Farserede porrer

Farserede porrer er en god gammel dansk klassiker! De smager for eksempel helt forrygende med kartofler og smørsauce eller brun sovs.
Dette er mit bud på smørstegte farserede porrer. Udgangspunktet var at få lavet en fars à la mine frikadeller og prøve at tilberede farsen på to forskellige måder: En paneret udgave og en ikke-paneret udgave.
Herhjemme vandt den panerede udgave dog STORT, så her får du opskriften på den! :-)
Farserede porrer opskrift
Fars
-
Rør svinekød, revet løg, kartoffelmel, salt og æg sammen.
-
Lad farsen stå lidt, så den når at blive godt sej. I mellemtiden kan du gå i gang med porrerne.
Forkogte porrer
-
Rens og skær porren ud i 6 centimeter lange stykker.
-
Kog porrerne møre i 1 liter vand tilsat smør. Det tager 20 - 30 minutter.
-
Dup de forkogte porrer af på et rent viskestykke.
Panering og stegning
-
Pak hver porre ind i fars.
-
Hæld mel på én tallerken, pisket æg på en anden og rasp på en tredje.
-
Panér porrerne ved først at vende dem i mel, dernæst æg og til sidst rasp.
-
Steg dem i smør i cirka 5 minutter på hver side.



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.