fbpx ✅Ristaffel | opskrifter | GastroFun.dk

Ristaffel

Ristaffel
Beskrivelse

Ristaffel med kalkun i KARRYsauce, ÆRTER, VALNØDDER, frugt og kokos.

Ristaffel er indbegrebet af hygge og selvom det ikke er lige så populært som tilbage i 90'erne, så går du aldrig galt i byen med denne ret.

Vi har opskriften fra bogen: "Den anti-inflammatoriske kogebog", hvor forfatteren Anne Larsen siger følgende om opskriften:

"Denne ret er en rigtig fødselsdagsret. Alle kan lide det meste, og den er hyggelig og nem at lave. Og god at være flere om at lave."

Udbytte
6 Portioner
Forberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
40 minutter
Tid i alt
50 minutter
Ingredienser
3 dl Røde ris
1 spsk Frisk ingefær (Revet)
1 spsk Gurkemeje (Revet. Alternativt 2 tsk. tørret.)
2 spsk Karry
4 dl Bouillon (Kyllinge/grøntsagsbouillon eller fond. Eller brug en økologisk terning.)
  Peber (Fra kværn)
  Opskriftsgruppe (TILBEHØR:)
300 g Ærter (Ekstrafine. Fra frost)
1 spsk Rapsolie (Koldpresset)
3 skv Ananas (Frisk)
1 dl Rosiner
2 dl Valnødder (Kernerne)
Vejledning

1) Skyl risene og kog dem efter emballagens anvisning.

De fleste røde ris koges i 35 minutter, hvorefter de skal fra varmen og stå med låg i 5 minutter.

Og 3 deciliter ris vil oftest skulle koge i 7 1⁄2 deciliter vand med 3 teskefulde salt.

2) Pil skalotteløg og skær i fine tern.

Riv ingefær og gurkemeje.

3) Tag et nyt skærebræt, der bruges til fjerkræ.

Skær kalkunbrystet i tern.

4) Varm olivenolien op i en gryde, steg løgene bløde og blanke, kom ingefær, gurkemeje og karry ved.

Vend godt. Kom kødet ved, vend godt og spæd med lidt af bouillonen.

Kom kokosmælk og piskefløde ved og lad det simre i 15 minutter.

5) Gør imens tilbehøret klar.

Ærterne kommes i en gryde med 2 teskefulde salt og 1 spiseskefuld rapsolie.

Kog vand op i en elkedel og hæld det over.

Bring gryden i kog, og når den koger, tages den fra varmen.

Lige inden retten anrettes, drænes ærterne i en si.

6) Ananas og mango skæres i tern.

Skær ‘kinderne’ af mangoen og snit nu tern i kødet.

Vend ‘vrangen’ ud og skær nu fine tern fri.

7) Banan skæres i skiver.

Valnødder ristes let på en tør pande og hakkes groft.

Alt tilbehør anrettes i små skåle.

8) Smag karrysaucen til med salt og peber.

Anret ris i en større skål, kød og karrysauce i en anden, og alle de små ting ledsager ris og kalkun på bordet.

Source

Den anti-inflammatoriske kogebog

Den anti-inflammatoriske kogebog, 299,95 kr., 272 sider, udgivet af Muusmann Forlag. 


Som læser hos GastroFun får du en eksklusiv rabat på bogen "Den anti-inflammatoriske kogebog", hvorfra denne opskrift stammer:

Brug rabatkoden: gastrofun - så får du 20 % i rabat ved køb af bogen som du kan finde ved at følge dette link.


Fotograf: Rigetta Klint

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Mormormad
Artikel
Redaktion