fbpx 🥣🥬Grønlangkål | opskrifter | GastroFun.dk

Grønlangkål

Grønlangkål
Sidst ændret:
Mandag den 2. marts, 2020 - 10:30
Beskrivelse

En rigtig mormor-klassiker!

Grønlangkål er for mange af os noget, vi primært spiser i julemåneden (eller nytårsaften, hvis man som jeg er rigtig "sønderjye"), men du rammer bestemt ikke ved siden af ved at servere det på andre tidspunkter af året eller til andre højtider, for eksempel påskefrokosten!

Grønlangkål

Generelt er det virkelig lækker hele vinteren lang, når grønkålen er i sæson.

Du kan lade grønlangkål "stå alene" som et tilbehør til eksempelvis kogt hamburgerryg (eller sous vide-tilberedt hamburgerryg) og medisteren, eller du kan spise den som en sovs ovenpå for eksempel kartofler.

Grønlangkål

Selvom jeg er sønderjyde, så er denne opskrift ikke den sønderjyske udgave, hvor man tilføjer moste kartofler til grønlangkålen. Dette er i stedet den mere klassiske udgave.

 

Grønlangkål opskrift

Sværhedsgrad
Udbytte
2 personer
Forberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
10 minutter
Tid i alt
25 minutter
Ingredienser
500 g Grønkål (frisk)
  Vand (til kogning)
2 spsk Smør (eller andefedt)
2 spsk Hvedemel
1 dl fond (eller bouillon / kogevand)
2 dl Mælk
  Sukker
Vejledning
  1. Start med at skylle og fjerne de groveste af ribberne på grønkålen.

  2. Bring en gryde letsaltet vand i kog og tilsæt grønkålen. Lad grønkålen koge i 10 minutter.

  3. Tag grønkålen op af kogevandet og læg det over i en si. Kogevandet fra grønkålen kasserer du blot.

  4. Pres grønkålen ned i sien, så vandet løber fra.

  5. Hak grønkålen fint på skærebrættet.

  6. Smelt smørret / andefedtet i en gryde og tilsæt hvedemelet under piskning, så der dannes en melbolle.

  7. Tilsæt herefter din fond / bouillon / kogevandet fra hamburgerryggen og rør det ud til en ensartet masse.

  8. Tilsæt mælken under piskning.

  9. Bring det i kog og tilsæt grønkålen. Lad det varme igennem i 5 minutter

  10. Smag din grønlangkål til med friskkværnet salt og peber samt sukker.

Noter

Hvis du bruger grønkål fra frost, lægger du den bare i den opbagte sovs, mens den stadig er frossen. Lad den frosne grønkål tø op i sovsen under låg, mens du rører i det indimellem.

Læs også
Hamburgerryg med grønlangkål
Opskrift
Mikkel Fuglsbjerg
Mormormad
Artikel
Redaktion
Hamburgerryg
Opskrift
Per Asmussen
Godt nytårsmad
Artikel
Redaktion
Sous vide hamburgerryg
Opskrift
Per Asmussen
Julefrokosten
Artikel
Redaktion
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier