fbpx ūüĒ™Den fulde guide til k√łkkenknive | GastroFun.dk

Den fulde guide til k√łkkenknive

Den fulde guide til k√łkkenknive
Indholdsfortegnelse

Der findes et hav af forskelligt¬†k√łkkengrej¬†derude - noget vigtigere end andet.

√Čn¬†af de vigtigste er dog nok k√łkkenknivene.¬†En god k√łkkenkniv kan g√łre en verden til forskel, og med den helt rigtige samling af knive bliver madlavningen langt lettere og mere gnidningsfri.

Men hvilke knive er s√¶rligt gode til hvad, og vigtigst af alt: Hvilke skal du k√łbe? Det skal vi se n√¶rmere p√• nu.

 

Hvilke k√łkkenknive¬†har du egentlig brug for?

Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilke k√łkkenknive, du v√¶lger at investere i. Det kan dog nemt virke som lidt¬†af en jungle at navigere i, og det er bestemt ikke noget, du skal skamme dig over. Med alt lige fra de mindste urteknive til de st√łrste kokkeknive, er udbuddet nemlig stort. Meget stort.

Og lad os bare sige det, som det er: Uanset hvor stor en madn√łrd eller k√łkkenentusiast du er, s√• er det sandsynligvis ikke alle slags knive, du har brug for i din samling. Hvilke knive¬†du¬†b√łr eje, afh√¶nger tildels af dit ambitionsniveau og dine madvaner. Som udgangspunkt er en br√łdkniv, en kokkekniv, en universalkniv og en urtekniv en rigtig god start, der g√łr, at du er godt rustet til de mest g√¶ngse hakke- og sk√¶reopgaver.¬†Dertil kan du udvide din samling med et v√¶ld af k√łkkenknive, der hver is√¶r har sit speciale.

N√•r du har l√¶st denne guide, vil du have dannet dig et godt overblik over de mange forskellige k√łkkenknive, der findes p√• markedet - og ikke mindst¬†hvilke knive, du nok ikke rigtig kan undv√¶re.

 

Kokkekniv

Hvis du kun m√• v√¶lge √©n kniv, s√• v√¶lg en kokkekniv. Det er selvf√łlgelig sat p√• spidsen, men det, som¬†vi egentlig fors√łger at sige, er, at en kokkekniv er superalsidig og¬†kan bruges til langt de fleste¬†r√•varer og opgaver. B√•de k√łd, gr√łnt, frugt (og chokolade) kan sk√¶res og hakkes med en kokkekniv.

Kokkeknive findes i forskellige st√łrrelser, men du kan kende dem p√• det brede, h√•rde blad og den lange, lige ryg.

Du vil ofte st√łde p√• kokkeknive med s√•kaldte aveoler - eller luftsk√¶r - p√• bladet. Dette er ikke blot dekoration, men det er derimod med til at mindske modstandskraften og sk√¶remodstanden i r√•varen, ligesom r√•varen lettere slipper bladet.

 

Urtekniv

En urtekniv er lille, kort og "fiks" med et spids knivblad og et lille skaft, der er nemt og hurtigt at skifte greb med.

Urtekniven er supergod til mindre sk√¶reopgaver, der ikke n√łdvendigvis kr√¶ver et sk√¶rebr√¶t,¬†eksempelvis hvis du skal fjerne kernehuset i frugt eller¬†halvere champignon. Den er ogs√• ideel til sm√• sk√¶reopgaver, der kr√¶ver en vis pr√¶cision, eksempelvis hvis du skal dekorere frugt eller gr√łnt. Brug den ogs√• gerne til at sk√¶re i h√•rde oste med.

Urteknive kan både have en lige eller afrundet ryg, hvilket ikke har nogen betydning for knivens egenskaber.

 

Tomatkniv

En tomatkniv kan bruges til flere forskellige ting. Det takkede / b√łlgede bladsk√¶r g√łr den s√¶rligt velegnet til at sk√¶re tomater og andre bl√łdere frugter i skiver, men derudover er den med sit spidse blad ogs√• god til at "spidde" skiver af ost med.

Brug den også til mindre skæreopgaver såsom rundstykkerne ved morgenbordet.

 

Br√łdkniv

En br√łdkniv er god til - ja - at sk√¶re br√łd i skiver med, og den er en fast del af langt de fleste k√łkkener. Bladet er meget langt, hvilket g√łr, at man kan "save" med lange glidende bev√¶gelser. Jo l√¶ngere blad, jo mindre skal du bev√¶ge h√•nden frem og tilbage.

P√• grund af det kraftigt takkede sk√¶r¬†kan du ogs√• bruge br√łdkniven til at sk√¶re / hakke n√łdder og chokolade¬†eller til at sk√¶re igennem den spr√łde sv√¶r i fl√¶skestegen. Br√łdkniven er ogs√• god til at sk√¶re i tomater og andre bl√łde frugter.

 

Gr√łntsagskniv

Bladet p√• en gr√łntsagskniv er bredt og let buet i sk√¶ret, hvilket giver en god "vuggende" bev√¶gelse, der er s√¶rligt behj√¶lpelig, n√•r du skal sk√¶re, hakke eller snitte gr√łntsager. Bladet er tyndere og kortere end kokkekniven.

I mods√¶tning til urtekniven er gr√łntsagskniven god til st√łrre og h√•rdere gr√łntsager, eksempelvis rodfrugter.

 

Udbenerkniv

En udbenerkniv er, som navnet indikerer,¬†beregnet til at udbene. Det er en¬†meget skarp og spids kniv, der er utroligt handy, n√•r du skal fjerne sener, knogler og brusk fra fisk, fjerkr√¶ og andet k√łd med stor pr√¶cision, fleksibilitet og kraft.

Knivene er forholdsvist små og smalle og lægger godt i hånden. Længden ligger almindeligvis mellem 10 og 18 centimeter, og mange vælger en kniv, der lægger et sted midt i mellem. 

 

Fileteringskniv / filetkniv

En fileteringskniv - eller filetkniv, om man vil - er helt ideel, n√•r du skal filetere fisk. Kniven er tyndere end kokkekniven og kan forveksles med udbenerkniven. Fileteringskniven er dog betydeligt l√¶ngere og smallere end udbenerkniven og har et mere fleksibelt blad, der g√łr, at den glider ganske let henover fiskeben uden at sk√¶re dem over.¬†Det er stort set umuligt at sk√¶re skindet af fisk¬†med en konventionel kniv,¬†men fileteringsknivens fleksible blad g√łr den meget velegnet til at komme ind i mellem b√•de fiskeben og -skind.

 

Forskærerkniv

Forskærerkniven - også kaldt trancherkniven - er velegnet til at skære stegen for med. Bladet er langt og spidst og buer let indad mod spidsen i både ryg og skær. Klingen på en forskærerkniv er smallere end på kokkekniven, og bladet er typisk mellem 20 og 25 centimeter langt.

Forsk√¶rerkniven sk√¶rer med lethed p√¶ne,¬†tynde skiver af b√•de st√łrre og mindre stykker k√łd.

 

Universalkniv

En universalkniv er typisk imellem 12 og 15 centimeter lang og¬†forholdsvis slank med en ganske let bue i ryggen ude¬†mod spidsen.¬†Universalkniven kan kaldes "midt-imellem-kniven" i k√łkkenet, fordi den kan bruges til mange forskellige opgaver, men egentlig ikke udm√¶rker sig inden for √©n speciel opgave: Om der skal hakkes, skr√¶lles, fileteres eller snittes, ja, s√• burde en universalkniv kunne klare jobbet.

En god all-round k√łkkenkniv. Brug den eksempelvis til at afpudse k√łdet eller snitte og skr√¶lle gr√łntsagerne.

 

Udbenerkniv

En udbenerkniv er som regel cirka 15 centimeter i bladlængden. Den har en ret karakteristisk form, typisk med et let svaj henover ryggen, der ender i en skarp spids - ryggen kan dog også være helt lige.

Udbenerkniven benyttes til at partere og udbene k√łd, fjerkr√¶ og fisk, og da det er nemt at komme godt ind omkring benene, vil der v√¶re meget lidt spild.

 

Laksekniv

Laksekniven har et langt og fleksibelt blad med en afrundet "spids" / ende, der g√łr den s√¶rligt velegnet til at sk√¶re tynde skiver af hele laksesider, √łrred, med videre, hvor der kr√¶ves¬†st√łrre bev√¶gelse og knivplads.

Bladet har som regel luftsk√¶r, hvilket g√łr det nemt at arbejde med den lange smalle kniv, ligesom den¬†fedtede fisk nemt slipper bladet. En laksekniv er som regel 30 centimeter i l√¶ngden.

 

Slagterkniv

Salgterkniven bruges til at partere og udsk√¶re det r√• k√łd med. I dag er det stadig de f√¶rreste danskere, der laver deres egne udsk√¶ringer, da k√łdet som regel er udsk√•ret p√• forh√•nd.

Slagterknive kommer i forskellige versioner, der udm√¶rker sig inden for forskellige udsk√¶ringer, men knivene kan typisk kendes p√• den faste og let svajende ryg samt sk√¶ret, der buer indad mod spidsen. Sidstn√¶vnte g√łr det nemt at sk√¶re helt ind til benet.

 

K√łd√łkse

K√łd√łksen klarer de helt tunge og h√•rde opgaver i k√łkkenet. "Almindelige" knive m√• aldrig bruges til at sk√¶re ben, knogler og frostvarer over med, men k√łd√łksen er s√¶rligt god til at sk√¶re og hakke gennem b√•de ben og knogler. K√łd√łksen har et meget bredt blad, der gerne svajer en anelse i ryggen og er bredere ude mod enden.

K√łd√łksen er, takket v√¶re sit tykke blad,¬†ogs√• yderst velegnet til at knuse krydderier med.

 

Champagnesabel

En champagnesabel er sandsynligvis ikke det, du får brugt de fleste dage - medmindre du altså drikker rigtig meget mousserende vin. Champagnesablen er nemlig de mousserende vines fjende #1 og en slags moderne hyldest til sablen.

Champagnesablen er muligvis ikke den mest nænsomme metode, du kan benytte dig af, men det er ikke destomindre med til at give festen eller fejringen en ekstra dimension.

 

Hvor vigtig er Rockwell (HRC)?

Har du kig p√• rigtige kvalitetsknive,¬†vil du ofte st√łde p√• ordet "Rockwell" -¬†eller "HRC", der er en forkortelse for¬†Hardness Rockwell C.

Rockwell er en skala, der anvendes internationalt til at angive knives overfladehårdhed i stålet. Ved testen presses en diamantkegle eller stålkugle ind i materialet, hvorefter hårdheden fastlægges ud fra nedtrykningsdybden. Hårdhedsværdien er væsentlig for dig, fordi den indikerer knivens "ydeevne" og holdbarhed.

Skalaen g√•r fra 20 - 65. Des h√łjere tal, des h√•rdere er st√•let, og des h√•rdere st√•let er, des l√¶ngere tid er kniven skarp.¬†En h√łj h√•rdhedsv√¶rdi betyder dog ogs√•, at bladet er mere udsat for at krakelere. Meget h√•rde knive kr√¶ver derfor ogs√• ekstrameget¬†vedligeholdelse og k√¶rlighed, s√• det tynde, skarpe blad ikke beskadiges.

Knive med en lavere Rockwell er muligvis¬†mere holdbare, men bevarer ikke skarpheden n√¶r s√• l√¶nge som knive med en h√łjere Rockwell. Professionelle kokke og flere k√łkkenentusiaster g√•r typisk efter en Rockwell p√• minimum 55. Japanske knive er ofte udf√łrt i carbonst√•l og ligger p√• minimum 61 HRC.

 

Korrekt vedligeholdelse af dine k√łkkenknive

N√•r du har investeret i en god k√łkkenkniv, er det vigtigt, at du passer p√• den og vedligeholder den, s√• den kan f√łlge dine k√łkkeneventyr i s√• mange √•r som overhovedet muligt. Det er eksempelvis¬†ikke uv√¶sentligt, hvordan du opbevarer dine k√łkkenknive. Og s√• m√• du i √łvrigt aldrig komme knivene i opvaskemaskinen.¬†

 

Generelt

Det er blevet meget popul√¶rt med sk√¶rebr√¶tter i granit, marmor, keramik og andre meget h√•rde¬†materialer. Alle disse er utroligt sl√łvende for dine knive. Du er langt bedre stillet ved at bruge et sk√¶rebr√¶t i et forholdsvist eftergivende materiale, eksempelvis tr√¶ eller plast.

 

Opbevaring

Opbevaringen af dine k√łkkenknive handler prim√¶rt om to ting: At beskytte sk√¶ret, s√• knivene bliver ved med at v√¶re skarpe, og at have knivene inden for r√¶kkevidde.

  • I skuffen:¬†Det kan virke tillokkende at opbevare de skarpe knive i skuffen, hvor de er ude af syne og uden for r√¶kkevidde for hjemmets yngste. L√¶gger knivene l√łst i skuffen, slider det kraftigt p√• sk√¶ret, hvorfor knivene bliver sl√łve.¬†Skal knivene opbevares i skuffen, er det vigtigt, at de placeres i en¬†knivindsats.

  • P√• knivmagneten / knivskinnen:¬†Dette er den absolut mest sk√•nsomme opbevaring af dine k√łkkenknive. Du skal blot huske ikke at lade sk√¶ret skrabe mod skinnen, n√•r du tager kniven af, da dette vil sl√łve sk√¶ret. Materialet p√• magneten / skinnen skal v√¶re i et bl√łdt materiale, eksempelvis tr√¶ eller plast,¬†og ikke metal. Sidstn√¶vnte vil for√•rsage en anelse skade p√• sk√¶ret, hver gang du enten tager kniven eller s√¶tter den p√• plads igen. Du skal desuden sikre dig, at magneten er tilstr√¶kkeligt kraftig til at holde p√• selv de tungeste af dine knive.

  • I knivblokken:¬†Ved at opbevare dine k√łkkenknive i en knivblok¬†sikrer du dig, at knivene st√•r hver for sig med sk√¶ret beskyttet. Fordelen ved en knivblok er, at knivene altid er lige ved h√•nden. Der hersker nogen tvivl om, hvorvidt knivsk√¶ret tager en anelse skade, hver gang det tages ud af knivblokken og s√¶ttes tilbage igen. Vil du v√¶re p√• den helt sikre side, skal du k√łbe en knivskinne.

  • I en taske / mappe / rulle:¬†Hvis du er den type, der af den ene eller anden √•rsag transporterer sine knive, skal du naturligvis have styr p√• den danske knivlov. Dern√¶st er det en god id√© at investere i en¬†knivtaske, -mappe eller -rulle¬†for at sikre maksimal beskyttelse af dine knive.

 

Reng√łring

Flere knive kan if√łlge producenten godt "t√•le" at komme i opvaskemaskinen. Den "garanti"¬†vil vi anbefale, at du ignorerer. De kemiske stoffer og saltene vil i det lange l√łb altid slide p√• dine knive. Des mere knivene sl√łves, des oftere skal de slibes, hvilket blot for√•rsager ekstra, un√łdigt slid p√• dine knive og forkorter den samlede levetid.

Derudover risikerer f√¶stningen mellem skaft og blad at tage skade, s√• skaftet med tiden kommer til at sidde l√łst.

Reng√łr i stedet knivene ved at vaske dem op i h√•nden i varmt s√¶bevand (opvaskemiddel er fint) og t√łr dem derefter godt af i et rent viskestykke.

Undlad ogs√• at lade knivene ligge i vand - ogs√• selvom knivene er udf√łrt i rustfrit st√•l. St√•let kan stadig blive nedbrudt ved at blive udsat for v√¶ske.

 

Slibning

Det er en k√¶mpe forn√łjelse af arbejde med en helt skarptsleben kniv. Det g√łr arbejdet langt lettere og hurtigere.

Hvor ofte dine knive har behov for slibning eller skærpning, afhænger af kvaliteten, hårdhedsværdien og hvor ofte knivene bruges.

  • Strygest√•l:¬†N√•r du bruger strygest√•l, hedder det at "sk√¶rpe" kniven. Strygest√•let sliber ikke kniven, men retter blot sk√¶ret ud, s√• sm√• sk√¶vheder og hak fjernes. Bliver kniven brugt regelm√¶ssigt, skal du regne med at skulle sk√¶rpe kniven cirka en gang om ugen. Strygest√•let skal v√¶re minimum liges√• langt som den kniv, der skal sk√¶rpes. Stryg med lange og rolige bev√¶gelser i en 15 graders vinkel, skiftevis p√• begge sider af sk√¶ret.

  • Knivsliber:¬†N√•r du sliber dine knive, fjernes en smule af metallet hver gang. Som vi allerede har v√¶ret inde p√•, skal knive med en h√łj h√•rdhedsv√¶rdi slibes sj√¶ldnere, men derudover afh√¶nger det naturligvis ogs√• af, hvor ofte du har kniven i brug. En god tommelfingerregel er dog, at knive skal slibes cirka en gang om m√•neden.

Kategori
Sociale medier
Læs også