fbpx 🥙Pita med pulled pork🐷🍴 | opskrifter | GastroFun.dk

Pita med pulled pork

Pita med pulled pork
Beskrivelse

Pulled pork i pitabrød. Vi elsker pulled pork hjemme hos os og laver det altid i store portioner, da som det altid er med simre-retter, så kræver det ikke særlig meget mere arbejde at lave 2 nakkekamstege frem for 1.

Men store portioner giver også mange rester og derfor skal man være lidt kreativ for ikke "bare" altid at skulle spise en Pulled Pork burger

Derfor spiser vi det i gryderetter og får det i alt fra fladbrød, sandwichbrød og her er mit bud på pitabrød med pulled pork. Jeg kan godt afsløre at det ikke blev sidste gang at jeg laver det.

Udbytte
2 Portioner
Foreberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
10 minutter
Tid i alt
40 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Pulled Pork)
300 g Pulled Pork (Tilberedt)
  Olie (Til stegningen)
  Barbecue sauce (Jeg plejer at bruge Sweet Baby Ray's Barbecue Sauces )
  Mayonnaise (Jeg plejer at bruge Miracle Whip)
4 pitabrød (Hjemmebagte/færdigkøbte - du bestemmer selv.)
  Opskriftsgruppe (Coleslaw)
1 Gulerod (Stor)
1⁄3 Spidskål (Stor)
1 tsk Sennep
1 tsk Hvidvin
1 tsk Citronsaft
  Salt (Fra kværn)
  Peber (Fra kværn)
1 knsp Sukker
Vejledning

Coleslaw

Det her er en hurtig udgave og en lille portion coleslaw. Normalt laver jeg større portioner, så jeg har til flere dage, men her var det en travl hverdag hvor der "kun" skulle være nok til 2 personer.

Jeg foretrækker at rive min gulerod og kål. Jeg river guleroden på den grove del af rivejernet og placerer den i et viskestykke. Jeg ønsker ikke at få gulerodens væske med, så jeg vrider viskestykket hårdt et par gange, så jeg kommer af med det meste væske. 

Herefter rives kålen. Generelt synes jeg at der skal være 2/3 kål og 1/3 gulerod i min coleslaw (sådan cirka).

Find en lille skål frem og bland alle de andre ingredienser sammen og smag på din dressing. Hvis den mangler lidt, så er det med stor sandsynlighed lidt mere salt, peber eller sukker der skal i.

Når du er tilfreds med dressingen, så kom de revne gulerods- og kålstykker i blandingen.

Lad den trække i 20-30 minutter og så er den klar til servering.

 

Pulled Pork rester

Jeg pakker altid vores pulled pork i poser a' cirka 300 gram og kommer dem i fryseren. De tages ud af fryseren og placeres i køleskabet, så når jeg kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen, så kan de tages ud af køleskabet.

Kødet er tilberedt, så det skal bare have lidt varme og jeg kan godt lide at give det lidt stegeskorpe også.

Panden op på fuld knald og tilsæt olien. Når den er varm kommes kødet på sammen med 1-2 spsk. barbecuesauce - det er med til at karamellisere det en smule.

Giv det 2-3 minutter på hver side og det er klar til servering.

 

Servering

Jeg har ofte hjemmebagt brød i fryseren til en travl hverdag, så jeg brugte brød fra den her opskrift. 

De blev blot lunet på brødristeren på optøningsfunktionen i 4-5 minutter på hver side.

Skær brødet op og kom mayo og barbecuesauce på hver side og tilsæt 1 spsk. pulled pork og 1 spsk. coleslaw og gentag indtil den er fyldt op.

Pita med pulled pork

Noter

Hvis du vil lave din egen barbecue sauce, så har vi en opskrift her.

Kategori

Mad

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Pulled Pork Burger
Opskrift
Per Asmussen
Hjemmelavet fastfood
Artikel
Redaktion