fbpx ✅Risotto🥘med ærter og grøn pesto | opskrifter | GastroFun.dk

Risotto med ærter og grøn pesto

Risotto med ærter og grøn pesto
Sidst ændret:
Mandag den 25. maj, 2020 - 13:26
Beskrivelse

Min udgave af en grøn risotto med ærter og kammuslinger.

Vi er store fans af risotto hjemme hos os og det er sgu en ret jeg har haft svært ved at lykkedes med. I mange år blev den altid for fast for mig.

Men efter mange års øvelse, er jeg blevet meget glad for min udgave og den er begyndt med at blive en slags "tøm-køleskabet/stop-madspild" ret for mig.

I det her tilfælde havde jeg sjat ærter tilbage i fryseren og en hjemmelavet grøn pesto lavet dagen forinden. Da en hjemmelavet grøn pesto typisk kun kan holde 1 uge i køleskabet var min tanke at få den brugt på en anden måde, end til en sandwich eller pizza - der er de typiske måder vi får pesto på hjemme hos os.

Så på den måde blev denne grønne risotto ret "opfundet".

Risotto med ærter og grøn pesto

Sværhedsgrad
Udbytte
2 personer
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
35 minutter
Tid i alt
40 minutter
Ingredienser
1 Løg
200 g Risottoris (arborio)
3 spsk Olivenolie
1 dl Hvidvin
1 l Hønsefond (kan erstattes af en grøntsagsfond eller -bouillon)
100 g Parmesan (friskrevet)
10 g Smør
1 spsk Citronsaft
  Opskriftsgruppe (Tilbehør)
2 dl Ærter (jeg brugte frosne)
2 spsk Pesto (grøn)
  Bredbladet persille (og/eller andre krydderurter)
Vejledning

Start med at varme en tykbundet sautérpande op ved middelhøj varme (jeg havde den på 9 ud af 14 på mit komfur).

Hak løget fint og kom det på en stor tykbundet pande sammen med olien og risene.

Rør godt rundt i det (jeg bruger typisk en dejskraber) og risene skal næste blive gennemsigtige i farven, mens løgene ikke må skifte farve.

I mellemtiden kan du varme din fond/bouillon op i en anden gryde, så den er varm når den kommer i din risotto.

Kom hvidvin i gryden med ris og skru evt. lidt op, så du får det kogt ud.

Når væsken næsten er kogt væk, tilsætter du en grydeskefuld (evt. en suppe-ske) med fond i risene. Skru ned på mellemvarme igen.

Fortsæt indtil at de er møre. Det tager cirka 25 minutter.

Tilbered dine kammuslinger - det kan du gøre enten ved at lave stegte kammuslinger eller sous vide kammuslinger. Under begge omstændigheder, skal du tage væsken din vakuumpose eller panden og tilsætte til din risotto - det giver smag det hele.

Riv din parmesan og tilsæt det sammen med smør til din risotto under omrøring. 

Tilsæt herefter grøn pesto og de frosne ærter og giv den 2 minutter mere - så er den klar.

Smag til med salt og peber.

Risottoen skal hellere være lidt for flydende end for fast. Den sætter sig stille og rolig bagefter.

Server risottoen med hakket persille og kammuslinger.

Velbekomme.

Læs også
Grøn pesto
Opskrift
Anette
Stop madspild
Artikel
Redaktion
Kammuslinger sous vide
Opskrift
Per Asmussen
Stegte kammuslinger
Opskrift
Per Asmussen
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier