fbpx 🍝Traditionel spagetti carbonara uden fløde | opskrifter | GastroFun.dk

Traditionel spagetti carbonara uden fløde

Traditionel spagetti carbonara uden fløde
Beskrivelse

Hvem elsker ikke en helt traditionel spaghetti carbonara, som den man får serveret i italien? Det gør vi i hvert fald!

Her får du en opskrift, der udelade de fordanskede indspark som fløde og løg, og lader i stedet den enkle ret stå helt skarp og klar. 

Spaghetti Carbonara er ikke bare en lækker, velsmagende ret - det er derudover også en let ret, som hurtigt kan trylles frem i køkkenet på dage, hvor det kniber med tiden. 

Rettens italienske navn betyder på dansk "kulsvierkonens spaghetti", hvilket sikkert stammer fra de mange små sorte prikker af peber, der farver retten. Uanset hvad er retten en sikker vinder, og tilberedt rigtigt er den en sand delikatesse. 

Udbytte
2 Portioner
Forberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
5 minutter
Tid i alt
20 minutter
Ingredienser
250 g Spaghetti
2 Æg
150 g Bacon (eller pancetta)
1⁄2 dl Olivenolie
  Parmesan (friskrevet)
  Krydderier (salt og peber)
Vejledning

Fyld en stor gryde med vand og tilsæt salt. Bring vandet i kog.

Skær bacon ud i store tern. 

Varm en pande op med olien og steg baconen, til den er gylden og sprød. Tag den af panden, men lad olien blive på panden. 

Pisk æggene let sammen i en skål.

Kog spaghettien "al dente" (til tanden) og hæld det meste af vandet fra. Lad dog en smule vand (cirka 1 dl.) blive ved spaghettien, da der skal en smule  af vandet i retten.  

I samme øjeblik, spaghettien er færdig, skal alting vendes hurtigt sammen - det er afgørende for rettens konsistens!

Hæld den nykogte spaghetti samt 1 dl. kogevand over i en stor skål.

Hæld de sammenpiskede æg over spaghettien, mens du rører rundt. 

Hæld bacon samt den varme olie fra stegningen over ingredienserne i skålen (er olie blevet kold, varmes den op igen). 

Rør godt rundt i blandingen, så saucen fordeles i al spaghettien. Tilsæt også rigeligt, friskkværnet peber.

Bemærk, at saucen ikke skal størkne og blive til røræg, men blot blive cremet og tykne let. Bryder du dig ikke om at spise æg, der ikke er komplet varmebehandlede, så brug pasteuriserede æg.

Server retten med det samme med friskrevet parmesan. 

Traditionel spagetti carbonara uden fløde

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Spaghetti Puttanesca
Opskrift
rasmusbredahl
Luksus Spaghetti Carbonara
Opskrift
Per Asmussen
Vegetar kødsovs med spaghetti
Opskrift
Per Asmussen