fbpx ✅Spis råvarer i sæsonen | GastroFun.dk

Spis råvarer i sæsonen

Spis råvarer i sæsonen
Indholdsfortegnelse

Der er ikke noget så frisk og lækkert som grøntsager, der lige er blevet høstet. Det er jo langt fra alle, der har mulighed for at hente dem i egen have eller drivhus, men så kan vi heldigvis købe os til dem. De bedste grøntsager er dem, der er helt friske, og derfor bør du tilpasse din madlavning efter, hvilke grøntsager der er i sæsonen.

Lad dig gerne inspirere til at supplere din madlavning med frisk grønt året rundt. Vælg det, der er i sæson for sundhedens og bæredygtighedens skyld.

 

Lad sæsonen inspirere din madlavning

Hver årstid har sin charme - og sine retter, der er afstemt efter sæsonen. 

I den kolde tid er det skønt med dejlige nærende simreretter og supper. Fyldt med årstidens grøntsager. Når efteråret sætter ind, trækker vi indenfor og sætter stor pris på alt det, som årstidens råvarer byder på. Det kan være sådan noget som æbler, hyldebær, diverse kåltyper, nødder og brombær. 

I juletiden kan du diske op med småkager, bagte æbler med kanelsukker og lidt tungere mad. Forårets første friske salat smager himmelsk – ligesom de nyopgravede kartofler og asparges, der kan nydes i forsommeren. 

Når sommeren er på sit højeste, er der en mangfoldighed af friske bær og grøntsager, som kan supplere de mange måltider, der kan tilberedes på grillen og nydes udenfor på terrassen eller altanen.

Vi er jo så heldige at have fire nogenlunde lige lange årstider. Alle fire årstider har noget helt særligt at byde på både vejrmæssigt og råvaremæssigt. Det kan du med fordel benytte dig af.

 

Friskhed og bæredygtighed

Nyhøstet frugt og grønt smager bedst. Desuden bør de naturligvis være økologiske og danske. Det øger både smagen og bæredygtigheden markant.

Før i tiden havde man ikke mulighed for at spise jordbær året rundt, da var årstidens lokale råvarer dem, man brugte. Det giver stadig god mening at gå efter det. Det vil sige, at vi i efteråret og om vinteren spiser en tungere og mere kødrig kost, og sommer og forår foretrækker de fleste noget lettere mad. Vi har brug for mere næring, når det er koldt. Så også i forhold til naturens gang, giver det god mening at variere kosten alt efter, hvilken årstid det er.

Du bør så vidt muligt handle lokalt, så fødevarerne ikke er blevet transporteret særlig langt. Så kan du som forbruger sikre dig, at varerne er så friske som muligt. Lokale, friske råvarer har mere smag, de er billigere og så er de perfekt afstemt efter sæsonen. Det er både fornuftigt, sundt og bæredygtigt.

 

Inspiration til råvarer i sæson

Vi elsker at inspirere og hver måned udgiver vi en ny artikel med masser af opskrifter og inspiration til månedens råvarer:

 

Hvad skal man spise i juli måned?

Majs

Læs hele artiklen med masser af opskrifter her.


Hvad skal man spise i august måned?

Fennikel

Læs hele artiklen med masser af opskrifter her.


Hvad skal man spise i september måned?

Hvad skal man spise i september

Læs hele artiklen med masser af opskrifter her.

Kategori
Sociale medier
Læs også