fbpx 5 ting, du aldrig skal købe mere | GastroFun.dk

5 ting, du aldrig skal købe mere

5 ting, du aldrig skal købe mere
Indholdsfortegnelse

Der skal råvarer til, før man kan lave mad. Nogle råvarer kan bruges til næsten alle retter, andre er noget mere specialiseret.

Nogle råvarer bliver du nødt til at købe, men andre kan du sagtens lave selv. Her kigger vi nærmere på de varer, du aldrig behøver at købe igen, da du sagtens kan lave dem selv.

 

1) Bearnaise essens

Bearnaise essens

Der er rimelig bred enighed om, at en hjemmelavet bearnaise sovs smager bedre end en pulversovs, men alligevel har de fleste en tendens til at købe bearnaiseessensen, selvom denne også er nem at lave selv.

Du skal ikke bruge andet end hvidvinseddikke, hvidvin (eller vand), frisk estragon, skalotteløg og lidt salt, og resultatet kan fryses ned, fx i isterningeposer eller -bakker, så du altid har en bearnaiseterning klar, når du skal lave din sovs.

Læs f.eks. en opskrift på bearnaise-essens her og hvis du vil vide mere omkring Sauce Bearnaise generelt, så læs med her.

 

2) Syltede agurker og rødbeder

Syltede agurker

Hvis du er typen, der næsten altid har syltevare i dit køleskab, er der ingen grund til, at du ikke skulle lave det selv; ingredienserne er få og det endelige resultat har langt mere smag end glassene fra supermarkedet.

Når du sylter skal du lave en lage, der grundlæggende består af eddike, vand og sukker, og derefter kan der tilføjes krydderier, der er med til at give dine syltede råvarer mere smag.

Vi har bl.a. en opskrift på syltede agurker her samt en opskrift på syltede rødbeder her. Læs meget mere om syltning her.

 

3) Marmelade/syltetøj

Blommesyltetøj

Vi bliver i sylteverdenen lidt, for også det søde syltetøj er nemt at lave selv. Vi har en lækker opskrift på blommesyltetøj, men hvis du har en have med andre bær eller frugter, kan de lige så nemt syltes til en lækker marmelade.

Vi har bl.a. en opskrift på blommesyltetøj her og hindbærmarmelade her.

 

4) Bacon

Tørsaltet bacon

Bacon er endnu en ting, der er nem at lave selv. Det kræver godt nok lidt tid og forberedelse, men resultatet er en mere fast, kødfuld bacon med fyldig smag, som er alt tiden værd.

Desuden er hjemmelavet bacon lavet ved at trække væske ud af kødet, når det bliver saltet, så det sprutter også mindre, når det bliver stegt.

Vi har bl.a. en opskrift på tørsaltet bacon her. Læs meget mere omkring bacon her

 

5) Suppe

Suppe

En af de mest klassiske supper i det danske køkken er nok hønsekødssuppe med kød- og melboller, og derfor dukker den også op i flere frosne varianter i supermarkedet.

Men hvis du vil have den helt rigtige fyldige smag, får du mere ud af selv at koge kylling og grøntsager, så smagen fra alle ingredienserne rigtigt bliver kogt ind i suppen.

Desuden kommer du til at have en masse hønsekød til overs, som du efterfølgende kan bruge til fx tarteletter eller tærte.

Læs f. eks. en opskrift på hønsekødssuppe her. Læs meget mere om supper her

Kategori
Sociale medier