fbpx ✅Wagyu Inside Skirt🥩Sous Vide | opskrifter | GastroFun.dk

Wagyu Inside Skirt Sous Vide

Wagyu Inside Skirt Sous Vide
Sidst ændret:
Fredag den 23. oktober, 2020 - 09:45
Beskrivelse

WAGYU EXTRAVAGANZA: Chilensk Wagyu fra Mollendo.

Inside Skirt - Jeg synes faktisk Inside Skirt minder lidt om Flap Meat - Flap Meat er lidt mere mørt, og skal kun have to timer i Sous Vide.. men efter 6 timer minder Inside Skirt virkelig meget om flap både i udseende, smag og konsistens. Det er bestemt ikke en dårlig ting, da Flap Meat er vildt lækkert. Anyway, første gang jeg har prøvet Wagyu Inside Skirt og det skuffede bestemt ikke. Det er ikke sidste gang, at jeg prøver det. Det er som man forventer at Skirt Steak er, bare endnu mere smagfuldt og saftigt.

Jeg har købt kødet hos Steak-out.dk, hvor jeg satte mig for at prøve ni forskellige Wagyu udskæringer i sous vide over ni dage. Jeg deler selvfølgelig alle resultaterne her på siden.

Wagyu Inside Skirt Sous Vide

Sværhedsgrad
Udbytte
4 personer
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
6 timer
Tid i alt
6 timer, 5 minutter
Ingredienser
Vejledning

Start med at tænde din sous vide på 57 grader.

Krydder kødet med salt og peber.

Vakuumpak kødet.

Tilbered kødet i 6 timer.

Tag det op af vandet og pak det ud af vakuumposen.

Tør kødet godt af på begge sider (med et rent viskestykke eller køkkenrulle.

Kødet er færdigtilberedt og klar til at blive spist, men det mangler at blive brunet af.

Kødet her er fuld af lækker fedtmarmorering, så det kræver ikke tilsat smør/ghee/olie for at stege det.

Jeg foretrækker en af nedenstående tre metoder (du kan sagtens bruge en almindelig stegepande og stege kødet i 30-60 sekunder på hver side):

  • Gasbrænder. Fuld kraft på og giv kødet 30-60 sek. på hver side (på min Instagram profil kan du se hvordan jeg bruger den).
  • Grill. Igen fuld smæk på grillen og giv kødet 30-60 sek. på hver side.
  • Støbejernspande. Steg kødet på en skoldhed pande i 30-60 sek. på hver side.

Skær kødet i tynde skiver på tværs af fibrene og server straks.

Wagyu Inside Skirt Sous Vide

Kilde

Følg mig på Instagram her

Læs også
Kategori

Hvordan kan du så komme i gang med sous vide?


•    Vi har følgende 2 guides, der kan hjælpe dig til at finde den rigtige sous vide stav eller sous vide maskine/kar.
•    Læs flere artikler/opskrifter omkring sous vide her.


Sociale medier