fbpx Svensk pølseret | opskrifter | GastroFun.dk

Svensk pølseret

Svensk pølseret
Underrubrik
En familieklassiker med pølser, løg og kartofler
Beskrivelse

Svensk pølseret er en god, gammel klassiker, man aldrig bliver træt af. Retten er hurtig at lave, den koster ikke mange kroner og de fleste børn elsker den. Hvad kan man næsten forlange mere?

Brug pølser af god kvalitet, nykogte kartofler og et drys purløg på toppen, og retten vil også falde i de voksnes smag.

 

Udbytte
4 Personer
Foreberedelsestid
20 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
40 minutter
Ingredienser
6 Pølser (Køb nogle gode, kødfulde pølser af god kvalitet)
2 Løg
700 g Kartofler
2 spsk Tomatpure
2 spsk Ketchup
1 1⁄2 dl Fløde
1 1⁄2 dl Mælk
  Krydderier (salt og peber)
1 bdt Purløg
  Smør (til stegning)
  Olie (til stegning)
Vejledning

Kog kartoflerne til de er akkurat møre. Hæld koldt vand over dem og lad dem stå og afkøle. Pil dem og skær dem i skiver eller tern.

Pil og hak løgene i grove tern. 

Rens peberfrugten og skær den i små tern.

Skær pølserne i skiver på cirka 1 centimeter. 

Opvarm en stor, dyb stegepande (meget gerne en sauterpande) med smør og olie og steg løg og pølser i cirka 5 minutter ved middel varme.

Tilsæt peberfrugt og steg videre. Det må gerne tag let farve og blive gyldent, men det må under ingen omstændigheder branke. 

Tilsæt tomatpure og svits det med et øjeblik (det udvikler smagen).

Tilsæt paprika, ketchup, mælk og fløde og lad det koge igennem et par minutter. 

Tilsæt kartoflerne i tern eller skiver og lad dem koge med i 5-10 minutter. 

Smag retten til med salt og peber og drys med finthakket purløg inden servering. 

Noter

Tilsæt eventuelt flere grøntsager til retten, hvis du vil have en lidt sundere version. Du kan fx tilsætte peberfrugter i forskellige farver eller gulerod og squash i mindre stykker.  

Kategori

Mad

Sværhedsgrad
Sociale medier