fbpx 👩‍🍳 Brun sovs 👨‍🍳 | opskrifter | GastroFun.dk

Brun sovs

Brun sovs
Beskrivelse

Er du på jagt efter den rette opskrift på en brun sovs, der kan binde din ret sammen? Så er du landet det rette sted!

Det gode ved en brun sovs er, at den går godt til både hakkebøffer, kylling, frikadeller eller en steg en lørdag aften. Det skyldes, at man som oftest bruger stegeskyen fra det kød, den skal serveres til. Det er den type af sovs, man kalder en pandesovs, fordi man netop bruger den saft og kraft, der er tilbage på panden. Her finder du en opskrift på en god pandesovs, der kan laves hurtigt uden så meget besvær. 

Herunder får du, modsat pandesovsen, en brun sovs der er lavet på en god, hjemmelavet fond - som du i øvrigt med fordel kan fryse ned til næste gang, du skal servere sovs og ikke har lige så god tid.  

Den perfekte sauce skal indeholde alle fem grundsmage: sødt, surt, salt, bittert og umami. Gør den det, går det sjældent helt galt, og med lidt øvelse kan du selv lære at lave sauce, så englene synger.

Udbytte
4 Portioner
Foreberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
45 minutter
Tid i alt
1 time
Ingredienser
  Afpuds (gerne fra tørmodnet kød)
1 Løg
1 1⁄2 dl Rødvin (gerne en rest, der har stået lidt)
  Rom (en sjat, til flambering (kan undlades).)
1⁄2 l Vand
  Krydderier (salt og peber)
  Sukker
  Gastrik (eller eddike)
2 spsk Smør
2 spsk Hvedemel
  Olie (til stegning)
Vejledning

Fond:

Den gode sauce starter altid med en fond. Til hverdag kan man i en snæver vending udmærket bruge en bouillonterning, men til særlige lejligheder bør du unde dig selv at koge sauce af en fond, du selv laver. Smagen fornægter sig ikke!

Til denne sauce brugte vi afpuds fra tørmodnet/dryaged oksekød. Enhver form for afpuds kan anvendes, da det blot skal give smag, saft og kraft til saucen (afpuds samt suppeurter sies fra og kasseres i den sidste del af tilberedningen). 

Hak grøntsagerne i grove tern.

Varm en gryde op med olie.

Brun kødet sammen med tern af gulerødder, knoldselleri og løg. 

Vil du flambere, så tilsæt lidt rom, sæt ild på med en tændstik og vent, til flammerne dør ud. Husk altid at slukke for emhætten, når du flamberer. 

Hæld vinen ved og lad det koge en smule ind. Tilsæt vandet. 

Lad fonden simre i cirka 20 minutter.

Hæld fonden i en sigte og si væsken over i en anden gryde

Du har nu din egen, hjemmelavede fond til saucen.

 

Sovs:

Lav en opbagt sovs: 

Smelt smørret ved middel varme og tilsæt mel.

Pisk hårdt med et håndpiskeris, så du undgår klumper.

Tilsæt fond under kraftig piskning.

Lad saucen koge i cirka fem minutter.

Tilsæt fløde og evt. ekstra fond/væske (væske fra stegen samt kogevand fra kartofler eller grøntsager).

Når saucen har kogt lidt ind tilsættes fløde og evt. kulør.

Smag saucen til med citronsaft, gastrik, sukker, eddike, salt og peber.

Brun sovs

Noter

Har du et par okseben og kyllingeskrog i fryseren, kan du bruge dem til fond i stedet for kødafpuds. 

Har du ikke gastrik, så anvend blot lidt ekstra sukker og eddike i stedet.

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Hovski-sauce-ski
Artikel
Redaktion
Pandesovs
Opskrift
Per Asmussen
Mortens Aften opskrifter
Artikel
Redaktion