fbpx Spaghetti alla Carbonara 🍝 | GastroFun.dk

Spaghetti alla Carbonara

Spaghetti alla Carbonara
Indholdsfortegnelse

Historie

De fleste kender den italienske pastaret ”Spaghetti alla Carbonara”. Opskriften er simpel, og ingredienserne er grundlæggende set spaghetti samt en smule kogevand fra denne, bacon, æg og peber. Den sprødstegte bacon blandes med den kogte spaghetti, og en sauce af æggeblommer, kogevand fra spaghettien samt salt og peber hældes over. Varmen fra spaghetti og kogevand vil få æggeblommerne til at koagulere (stivne) let, og resultatet bliver derved en cremet sauce.

 

Traditionel spagetti carbonara

Carbonara

Se opskriften her.


Pasta Carbonara

Pasta Carbonara

Se opskriften her.

 

Retten hører til blandt de mest kendte af alle pastaretter, og den har da også gået sin sejrsgang over det meste af verden. Det betyder naturligvis også, at der i dag findes mange forskellige variationer over retten, hvoraf nogle er mere autentiske end andre.  

Den har sin oprindelse i Italien, og navnet betyder ”kulsvierens spaghetti”. Hvorfra den har fået det noget særprægede navn vides ikke med sikkerhed, men der er flere teorier. Én af disse går på, at retten oprindeligt blev tilberedt over glødende kul, og at den altså er navngivet efter metoden, den blev tilberedt. En anden teori er, at rettens rigelige mængder af sort friskkværnet peber ligner kulstøv, og at den derfor hedder, som den gør. 

Retten er perfekt til travle børnefamilier eller andre med begrænset tid til madlavningen. Fra du starter, og til maden er på bordet, går der maksimalt 25 minutter, og så er retten ovenikøbet billig at lave af ingredienser, vi ofte har på lager i forvejen.  

Oprindeligt bestod retten af de førnævnte få ingredienser, men i takt med dens udbredelse, er der kommet flere forskellige opskrifter og ingredienser til. Her er eksempler på ingredienser, som har fundet vej til den oprindelige opskrift:

 

Løg og hvidløg:

Nogle steger finthakket løg og hvidløg med, når de steger bacon til carbonara. Dette kan da også give retten en rigtig god smag, men sørg i så fald for at stege løgene efter du har taget din bacon af panden. Dels kan du så anvende det afsmeltede baconfedt til løgene (giver en fantastisk god smag) og dels risikerer du ikke, at løgene branker, som de ellers nemt kan gøre ved den højere temperatur, bacon skal steges ved. for a i deres carbonara, mens andre erstatter bacon eller pancetta med kogt skinke.  

Her har vi eksempler pĂĄ sĂĄdanne opskrifter:

 

Spaghetti Carbonara

Carbonara

Se opskriften her.


Carbonara

Carbonara

Se opskriften her.

 

Piskefløde:

En anden udbredt carbonara-variation er at tilsætte piskefløde.

Fløden piskes sammen med æggene og bidrager dermed til at gøre saucen ekstra cremet.

 

Carbonara med røget bacon

Carbonara

Se opskriften her.


Spaghetti carbonara med fløde 50 %

Spaghetti carbonara

Se opskriften her.

 

Retten kan dog, efter vores mening, hurtigt blive for tung og fed hvis den tilberedes med piskefløde. Tricket til at få den lækre, cremede sauce er, at æggene ikke må opvarmes, så de begynder at koagulere (stivne) og bliver til en grynet masse lidt a la røræg. Æggemassen skal blot røres i den varme pasta, tilsat lidt kogevand, efter at denne er taget af varmen. På denne måde vil du få en cremet og lækker sauce også uden brug af piskefløde.
Tip: Er du skeptisk over for at spise rå æg, der ikke er 100% varmebehandlede, kan du blot erstatte dem med pasteuriserede æg.

 

Bacon og skinke:

Oprindeligt laves spaghetti alla Carbonara med pancetta, som er en italiensk udgave af bacon, som ikke er røget. Pancetta er efterhånden blevet noget, man kan købe i mange supermarkeder, men indtil for få år siden var produktet næsten ukendt herhjemme. Mange erstatter stadig pancetta med bacon, når de støder på det i en opskrift, sikkert fordi, de ikke er vant til at bruge det. Det kan man da også sagtens, men prøv alligevel at købe et stykke pancetta næste gang, du støder på det i en opskrift – resultatet bliver altså bare tættere på den oprindelige opskrift. Nogle vælger helt at undlade både bacon og pancetta og i stedet lave deres carbonara med kogt og røget skinke. Retten bliver på denne måde mere mager, men det er langtfra det samme som den ægte vare!

Penne Carbonara

Penne carbonara

Se opskriften her.

 

Kødfri spaghetti carbonara

Har du glutenallergi eller ønsker en sundere eller kødfri udgave af din spaghetti carbonara, så har vi denne opskrift:

Pasta carbonara

Se opskriften her.

Har du fået lyst til at sætte denne nemme og velsmagende ret på bordet derhjemme, så klik endelig videre på vores opskrifter her i artiklen. 

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Italiensk for begyndere
Artikel
Redaktion