Confit de canard

Confit de canard
Beskrivelse

Andeconfit, Confit de Canard, konfiteret andelår - kært barn har mange navne - men fremragende smager det.

I stedet for at tilberede det sous vide, kan det tilberedet en time eller to i en gryde med andefedt eller rapsolie.

Vi køber det i større mængder, da processen tager lang tid - bliver den ikke meget længere af at lave mange på én gang.

Udbytte
8 Portioner
Foreberedelsestid
24 timer
Tilberedelsestid
12 timer
Tid i alt
36 timer
Ingredienser
8 spsk Andefedt
8 fed Hvidløg
  Krydderier (Timian (gerne frisk), sort peber og laurbærblade)
Vejledning

Gnid andelårene i groft salt

Tilføj timian, hvidløgsfed (skåret i tynde skiver), friskkværnet sort peber og laurbærblade revet i mindre stykker. Hvis timianen er frisk, så sørg for enten at blancher det kort eller skyl/vask det grundigt inden.

Læg dem i en bøtte i 24 timer og tag dem op og skyl dem i koldt vand. Derefter skal de tørres på med et viskestykke.

Vakuumpak lårene i pakker a' 2 stk. og tilføj 1 spsk. andefedt pr. lår (det er ikke nødvendigt, der er nok fedt i til at de kan "stege" i deres eget fedt), men det giver ekstra smag.

Tilbered dem i 12 timer ved 75 grader i sous vide/vandbad.

Derefter skal de tørres og steges i andefedtet på en varm pande for at få stegeskorpe/sprødt skind.

Dem der ikke bruges skal smides direkte i fryseren og tages op og tilberedes 30-45 min. ved 75 grader i sous vide og derefter en tur på panden. Det giver en meget let hverdagsret, da kødet kan tages ud af fryseren om morgen og tilberedes nemt når man kommer hjem fra arbejdet.

Noter

Server det med fritter eller kogte kartofler med en sovs lavet på andesaften.

Source

Vil du selv i gang med sous vide?

•    Vi har følgende 2 guides, der kan hjælpe dig til at finde den rigtige sous vide stav eller sous vide maskine/kar.
•    Læs flere artikler/opskrifter omkring sous vide her.
•    Hvis du leder efter vakuumpakkere eller kombiovne med sous vide funktion, så kan du f.eks. besøge SousVide.dk, Imerco.dk, Skousen.dk, KitchenOne.dk eller KitchenTime.dk.


Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier