nok! Og derfor er det hjemme hos os helt almindeligt, at der i hvert fald én gang om måneden er pandekager på aftenmenuen. I kan nok forestille jer, hvor populær jeg er på hjemmefronten lige den aften, he he. Mom of the year, jeg ved det 😉

Sundere pandekager

Jo oftere man er forfalden til at spise pandekager, jo vigtigere er det måske også, at man skærer lidt ned på sukkeret. Ved at udskifte sukkeret med en moden banan får du ikke alene sødme, du får også den spændende, eksotiske smag fra bananerne! Og det er altså bare lækkert.

Vores datter har været fan af denne opskrift siden hun var bare 6 – 8 måneder gammel, og bananpandekager er generelt helt perfekt, når der skal laves pandekager til familiens mindste – så kan man nemlig undlade sukkeret.

De er også en virkelig god løsning, når du selv gerne vil synde lidt, uden at det bliver alt for usundt.

I denne opskrift er der hverken sukker eller salt, men hvis du ikke laver pandekagerne til småbørn, kan du med fordel vælge at tilsætte en knivspids salt til dejen.

Bananpandekager er geniale at have med på farten og i madpakken – det er en sund og lækker selvforkælelse, når den lille sult melder sig! De kan dog også sagtens spises med friske bær, is og lidt syndig sirup, eller hvad du ellers ville servere til almindelige pandekager.


Hvis du ønsker ny inspiration i dagligdagen, så prøv en måltidskasse fra vores sponsor Hello Fresh. Få 1199 kr. i rabat på de første 5 måltidskasser ved at trykke på dette link eller bruge rabatkoden: “gastrofun1199”:

 

Banan pandekager opskrift


Antal: 10 Stk

Banan pandekager

Hurtige og lækre pandekager uden sukker
4.16 fra 13 stemmer
Udskriv Pin Del på Facebook
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen
Ret: Bagning, Brunch, Morgenmad
Køkken: Dansk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!

Grej

Ingredienser

  • 1 stk. Banan Meget moden
  • 1 stk. Æg
  • 1 deciliter Mælk Er det til små børn så modermælk el. erstatning
  • 0.25 stk. Vanilje stang Korn - kan undlades
  • 10 gram Smør Til stegning
  • 1.5 deciliter Hvedemel

Sådan gør du

  • Kom bananen i en skål og mos den godt med en gaffel.
  • Kom æg, mælk og vaniljekorn med i skålen og rør det sammen med den moste banan.
  • Rør herefter melet i lidt ad gangen, så der ikke dannes melklumper i dejen.
  • Varm en pande op til middelvarme og smelt lidt smør til stegningen.
  • Kom cirka en ½ deciliter pandekagedej på den varme pande og lad det stege i cirka 1 - 2 minutter på hver side.
  • Et godt pejlemærke er, at pandekagen er klar til at blive vendt, når der begynder at komme bobler i dejen.
  • Forsæt indtil der ikke er mere dej, og hold de færdigbagte pandekager lune på en tallerken med et viskestykke.
  • Bananpandekager er allerlækrest, når de stadig er lune, men lad dem gerne køle lidt af, inden de serveres for de mindste.

Om forfatteren


Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.

Hvorfor skal bananerne være modne/overmodne?

Jo mere moden en frugt er, desto sødere er den – og blødere. Så der er faktisk to gode grunde til at bruge modne eller overmodne bananer i kager. En overmoden banan giver en dybere sødme til kagen, og den er nemmere at mase ud og blande i dejen. 

Hvorfor skal bananerne være modne/overmodne?

Jo mere moden en frugt er, desto sødere er den – og blødere. Så der er faktisk to gode grunde til at bruge modne eller overmodne bananer i kager. En overmoden banan giver en dybere sødme til kagen, og den er nemmere at mase ud og blande i dejen.

 

Kan man lave bananpandekager dagen inden og opvarme dem på dagen?

Man kan sagtens lave bananpandekagerne dagen inden man skal bruge dem. Man skal bare huske at opbevare dem i køleskabet i lufttæt emballage. Skal man bruge dem varme dagen efter man har lavet dem, kan man gøre det på forskellige måder. Hvis man bruger en mikrobølgeovn, kan man lægger 4 på en tallerken og så give dem 20 sek. Hvis man heller vil opvarme dem i en ovnen, kan man sprede dem ud på en bageplade, dæk dem til med staniol (det forhindrer dem i at tørre ud under opvarmning) og så give dem 10 min. ved 180 grader.

 

Hvad kan man bruge som toppings til bananpandekager?

Det er stort set kun ens egen fantasi der sætter grænser. Hvis man rigtig skal forkæle sig selv, kan man putte is eller sirup ovenpå. Hvis man derimod gerne vil holde den sunde linje, kan man komme frisk bær og frugter ovenpå. Derudover er nødder, skyr eller yougurt og smeltet mørk chokolade ovenpå også noget vi kan anbefale.

 

Hvor længe kan bananpandekager holde sig?

Bananpandekager kan typisk holde sig i et par dag i køleskabet. Det er en fordel, hvis man opbevarer dem i lufttæt emballage, da de ellers godt kan tørre ud.

 

Kan man fryse bananpandekager ned?

Man kan godt putte bananpandekagerne i fryseren, men de bør dog ikke ligger der længere end 2 måneder, da de ellers bliver “kedelige” at spise. Man kan med fordel lægge mellemlægspapir i mellem pandekagerne, når man fryser dem ned. På den måde kan man tø dem op én ad gangen.

 

Kan man lave bananpandekager uden æg og mælk?

Det er muligt at lave veganske pandekager, hvor man kan skifte mælken ud med plantemælk, og æg ud med aquafaba. Aquafaba er den væske som kikærter ligger i, som har nogen af de samme egenskaber som æg.

 

Kan man lave bananpandekager uden brug af mel?

Hvis man lider af glutenallergi, er det muligt at lave bananpandekager uden brug af mel. Her kan man i stedet for bruge havregryn, som fra naturens side ikke indeholder gluten. For en sikkerhed skal bør man altid købe glutenfri havre, så man er helt sikker. Hvis man bruger havregryn i stedet for mel, er det vigtigt at man stadig opnår den samme konsistens på dejen.

 

Kan man spise bananpandekager hvis man har tendens til hård mave?

Hvis ens barn eller man selv har tendens til hård mave, bør man så vidt muligt undgå at spise bananer på nogen måde. I stedet kan man erstatte bananerne i pandekagedejen, med æbler eller pære som er tilpas søde. Det giver meget den samme sødme til pandekagerne.