Stegt torskeryg

Stegt torskeryg
Sidst ændret:
Tirsdag den 11. februar, 2020 - 12:50
Beskrivelse

Denne vanvittigt lækre ret gik rent hjem forleden aften, hvor jeg syntes, min mand og jeg fortjente lidt kvalitetstid.

Stegt torskeryg

De fleste småbørnsfamilier kan nok nikke genkendende til de udfordringer, der kan være ved at "jonglere" med en lille nyfødt plus en hidsigprop i trodsalderen :-)

Mens min mand var på arbejde, slog jeg vejen forbi vores lokale fiskemand for at hente lidt inspiration til aftensmaden. Jeg kom blandt andet hjem med denne smukke torskeryg. Det blev til en fuldkommen fantastisk ret!

Stegt torskeryg

En helt glasklar og saftig torsk med den glatteste puré, jeg nogensinde har lavet - hertil röstier og sprøde jordskokkechips.

 

Stegt torskeryg opskrift

Stegt torskeryg

Sværhedsgrad
Udbytte
2 personer
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Stegt torskeryg)
450 g Torsk (ryg eller filet - begge dele kan bruges)
  Groft salt (til gourmetsaltningen)
  Peber (fra kværn)
  Smør (til stegningen)
  Olie (til stegningen - neutral)
  Opskriftsgruppe (Puré)
2 dl Sødmælk
2 dl Fløde
  Salt og peber (tilsmagning)
  Citronsaft (tilsmagning)
  Opskriftsgruppe (Jordskokkechips)
  Salt
Vejledning

Stegt torskeryg

  1. Start med at sprænge (salte) torsken med groft salt i 15 minutter. 

  2. Skyl torsken fri for salt og tør torsken i et viskestykke. 

  3. Krydr med salt og peber.

  4. Varm en pande op til middelhøj varme og kom smør og olie på panden. Når smørret er smeltet, kommes torsken på panden med skindsiden ned.

  5. Lad torsken stege til varmen er steget op til midten af fisken. Vend herefter torsken, skru ned til middelvarme og steg i yderligere cirka 3 minutter.

 

Puré med jordskokker og knoldselleri

Puré

  1. Skræl knoldselleri og jordskokker og skær begge dele i mindre stykker - cirka 2 x 2 centimeter for at nedsætte kogetiden. 

  2. Kog dem møre. Det tager cirka 20 minutter.

  3. Kom de kogte stykker af jordskokker og knoldselleri i en god blender med en halv deciliter fløde / mælk og blend det til en glat pure. Vil du have en lidt tyndere pure, kan du tilsætte lidt mere væske. 

  4. Smag til med salt, peber og citron.

 

Jordskokkechips

  1. Skræl jordskokkerne og skær dem på et mandolinjern (cirka 1 - 1,5 millimeter i tykkelsen)

  2. Dup dem tørre på et viskestykke.

  3. Varm olien op på en pande.

  4. Steg jordskokkerne i olien, lige indtil der ikke er flere bobler omkring dem. De må gerne være lyse i midten. Kom ikke for mange skiver på panden ad gangen.

  5. Lad de færdigstegte chips dryppe af på fedtsugende papir og drys med salt.

 

Servering

Stegt torskeryg

Server eksempelvis med knoldsellerirösti eller Pommes Rösti. Velbekomme!

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier