Pulled pork sous vide

Pulled pork sous vide
Beskrivelse

Vi giver dig en opskrift på den legendariske ret Pulled Pork. Kødet er tilberedt sous vide og udskåret fra den den spanske luksusgris Iberico, der også er kendt som sortfodsgris.  

Er du mere til at tilberede din pulled pork i ovn, så har vi en opskrift her
Hvis du ønsker at lave den på grillen, så har vi en opskrift her.

Udbytte
8 Portioner
Foreberedelsestid
8 timer
Tilberedelsestid
24 timer, 45 minutter
Tid i alt
32 timer, 45 minutter
Ingredienser
2 l Vand
100 g Salt
50 g Sukker
2 kg Nakkefilet (Kan sagtens være en nakkekam)
4 spsk Brun farin
2 spsk Paprika
1 spsk Groft salt
1 tsk Peber
1 tsk Aromat
1 tsk Løgpulver
Vejledning

Grundtanken ved at lave pulled pork af nakkekam eller nakkefilet er at smeltet al fedtet i de fede udskæringer og få det smagsfulde kød gjort mørt.

Det gøres ved at sprænge kødet ved at lægge det i en salt/sukkerlage for derefter at langtidstilberede den. Den proces gør at fedtet langsomt smeltes og du står tilbage med et mørt og dejligt stykke kød, der kan trevles med 2 gafler. Deraf navnet "Pulled Pork" - svinekød der er trukket fra hinanden.

I den her opskrift er kødet tilberedt sous vide, men det kan sagtens tilberedes i ovnen eller på grillen. Vi har en opskrift på pulled pork i ovn her.

 

Salt/sukkerlage

Bring vandet i kog og tilføj salt, sukker, peberkorn og laurbærblade. 

Når sukkeret er opløst, er salt/sukkerlagen klar.

VI hælder det typisk i en stor zip-lock pose og sætter posen i et fad/bøtte, så det ikke vælter.

Kom lagen i køleskabet og når den er afkølet, lægges nakkefileten i posen og lad det stå i minimum 8 timer, men gerne op til 12-14 timer.

Vi laver typisk lagen i forbindelse med et aftensmåltid og sætter den i køleskabet. Lagen er typisk kold nok omkring sengetid, hvor kødet så lægges i den og trækker natten over.

 

Dry rub

Bland alle ingredienserne sammen i en skål.

Brug en gaffel eller et piskeris til at blande dem sammen med.

Da farinen kan være lidt fugtig, er vigtigt at få det hele jævn fordelt.

Pulled Pork sous vide

 

Pulled pork sous vide

Sæt 1/3 af din rub til side, det skal først bruges dagen efter.

Pulled Pork sous vide

Brug 2/3 af din rub til at marinere dit kød med. Gnub det godt rundt ind i kødet, hele vejen rundt, med fingerene.

​​Pulled Pork sous vide

Pak kødet ind i en vakuumpose og vakuumpak den.

Tilbered kødet i sous vide/vandbad i 24 timer ved 73 grader. 

Efter de 24 timer tages kødet ud af posen og væsken hældes på en kande for sig. Der er ret meget væske, men det gør ikke noget. Det der er tilovers kan du f.eks. koge ind til en barbecue sauce.

Dub kødet tørt med et viskestykke/køkkenrulle og læg kødet på et ildfast fad.

Pulled Pork sous vide

Masser resten af din dry rub ind i kødet og tilbered det i 30-45 minutter i vonen (eller en grill) på 200 grader varmluft.

Kødets skal/bark må gerne blive sort, det giver kun en lækker smag til retten.

Tag kødet ud af ovnen.

Pulled Pork sous vide

Brug to gafler til at trevle kødet med.

Pulled Pork sous vide

Pulled Pork sous vide

Når al kødet er trevlet skal du hælde en smule af saften fra vakuumposen i fadet og rør godt rundt i det hele.

Server f.eks. retten med en brioche burgerbolle/almindelig burgerbolle, med mayo, barbecue sauce og coleslaw

Velbekomme.

Source

Vil du selv i gang med sous vide?

•    Vi har følgende 2 guides, der kan hjælpe dig til at finde den rigtige sous vide stav eller sous vide maskine/kar.
•    Læs flere artikler/opskrifter omkring sous vide her.
•    Hvis du leder efter vakuumpakkere eller kombiovne med sous vide funktion, så kan du f.eks. besøge SousVide.dk, Imerco.dk, Skousen.dk, KitchenOne.dk eller KitchenTime.dk.


Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier