fbpx Torsk sous vide ✅ - rimmet torsk med hvid sovs, ærtepure og ris

Torsk med ris, hvid sovs og ærtepure

Torsk sous vide
Underrubrik
Torsk sous vide sikrer dig en glasklar og lækker fisk hver gang
Beskrivelse

Torsk smager fantastik, men det kan hurtigt blive tørt og kedeligt. 

Ved at bruge gastrosaltning/rimning og sous vide får du et fremragende resultat hver gang.

Udbytte
2 Portioner
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
30 minutter
Tid i alt
35 minutter
Ingredienser
250 g Torsk (Ryg)
2 tsk Olie (Trøffel)
10 g Smør
2 spsk Hvedemel
2 dl Mælk
1⁄2 dl Fløde
1⁄2 dl Hvidvin
1⁄3 Citron (Saften)
200 g Ærter (Gerne frosne)
1⁄2 Løg (1/2 stort løg eller 1 lille løg)
1 fed Hvidløg
1⁄2 dl Hønsefond
1 spsk Creme Fraiche (38 %)
1 skv Rugbrød
Vejledning

Torsk sous vide

Gastrosalt/-spræng fisken i 5 minutter ved at oversalte den på begge sider og lad den ligge og trække i 5 minutter mens du tænder for din sous vide/vandbad på 48 grader. 

Torsk sous vide - gastrosprægning

Tør det godt af og vakuumpak det med lidt friskkværnet peber og lidt olivenolie (vi har brugt trøffelolie).

Torsk sous vide

Giv det 20 minutter ved 48 grader og kødet er klar til servering herefter. Saften fra vakuumposen bruger vi til den hvide sovs.

Torsk sous vide

Hvid sovs

Lav først en opbagt sovs. Dvs. smelt 10 gram smør ved mellemhøj varme og kom de 2 skefulde mel deri. Pisk hurtigt og tilsæt mælken, hønsefond, fløde, hvidvin og saften fra en 1/3 citron. 

Tilsæt saften fra fiskens vakuumpose.

Smag til sukker, salt og peber. 

 

Ærtepure

Hak løget og et hvidløg fint og klar løget på en pande i lidt smør i et par minutter.

Tilsæt hvidløget og steg videre i et minut. Hæld hønsefond og ærter på og kog i cirka 5 minutter. Tilsæt creme fraiche og blend massen i enten en blender/stavblender ved høj hastighed i 1-2 minutter til den er glat.

Smag den til med salt og citronsaft og hold den lun indtil serveringen. Hvis du er til det, så kan der tilføjes lidt gastrik eller eddike for at gøre den lidt mere syrlig.

 

Ristet rugbrød

Retten mangler noget sprødt og generelt går rugbrød og torsk godt i spænd. Skær derfor en tynd skive rugbrød og rist det hårdt på brødristeren og server det i tynde skiver.

 

Ved servering af retten kan der med fordel rives sprængte æggeblommer ud over maden.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Hvordan kan du så komme i gang med sous vide?



•    Vi har følgende 2 guides, der kan hjælpe dig til at finde den rigtige sous vide stav eller sous vide maskine/kar.
•    Læs flere artikler/opskrifter omkring sous vide her.
•    Hvis du leder efter vakuumpakkere eller kombiovne med sous vide funktion, så kan du f.eks. besøge:

Sværhedsgrad
Sociale medier