Jordbær hindbær marmelade

Vores bud på en lækker jordbær hindbær marmelade, der passer perfekt til et morgenbord eller en brunch.
Opskriften er lige til at gå til og tager ikke særlig lang tid at lave.
Vi har brugt friske jordbær og hindbær til denne opskrift. De kan sagtens erstattes af frosne bær. Så skal du bare sørge for at de er optøet.
Lad enten marmeladen koge i lidt længere tid eller brug en smule mere melatin, da de indeholder lidt mere væske - hvilket kan gøre marmeladen lidt tyndere.
Skyl jordbær og hindbær og skær dem i mindre stykker.
Kom dem i en gryde og kog dem møre. Det tager 5-7 minutter.
Tilsæt sukker under omrøring og lad det koge i et par minutter.
Skum gryden af for urenheder.
Tilsæt melatin og lad det koge i et par minutter mere under omrøring.
Skum gryden af igen.
Skyl dine sylte-/marmeladeglas i atamon og hæld marmeladen på.
Luk straks og marmeladen er færdig.
Sukkeret i marmeladen er konserverende, så marmeladen bør kunne holde sig lige så lang tid som dem du køber i supermarkedet.



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.