fbpx 🐟Sous vide hornfisk filet | opskrifter | GastroFun.dk

Sous vide hornfisk filet

Sous vide hornfisk filet
Sidst ændret:
Fredag den 12. juni, 2020 - 12:04
Beskrivelse

Det her var mit første forsøg med hornfisk.

Hornfisk er i min optik ikke verdens bedste fisk, og jeg er sikker på, at man ikke kan få mere ud af et stykke kød end ved at tilberede det i sous vide. Jeg vil derfor kalde dette for mit bud på den bedste tilberedning af hornfisk.

Hornfisk tilberedes ofte på samme måde som ål eller sild, det vil sige renset og vendt i mel efterfulgt af en pandestegning. Fordi jeg elsker mit vandbad så meget, var jeg selvfølgelig nødt til at prøve at putte den i sous viden.

Men må jeg først have lov at sige: Hold op, det er en fætter, der kræver lidt tålmodighed, i hvert fald hvis man rigtig gerne vil have benene ud af den først.

Heldigvis, kan man sige, har benene jo den vildeste grønne farve, så de er ret nemme at få øje på. Man kan sagtens tilberede fisken med ben, men personligt gider jeg ikke ben i min fisk. Så jeg besluttede at skære dem fra.

Det er lidt besværligt, fordi benene er placeret, som de er. Og så sidder de også ret godt fast.

Pandestegt hornfisk

Her har jeg "åbnet fisken, så "rygsøjlen" ligger bag den fordybning, du ser i midten. Det kræver lidt snilde at få den skåret ud, men det lykkedes mig - nogenlunde. Derudover ligger der også ben bag hver af de to stiplede linjer til højre og til venstre på kødstykket.

Sous vide hornfisk filet

Jeg massakrerede den nok lidt, og det er derfor der ligger et lille smalt stykke fisk ved siden af det store ;-) Du kan som sagt sagtens vælge at tilberede den med ben, hvis du synes det andet virker for besværligt.

Hornfisk hører ikke til blandt de mest populære spisefisk herhjemme, men den var alligevel med på vores liste over april måneds sæsonfavoritter! Mange vælger at styre uden om den på grund af dens lidt giftige udseende og de kraftigt grønne ben, men det er nu en skam ikke at give den en chance, når den nu engang er i sæson.

Sværhedsgrad
Udbytte
2 personer
Forberedelsestid
20 minutter
Tilberedelsestid
25 minutter
Tid i alt
45 minutter
Ingredienser
  Salt
Vejledning
  1. Fjern benene med en god kniv, gerne en fileteringskniv. Start med at lægge et skråt snit på hver side ind under benene - både langs de "stiplede" og langs "rygsøglen". Alternativt kan du vælge helt at fjerne det stykke, hvor "rygsøjlen" ligger, så du i stedet får to aflange fiskefileter.

  2. Gourmetsalt herefter fisken i 15-20 minutter. Det giver fisken en langt bedre smag og konsistens.Sous vide hornfisk filet

  3. Skyl efterfølgende fisken ren for salt under den kolde hane.

  4. Dup fisken godt tør med et rent viskestykke og læg den i vakuumposen.

  5. Vakuumpak fisken.Sous vide hornfisk filet

  6. Tilbered den ved 48 grader i 25 minutter.

  7. Pak fisken ud af posen og dup den lidt tør for væde. Herefter er fisken klar til spisning. Fordi du har gourmetsaltet fisken, skal der ikke tilføjes yderligere salt. Servér eksempelvis med kartofler og persillesovs eller smørsauce, og med en god puré, gerne enten knoldselleri eller blomkål - eller en blanding.

Sous vide hornfisk filet

Læs også
Vores bedste fiskeopskrifter
Artikel
Redaktion
Gourmetsaltning/Rimning
Artikel
Redaktion
Pandestegt hornfisk
Opskrift
Per Asmussen
Stegt hornfisk med ben
Opskrift
Mette
Hvad skal man spise i april?
Artikel
Redaktion
Pighvar sous vide
Opskrift
Per Asmussen
Torsk sous vide
Opskrift
Per Asmussen
Sous vide torskeryg
Opskrift
Redaktion
Fiskelasagne
Opskrift
Redaktion
Helleflynderfilet sous vide
Opskrift
Per Asmussen
Kulmule en papillote
Opskrift
Food_by_chrisnos
Laks sous vide
Opskrift
Gæsteindlæg
Kategori

Hvordan kan du så komme i gang med sous vide?

 



•    Vi har følgende 2 guides, der kan hjælpe dig til at finde den rigtige sous vide stav eller sous vide maskine/kar.
•    Læs flere artikler/opskrifter omkring sous vide her.
•    Hvis du leder efter vakuumpakkere eller kombiovne med sous vide funktion, så kan du f.eks. besøge:

Annonce: Mangler du vininspiration til maden - se mere her hos Den Sidste Flaske.

Sociale medier