fbpx Smørstegte skrubber | opskrifter | GastroFun.dk

Smørstegte skrubber

Smørstegte skrubber
Sidst ændret:
Mandag den 15. juni, 2020 - 10:54
Beskrivelse

Skrubbe er en rigtig dejlig spisefisk, og når den er i sæson er det bare med at slå til!

Fiskefilet er klassisk dansk og altid en sikker vinder. Hvem synes ikke altid, at fiskefileten er noget af det bedste på julefrokostbordet?

Det behøver ikke være noget, man kun får til julefrokosten eller andre komsammener, og det er ikke besværligt at lave fra bunden af - heller ikke på en travl hverdag, hvor det helst skal være nemt.

Smørstegte skrubber

Og tro mig, nu hvor vi selv er en travl børnefamilie, så kender jeg alt til det der med, at det bare skal være hurtigt og nemt. Her er fiskefileter faktisk helt geniale, fordi man bare kan servere rugbrød til. Er rugbrød generelt ikke bare som sendt fra himmelen på de dage, hvor overskuddet er ekstra lavt?

Smørstegte skrubber

Sværhedsgrad
Forberedelsestid
3 minutter
Tilberedelsestid
2 minutter
Hviletid
10 minutter
Tid i alt
15 minutter
Ingredienser
  Smør (til stegning)
  Æg (pisket)
  Rasp
Vejledning
  1. Tjek først skrubberne efter for ben. Dem har vi ikke lyst til at sætte tænderne i.

  2. Kom salt på begge sider af fileterne og lad dem ligge og gourmetsalte i 10 minutter. Gourmetsaltning/rimning gør altid noget virkelig godt for fisk, fordi det trækker noget af væsken ud og gør kødet mere fast i konsistensen.

  3. Skyl fileterne under den kolde hane, så saltet fjernes.

  4. Dup kødet tørt.

  5. Fordel mel, pisket æg samt rasp i hver sin skål/tallerken.

  6. Smelt smørret på en pande. Vi skal bruge riiiigeligt med smør!

  7. Tag én fiskefilet ad gangen: Vend først fileten i mel, derefter i æg og til sidst i rasp, hvorefter den lægges direkte over i smørret på den varme pande. Et smart trick er at bruge den ene hånd til det våde og den anden hånd til det tørre, så du altid har en tør hånd fri.

  8. Gentag med de resterende fileter.

  9. Lad dem stege i et par minutter på hver side.

  10. Servér fileterne med rugbrød, citronskiver og hjemmerørt remoulade.

Smørstegte skrubber

Læs også
Vores bedste fiskeopskrifter
Artikel
Redaktion
Gourmetsaltning/Rimning
Artikel
Redaktion
Fiskefilet
Opskrift
Per Asmussen
Stegt fiskefilet
Opskrift
Mona
Paneret fiskefilet med panko
Opskrift
Per Asmussen
Julefrokosten
Artikel
Redaktion
Hvad skal man spise i maj?
Artikel
Redaktion
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier