fbpx Svensk pølseret 🍴 | opskrifter | GastroFun.dk

Svensk pølseret

Svensk pølseret
Sidst ændret:
Fredag den 22. februar, 2019 - 09:33
Beskrivelse

Svensk pølseret er en klassiker, og den er populær i mange hjem - ikke mindst hos børn!

Det er der ikke noget at sige til, for retten er bare enkel, billig og smager forrygende.

Du får her en helt klassisk version med røde pølser, paprika og hakket purløg.

Sværhedsgrad
Udbytte
3 Personer
Forberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
30 minutter
Ingredienser
600 g Kartofler (kogte, gerne fra dagen før)
6 Pølser (røde)
1 Løg
1 ds Tomatpure (140 gram)
1 dl Fløde
1 1⁄2 dl Mælk
  Krydderier (salt og peber)
1 bdt Purløg
  Smør (til stegning)
  Olie (til stegning)
Vejledning

Løget pilles i skæres i små tern.

Opvarm en pande - gerne en sauterpande - med olie.

Kom en klat smør på panden og steg løgene, til de er klare.

Skær pølserne i mundrette skiver og steg dem på panden sammen med løgene.

Lad pølserne få lidt farve, inden tomatpureen tilsættes og “brændes” af.

Skær kartoflerne i mundrette stykker.

Kom mælk, fløde, eddike, paprika og kartofler på panden og lad retten simre i 5 minutter.

Smag til med salt og friskkværnet peber.

Drys til sidst med finthakket purløg og server retten direkte fra panden.

Noter

Du kan variere retten ved at bruge en anden slags pølser og tilsætte tern af hakket peberfrugt. Både røde og grønne er velegnede.

Source

Tjek min Instagramprofil Gastrofar her.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier